Prikfisk mod klimaændringer ..? Udgivet 12.07.2023
Af Henrik Lund
Tarajoq får ofte små fisk besat med prikker af lysorganer med op i trawlen. Det er prikfisk, som tilhører gruppen af lanternefisk. De er ikke meget mere end 10 cm lange, og kommer de op i nogenlunde hel tilstand med ubeskadigede skæl, er de smukt sølvskinnende. Men for det meste er de ret medtagne og sorte, fordi skællene er slebet af i trawlen. Det er dog oftest muligt at se de lysproducerende organer, som de fleste arter har i rækker på kroppen og hovedet. Da lysorganerne sidder i mønstre, der er særlige for de enkelte arter, kan vi næsten altid bestemme de arter, vi får op.
Videnskaben har indtil videre identificeret lidt mere end et par hundrede forskellige arter af prikfisk, som tilsammen menes at udgøre mere end halvdelen af alle dybhavsfisk og er nogle af de mest talrige hvirveldyr på planeten. Det anslås, at de tilsammen vejer mellem 10 og 20 milliarder tons. Hvis vi for eksemplets skyld antager, at de vejer 15 milliarder tons, svarer vægten af planetens prikfisk nogenlunde til 38 millioner fuldt lastede Boeing 747 jumbojets eller vægten af hele den kinesiske mur! Prikfisk er altså vanskelige at overse i det marine økosystem, og de er da også vigtige led i havets fødekæder.
De fleste prikfisk har en svømmeblære, som de bruger til at regulere deres vægtfylde og dermed deres position i vandsøjlen. I dagtimerne befinder de fleste prikfisk sig på mellem 300 og 1500 meters dybde, men om natten bevæger de sig længere op i vandsøjlen. Nogle steder kan de stå så tæt, at de kan reflektere lyd og give ophav til en ”falsk bund” på et skibs ekkolod eller sonar.
Prikfiskenes daglige rutine med at svømme op og ned danner vigtige forbindelser mellem de øvre vandmasser og havdybet. Prikfiskene spiser på relativt lavt vand – som mange andre små fiskearter – og bevæger sig derefter ned i dybet, hvor de spises af større fisk, der forbliver i dybet. Derved “pumpes” der kuldioxid, som er en drivhusgas, fra atmosfæren ned i dybhavet, hvor kulstoffet kan opbevares i tusindvis af år. Måske ”den grønne omstilling” skal satse på flere prikfisk …
