Grønlandshaj

Kendetegn

Grønlandshaj (Somniosus microcephalus), også kendt som havkal, kan måle op til ca. 5,5 m fra snude til halespids. I Grønland fanges almindeligt individer på 2-4 m (rygter om grønlandshajer på 7-8 m drejer sig måske om brugder, som til tider gæster grønlandsk farvand). Et sikkert kendetegn ved grønlandshajen er dens små øjne, som ofte er inficeret af en 3-4 cm lang, frithængende og ormelignende parasit (et krebsdyr).

Grønlandshajen har fem små gælleåbninger, og farven varierer fra mørkebrun til næsten sort, men er typisk mørkegrå med et sortmarmoreret mønster henover ryg og bug. Grønlandshajens tænder er relativt små. I undermunden er tænderne formet som barberblade, der sidder på række og fungerer som en skærekniv. I overmunden er tænderne mange og spidse, og de er gode til at holde byttet fast. Modsat andre hajarter i Grønland såsom Fabricius’ sorthaj (Centroscyllium fabricii) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) har grønlandshajens ingen pigge i finnerne.

Foto: Julius Nielsen.

Udbredelse

Grønlandshajen er udbredt inden- og udenskærs over hele Grønland, hvor den typisk fanges på dybder mellem 400 og 700 m. Den forekommer dog fra overfladen og ned til næsten 3 km dybde. I fjorde med dybe render (f.eks. Uummannaq Fjord) kan der være rigtig mange hajer. Det kan der dog også være i mundingen af relativt lavvandede tærskelfjorde (mindre end 100 m), hvis der er meget mad til hajerne længere inde i fjorden.

Grønlandshajen er antageligt udbredt i hele Nordatlantens dybhav og hele Arktis. Den er registreret fra den amerikanske og canadiske østkyst, Grønland, Island, England, de Kanariske Øer, Skagerrak, langs den norske kyst, Svalbard og videre ind i den russiske del af Arktis.

Vækst, alder og formering

Grønlandshajen er en bruskfisk og har derfor ingen hårde kropsdele, som normalt anvendes til at aldersbestemme fisk. Men mærkningsstudier afslørede for næsten århundrede siden, at grønlandshajen vokser langsomt: En haj fanget i 1936 og genfanget i 1952 var vokset fra 262 cm til 270 cm – altså 8 cm på 16 år! I 2016 bekræftede en gruppe forskere (fra bl.a. Grønlands Naturinstitut), at grønlandshajen vokser langsomt og kan blive meget gammel. Med udgangspunkt i hajens øjelinse, som indeholder proteiner med en alder svarende til dyrets levealder, kunne forskerne med kulstof-14 datering beregne alderen på de ældste grønlandshajer til flere hundrede år. En hun på lidt over 5 m blev anslået til at være mindst 272 år, og det viste sig, at hunner er mere end 100 år gamle, når de bliver kønsmodne.

Grønlandshajen føder levende unger, men den føder næppe sine unger i grønlandsk farvand. Nyfødte, fritsvømmende unger på 40-50 cm kendes kun fra Den Midtatlantiske Ryg. I 1952 blev en gravid grønlandshaj fanget ved Færøerne. Den havde 10 færdigudviklede unger på hver 37 cm i sin ene livmoder. Men da hajen blev fanget på langline, er det muligt at antallet af unger oprindeligt har været meget højere. Hvis en gravid haj kommer i en livstruende situation, aborterer den for at øge chancen for, at ungerne overlever. I sjældne tilfælde, hvor man har dissekeret kønsmodne hunner, har man dokumenteret op til 650 æg på størrelse med mandariner. Hvor mange af disse, som er befrugtet og vil udvikle sig til unger, vides ikke med sikkerhed. Ved sammenligning med nært beslægtede arter som f.eks. Fabricius’ sorthaj er det dog sandsynligt, at grønlandshajen er i stand til at få hundredvis af unger pr. graviditet.

Ubefrugtede æg fra grønlandshaj. Foto: Julius Nielsen.

Føde

Grønlandshajen er altædende, men omfattende maveundersøgelser har vist, at den har foretrukne fødeemner. Små hajer (mindre end 2 m lange) spiser hovedsageligt blæksprutter. Større grønlandshajer (over 2 m) spiser hovedsageligt fisk og sæler, og sæler bliver mere vigtige, jo større hajen er. De vigtigste fødeemner for grønlandshajer er torsk, havkat, grønlandssæl, hellefisk, og rokker. På trods af grønlandshajens langsomme svømmeadfærd og fremtræden, f.eks. når den fanges på en langline, så er grønlandshajen i stand til at snige sig ind på sit bytte og fange det levende. Det gælder både hurtigt svømmende fisk og sæler. Udover de ovennævnte fødeemner har man også fundet rester af isbjørn, grønlandshval, sælunger, coladåser og langlinekroge i maven på grønlandshajer. Krogene vidner om, at grønlandshajen benytter sig af at stjæle mad fra langliner.

Forvaltning og bestande

Grønlandshajen fanges som bifangst i hele Grønland. Analyse af bifangst af grønlandshaj i 2018-2021 peger på, at bifangsten af grønlandshaj i det udenskærs fiskeri efter hellefisk udgør 2-3 % af den samlede fangst. Der fanges også grønlandshajer indenskærs i Grønland på langliner og i gællegarn, men omfanget kendes ikke. De officielle tal for bifangst fra logbøger rapporteres til NAFO.

Bestandsstrukturen er ikke kendt, men mærkningsforsøg at vist, at grønlandshajerne bevæger sig tusindvis af kilometer på få måneder. Derfor er grønlandshajer i Grønland formentlig en del af en bestand, der er fælles med resten af Arktis. Bestandsstørrelsen kendes heller ikke, men tilgængelige data tyder på et fald i bestandsstørrelsen. Derfor er grønlandshajen listet som ”sårbar” på IUCN’s Rødliste.

Foto: Julius Nielsen.

Kilder – yderligere information

Kulka, D. W., Cotton, C. F., Andersen, B., Derrick, D., Herman, K., & Dulvy, N. K. (2020). Somniosus microcephalus. The IUCN Red List of Threatened Species 2020, e.T60213A1.

MacNeil, M. A., McMeans, B. C., Hussey, N. E., Vecsei, P., Svavarsson, J., Kovacs, K. M., Lydersen, C., Treble, M. A., Skomal, G. B., Ramsey, M., & Fisk, A. T. (2012). Biology of the Greenland shark Somniosus microcephalus. Journal of Fish Biology, 80, 991–1018. https://doi.org/10.1111/j.1095-8649.2012.03257.x

Nielsen, J. (2018). The Greenland shark (Somniosus microcephalus). Diet, tracking and radiocarbon age estimates reveal the World’s oldest vertebrate (Issue November). University of Copenhagen.

Nielsen, J., Christiansen, J. S., Grønkjær, P., Bushnell, P., Steffensen, J. F., Kiilerich, H. O., Præbel, K., & Hedeholm, R. (2019). Greenland shark (Somniosus microcephalus) stomach contents and stable isotope values reveal an ontogenetic dietary shift. Frontiers in Marine Science, 6(125). https://doi.org/10.3389/fmars.2019.00125

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Heinemeier, J., Bushnell, P. G., Christiansen, J. S., Olsen, J., Ramsey, C. B., Brill, R. W., Simon, M., Steffensen, K. F., & Steffensen, J. F. (2016). Eye lens radiocarbon reveals centuries of longevity in the Greenland shark (Somniosus microcephalus). Science, 353(6300), 702–704. https://doi.org/10.1126/science.aaf3617

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Lynghammar, A., McClusky, L. M., Berland, B., Steffensen, J. F., & Christiansen, J. S. (2020). Assessing the reproductive biology of the Greenland shark ( Somniosus microcephalus ). PLOS ONE, 1–22. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0238986

Nielsen, J., Hedeholm, R. B., Simon, M., & Steffensen, J. F. (2014). Distribution and feeding ecology of the Greenland shark (Somniosus microcephalus) in Greenland waters. Polar Biology, 37(1), 37–46. https://doi.org/10.1007/s00300-013-1408-3