Grønlandshaj

Kendetegn

Grønlandshaj (Somniosus microcephalus), også kendt som havkal, kan måle op til ca 5.5. m fra snude til halespids. Den mest almindelige størrelse i Grønland er mellem 2-4 m. Der verserer rygter om ”grønlandshajer” på 7-8 m, men disse er udokumenterede fx med fotografi. Derfor kan sådanne ekceptionelt store grønlandshajer også være planktonspisende brugde, som til tider gæster grønlandsk farvand. Et sikkert kendeteng ved grønlandshajen er dens små øjne som ofte er inficeret af én 3-4 cm lang frithængende ormelignende parasit. Grønlandhajen har fem små gælleåbninger og dens farve varierer mellem mørkebrun til næsten sort men er typisk mørkegrå med et sortmarmoreret spættet mønster henover ryg og bug. Dens plumbe krop fremstår slasket når den ligger på et trawldæk eller på havis. Grønlandhajens tænder er relativt små. I undermunden er tænderne formet som barbereblade der sidder på række og fungerer som en skærekniv. I overmunden er tænderne mange og spidse og de er gode til at holde byttet fast. Modsat andre hajarter i Grønland såsom Fabricius’ sorthaj (Centroscyllium fabricii) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis), så har grønlandshajens ingen finne-pigge.

Foto: Julius Nielsen.

Udbredelse

Grønlandhajen er udbredt over hele Grønland, hvor trawldata viser at de typisk fanges på dybde mellem 400-700 m. Dog kan de opholde sig i fra overfladen og ned til næsten 3 km dybde. I fjorde hvor der er dybe render til kontinentalskråningen (såsom Ummannaqfjorden) kan der være rigtig mange hajer. Det kan der dog også være i tærskelfjorde som er lave (<100 m) i fjordmundingen, hvis der er meget mad til hajerne længer inde i fjorden. I Grønland optræder grønlandshaj almindeligt både inden- og udenskærs. Grønlandshajens er registreret fra den amerikanske og canadiske østkyst, Grønland, Island, England, de Kanariske Øer, Skagerrak i Danmark, langst den norske kyst, Svalbard og videre ind i den russiske del af Arktisk. Deres udbreddelse omfatter antageligvis hele Nordatlantens dybhav og hele Arktis.

Vækst, alder og formering

Mærkningsstudier foretaget for næsten 100 år afslørede at grønlandshajen voks langsomt. En haj fanget i 1936 og genfanget i 1952 var vokset fra 262 cm til 270 cm – altså 8 cm på 16 år. Grundet denne observation har det i årevis været troet, at grønlandhaje blev ekstrem gamle, men da grønlandhajen ingen hårde kropdsele har så har klassiske aldersbestemmelsesmetoder ikke fungeret for lige præcis denne haj. I 2016 bekræftede en gruppe forskere (blandet andet fra Grønlands Naturinstitut) at grønlandhajen kunne blive meget gamle. Mdgangspunkt i hajens øjelinse, hvori der findes proteiner med samme alder som dyrets levealder, kunne forskerne ved brug af kulstof-14 datering, beregne at de ældste grønlandshajer var hundredvis af år gamle. Nærmere bestemt har man estimeret en hun-haj på lidt over 5 m til at være mindst 272 år gammel, ligesom man fandt ud af at hunnerne er over 100 år gamle når de bliver kønsmodne.

Grønlandshajen er levendefødende men den føder næppe sine unger i Grønlandsk farvand. Fritsvømmende og nyfødte unger i størrelsen 40-50 cm kendes kun fra den midt-Atlantiske ryg. I 1952 blev en gravid grønlandshaj fanget ved Fæøerne. Den havde 10 færdigudviklede unger i sin ene livmoder, der alle målte 37 cm. Men da hajen blev fanget på langline, så er det muligt at antallet af unger oprindeligt har været meget højere. Det er nemlig almindelig kendt at hvis en gravid haj kommer i en livstruende situation, så aborterer hun for at øge chancen for at sine ungers overlevelse. I sjældne tilfælde hvor man har dissikeret kønsmodne grønlandhajer-hunner har man dokumenteret hele 400, 455 og 649 mandarinstore æg. Hvor mange af disse som grønlandhajen kan befrugte per graviditet og der udvikler sig til unger vides ikk med sikkerhend. Men ved at sammenligne med formeringsbiologien for andre nært beslægtede arter (som man faktisk ved ganske meget om, fx Fabricius sorthaj), så er det mest sansynige at grønlandshajen er i stand til at få hundredevis af unger per graviditet.

Ubefrugtede æg fra grønlandshaj. Foto: Julius Nielsen.

Føde

Grønlandshajen er altædende men omfattende maveundersøgelser har dog vidst at den har præcerencer. Små juvenile hajer (under 2 m i længde), spiser hovedsageligt blæksprutter. Større grønlandshajer (over 2 m) spiser hovedsageligt fisk og sæler. Dets større hajerne bliver dets vigtere er marine pattedyr som føde. De vigtigste fødeemner for grønlandshajer er torsk, havkat, grønlandssæl, hellefisk, og tærbe. De antages at på trods af dens langsomme svømmeadfærd og fremtræden, fx når den fanges på en langline og ingen modstand giver ved indhaling, så er grønlandsjajens i stand til at snige sig ind på sit bytte og fange det levende. Det gælder både hurtigtsvømmende fisk og sæler. Udover de ovennævnte fødeemner, så har man også fundet rester af isbjørn, grønlandshval, sælunger, coldadåser og langline kroge i maven på grønlandshaj. Sidstnævnte vidner om at grønlandhajen benytter sig af at stjæle nem mad fra kommercielle langliner sim er sat fx efter hellefisk eller torsk.

Forvaltning og bestande

Grønlandhaj fanges som bifangst over hele Grønland. Mængderne angivet i de kommercielle logbøger er urealistisk lave, hvilket vidner om underrapportering. En øges fokus på bifangst af grønlandshaj i 2018-2021 peger i retning af en almindelig bifangstprocent af grønlandshaj i udenskærsfiskeriet efter hellefisk er i omegnen af 2-3 % af hellefiskebiomassen. Der fanges også grønlandhajer indenskærs i Grønland på langliner og i gællegarn men omfanget kendes ikke. De offcielle tal for bifangst fra logbøger rapporteres til NAFO. Bestandsstrukturen er ikke kendt for Grønlandhaj, men mærkningsforsøg at vidst at hajerne bevæger sig over tusindvis af kilometer på få måneder. Derfor er grønlandshajer i Grønland formentlig en del af en fællesbestand med resten af Arktis. Bestandsstørrelsen kendes ikke for grønlandhajer men en nylig gennemgang af den tilgængelige data har vidst nedgang i bestanden. Derfor er grønlandshajen listet som ’Sårbar’ på IUCN’s Rødliste.

Foto: Julius Nielsen.

 

Kilder – yderligere information

Kulka, D. W., Cotton, C. F., Andersen, B., Derrick, D., Herman, K., & Dulvy, N. K. (2020). Somniosus microcephalus. The IUCN Red List of Threatened Species 2020, e.T60213A1.

Leclerc, L. M. E., Lydersen, C., Haug, T., Bachmann, L., Fisk, A. T., & Kovacs, K. M. (2012). A missing piece in the Arctic food web puzzle? Stomach contents of Greenland sharks sampled in Svalbard, Norway. Polar Biology, 35(8), 1197–1208. https://doi.org/10.1007/s00300-012-1166-7

MacNeil, M. A., McMeans, B. C., Hussey, N. E., Vecsei, P., Svavarsson, J., Kovacs, K. M., Lydersen, C., Treble, M. A., Skomal, G. B., Ramsey, M., & Fisk, A. T. (2012). Biology of the Greenland shark Somniosus microcephalus. Journal of Fish Biology, 80, 991–1018. https://doi.org/10.1111/j.1095-8649.2012.03257.x

Nielsen, J. (2018). The Greenland shark (Somniosus microcephalus). Diet, tracking and radiocarbon age estimates reveal the World’s oldest vertebrate (Issue November). University of Copenhagen.

Nielsen, J., Christiansen, J. S., Grønkjær, P., Bushnell, P., Steffensen, J. F., Kiilerich, H. O., Præbel, K., & Hedeholm, R. (2019). Greenland shark (Somniosus microcephalus) stomach contents and stable isotope values reveal an ontogenetic dietary shift. Frontiers in Marine Science, 6(125). https://doi.org/10.3389/fmars.2019.00125

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Heinemeier, J., Bushnell, P. G., Christiansen, J. S., Olsen, J., Ramsey, C. B., Brill, R. W., Simon, M., Steffensen, K. F., & Steffensen, J. F. (2016). Eye lens radiocarbon reveals centuries of longevity in the Greenland shark (Somniosus microcephalus). Science, 353(6300), 702–704. https://doi.org/10.1126/science.aaf3617

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Lynghammar, A., McClusky, L. M., Berland, B., Steffensen, J. F., & Christiansen, J. S. (2020). Assessing the reproductive biology of the Greenland shark ( Somniosus microcephalus ). PLOS ONE, 1–22. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0238986

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Simon, M., & Steffensen, J. F. (2014). Distribution and feeding ecology of the Greenland shark (Somniosus microcephalus) in Greenland waters. Polar Biology, 37(1), 37–46. https://doi.org/10.1007/s00300-013-1408-3

Ona, E., & Nielsen, J. (2022). Acoustic detection of the Greenland shark (Somniosus microcephalus) using multifrequency split beam echosounder in Svalbard waters. Progress in Oceanography, 206, 102842. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.pocean.2022.102842