Havforskningsskibet Dana i Østgrønland Udgivet 12.09.2012
Danmarks største havforskningsskib Dana er i september på togt ved Østgrønland. Thomas Juul-Pedersen fra Klimaforskningscenteret i Nuuk er med.
Havforskningsskibet Dana sejlede fra Reykjavik den 2. september med 18 forskere om bord. Skibet laver undersøgelser tre steder langs Grønlands Østkyst. Først går ruten til Danmarks Strædet mellem Grønland og Island, så til havet ud for Ittoqqortoormiut og til sidste ud for Young Sound (Daneborg), hvis havisen og tiden tillader det. Forskerne havde to uger til at nå det hele.
”Det er et rigtig spændende område, som vi har mulighed for at undersøge med Dana, da de fysiske, kemiske og biologiske forhold langs østkysten ikke er undersøgt i samme grad som eksempelvis langs Grønlands vestkyst,” fortæller forsker Thomas Juul-Pedersen, Grønlands Klimaforskningscenter i Nuuk.
Hvert sted tager forskerne prøver langs et såkaldt transekt, eller en linje, der går fra det dybe vand til havs og helt ind til kysten, hvis isen tillader det. På den måde får man oplysninger, så man både kan sammenligne forholdene fra dybt vand til kystvand og fra de mere lav-arktiske forhold i syd til de høj-arktiske forhold i nord.
”Som biolog er jeg meget interesseret i, hvordan artssammensætningen af forskellige plankton, altså de mikroskopiske planter og dyr, varierer fra nord til syd. Det kan gives os en indsigt i, hvordan artssammensætningen muligvis vil kunne ændre sig, hvis temperaturen omkring Grønland stiger i fremtiden,” siger Thomas Juul-Pedersen.
Eksperter samarbejder
Østgrønlands-togtet er ledet af lektor Colin Stedmon fra DTU Aqua. På togtet deltager forskere fra både DTU Aqua, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Szczecin Universitet i Polen, samt altså Grønlands Klimaforskningscenter i Nuuk.
”Vi kommer med hver vores viden, så vi i fællesskab kan lægge det store puslespil, som det er at forstå processerne i havet. Som eksempel bliver havets evne til at lagre kulstof påvirket af både kemiske, fysiske og biologiske forhold,” fortæller togtleder Colin Stedmon. Netop havets evne til at lagre kulstof er en vigtig brik i forhold til at modellere og forudsige klimaændringer.
Tager vandets fingeraftryk
Togtleder Colin Stedmon selv er såkaldt kemisk oceanograf. Han skal på togtet arbejde med en ny metode, som gør det muligt at tage ”fingeraftryk” på havvand, så man bedre kan afgøre, hvor det kommer fra – hvor meget af vandet har fx en fortid som gletcher på Indlandsisen, hvor meget er strømmet til fra floder i Sibirien, og hvor meget er kommet ind fra Stillehavet? Kan man kortlægge hvor vandet i Den Østgrønlandske Strøm kommer fra, så bliver det også muligt at svare på, hvordan strømmen vil blive påvirket af en øget afsmeltning fra Indlandsisen.
”Mængden af ferskvand i havet i Arktis stiger, og det er vigtigt af forstå, hvor og hvordan det strømmer ud til Atlanterhavet. Der er forskere, som mener, at ferskvandet kan påvirke det globale system af havstrømme, hvor fx Golfstrømmen indgår, og som styrer vores klima. Målingerne fra togtet vil gøre vores modeller og forudsigelser mere præcise,” siger togtleder Colin Stedmon,” siger DTU Aqua-forskeren.
Ros til Grønland
Alle målestederne er nøje udvalgt. Derfor krydser Colin Stedmon og resten af forskerholdet allerede nu fingre for gunstige isforhold, så det bliver muligt også at nå undersøgelsesområderne længst mod nord. Kommer målingerne fra kontinentalsoklen ud for Young Sound i hus, så kan de direkte kædes sammen med de målinger, som man allerede har fra overvågnings-aktiviteter tættere ved land. Togtets nordligste hav-kyst transekt ligger nemlig i forlængelse af en eksisterende fjord-kyst transekt i Young Sound ved Daneborg, som Grønlands Klimaforskningscenter allerede moniterer hvert år.
Det glæder Thomas Juul-Pedersen fra Grønlands Klimaforskningscenter:
”Resultaterne fra dette togt kommer til at indgå i de klimamoniteringsprogrammer, specielt Greenland Ecosystem Monitoring, som allerede er forankret i Grønland. Derved kan vi direkte koble den viden, som vi allerede har, sammen med de nye oplysninger, som vi får med hjem fra togtet. Det samspil mellem eksisterende monitering og ny forskning kører med stor succes i Grønland både til vands, til lands og i luften, og det bliver i mange internationale sammenhænge præsenteret som et forbillede for andre,” siger han.
Danas togt i Østgrønland er støttet af Dansk Center for Havforskning og indgår i projektet NAACOS (North Atlantic-Arctic coupling in a changing climate: impacts on ocean circulation, carbon cycling and sea-ice), som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Kortudsnittet viser de tre områder, som Dana undersøger på togtet.
Vandhenteren på vej ned efter flere prøver. Foto: Winnie Martinsen
Om Dana
Dana er DTU Aquas primære forskningsskib. Skibet er knap 80 meter langt og stikker 5,7 meter. Dana blev bygget i 1980-81 på Dannebrog Værft i Århus specielt til havundersøgelser. Om bord på Dana er der fem tør- og vådlaboratorier, udstyret med et bredt spektrum af videnskabelige instrumenter. Derudover er der en omfattende udrustning til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Der er plads til 38 personer på skibet, her af en besætning på 12-15 mand.
Den Østgrønlandske Strøm
Den Østgrønlandske Strøm er en strøm af koldt vand med lavt saltindhold, som løber langs Grønlands østkyst fra Framstrædet i nord (~80N) til Kapfarvel (~60N). Strømmen passerer gennem Danmarksstrædet mellem Island og Grønland og forbinder havet i Arktis med Nordatlanten
Af Line Reeh, DTU Aqua
