Stenbider

Kendetegn

Almindelig stenbider (Cyclopterus lumpus) har en kort, robust krop med benede torne langs siderne. Hovedet er kort og rundt med brede læber. Mundens bredde og kæbernes placering giver stenbideren et nærmest smilende udtryk.

Stenbiderens farve varierer med alder, køn og område. De unge stenbidere er rødbrune eller grønlige, ofte med hvide striber omkring øjnene og brystfinnerne, mens de pelagiske ungfisk ofte er næsten skinnende turkisblå. Modne fisk har mere afdæmpede grålige nuancer. Dog er hannerne i yngletiden orange eller røde.

Udbredelse

Stenbideren er udbredt i det meste af der nordlige Atlanterhav, fra Baffinbugten til Barentshavet og Karahavet i øst. Den forekommer så nordligt som Svalbard og når ned omkring Middelhavet – selv om den dér er en sjældnere gæst. Der findes formentlig tre overordnede bestande af stenbider: en i det nordvestlige Atlanterhav fra Maine til Grønland; en i nordøstlige Atlanterhav ved Island, Norge, De Britiske Øer og Danmark; og en i Østersøen. Der findes også flere lokale delbestande – også i Grønland (Garcia-Mayoral et al. 2016; Møller et al 2019; Jansson et al. 2023).

Mærkningsforsøg har vist, at stenbidere dagligt kan rejse op til 49 km, og de viser en form for “homing”, hvor mange tilsyneladende vender tilbage til de samme gydesteder år efter år.

Vækst, alder og formering

Stenbideren bliver op til 12 år gammel og begynder at gyde i en alder af 3-5 år (Hedeholm et al. 2017). Yngleprocessen er bemærkelsesværdig ved, at hannerne først ankommer til ynglepladserne og etablerer territorier med særlige “redepladser”. Herefter ankommer hunnerne og lægger op til 400.000 æg, der fastgøres til klipper og sten. Hannen beskytter og plejer æggene, og når de klækkes, føres larverne med strømmen ud i verden.

Føde

Stenbiderens kost ændrer sig med alderen. De unge stenbidere spiser hovedsageligt små krebsdyr som vandlopper, der lever i tang. De ældre fisk, der uden for gydesæsonen ofte lever i de frie vandmasser, har en menu bestående af gopler, ribbegopler, pilorme, børsteorme og småfisk.

Forvaltning og bestande

Stenbiderens rogn har en betydelig økonomisk værdi. Hannerne fiskes i Grønland ofte tidligt på sæsonen, men kun til det lokale hushold eller marked. Siden starten af dette årtusinde har Island og Grønland stået for over 90 % af alle stenbiderfangster (Kennedy et al. 2018).

Grønland har siden 2015 haft en forvaltningsplan for fiskeriet efter stenbider. Grønlands Naturinstitut har siden 2014 rådgivet om det optimale antal fisk/rogn, der bør fiskes.

Kilder – yderligere information

Garcia-Mayoral E, Olsen M, Hedeholm R, Post S, Nielsen EE, Bekkevold D. (2016) Genetic structure of West Greenland populations of lumpfish Cyclopterus lumpus. J Fish Biol, 89:2625–42

Hedeholm, R. Post, S. Grønkjær, P. (2017) Life history trait variation of Greenland lumpfish (Cyclopterus lumpus) along a 1600 km latitudinal gradient. Polar Biology. 40:2489-2498

Jansson E, Faust E, Bekkevold D, Quintela M, Durif C, Halvorsen KT, et al. (2023) Global, regional, and cryptic population structure in a high gene-flow transatlantic fish. PLoS ONE: 18(3)

Kennedy, J., Durif, C.M.F., Florin, A.-B., Fréchet, A., Gauthier, J., Hüssy, K., Jónsson, S.þ., Ólafsson, H.G., Post, S. & Hedeholm, R.B. (2018). A brief history of lumpfishing, assessment, and management across the North Atlantic. ICES Journal of Marine Science, 76(1):181-191

Møller, P.R., Jensen, M.K.R., Klitgaard, B., Krogen, A.- L.N., Hansen, I.B. & Carl, H. (2019). Stenbider. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019