Stenbider

Stenbider

Kendetegn

Almindelig stenbider (Cyclopterus lumpus) er kendetegnet ved en kort, robust krop der er prydet med benede torne langs siderne. Hovedet på stenbideren er kort og rundt, og den besidder brede læber og øjne, der kan give et dragelignende udseende. Mundens bredde og kæbernes placering giver nærmest et smilende udtryk.

Farverne på stenbideren varierer med alder, køn og område. De unge stenbidere stråler i rødbrunt eller grønligt, ofte med hvide striber omkring øjnene og brystfinnernes elegante detaljer. De pelagiske ungfisk er ofte næsten skindene turkisblå. Modenhed bringer mere subtile grålige nuancer, mens hannerne under yngletiden klæder sig i orange eller rødt.

Udbredelse

Stenbideren er udbredt i det meste af Nordatlanten, fra Baffinbugten i Nordamerika til Barents- og Karahavet i øst. Den er til stede fra så nordligt som Svalbard og når ned omkring Middelhavet, selv om den der er en sjældnere gæst.

Vækst, alder og formering

Stenbideren udviser en fascinerende livsstil, der tilpasser sig de skiftende årstider og miljøer. Mærkningsforsøg har vist at den dagligt kan rejser op til 49 km, og den viser en form for “homing”, hvor mange tilsyneladende vender tilbage til de samme gydesteder år efter år. Yngleprocessen er en bemærkelsesværdig begivenhed, hvor hannerne først ankommer til ynglepladserne og etablerer territorier med særlige “redepladser”. Herefter ankommer hunnerne og lægger op til 400.000 æg, der fastgøres til klipper og sten. Hannen beskytter og plejer æggene, og når klækningen sker, føres larverne med strømmen ud i verden. Stenbideren begynder at gyde i en alder af 3-5 år (Hedeholm et al. 2017), og maksimal alder er blevet registreret op til 12 år.

Føde

Stenbiderens kost ændrer sig med alderen. De unge stenbidere spiser primært små krebsdyr som vandlopper, der lever i tang. De ældre fisk, der ofte lever pelagisk udenfor gydesæsonen, har en menu bestående af gopler, ribbegopler, pilorme, børsteorme og småfisk.

Forvaltning og bestande

Stenbideren har en økonomisk betydning, da fiskeri efter deres rogn har en betydelig værdi. De er også anerkendt som “rensefisk” i akvakultur, især i andre lande som Norge og Færøerne, hvor de hjælper med at befri opdrætslaks for lakselus. Hannerne fiskes ofte tidligt på sæsonen, men kun til det lokale hushold eller marked i Grønland. Siden starten af dette årtusinde har Island og Grønland stået for over 90 % af alle stenbiderfangster (Kennedy et al. 2018). I Grønland er der blevet udarbejdet en forvaltningsplan for fiskeriet efter stenbider, den første i 2015, som senere er blevet opdateret. Siden 2014 har Grønlands Naturinstitut lavet årlige vurderinger af fiskeriet og rådgivet om det optimale antal fisk/rogn, der bør fiskes. Det er dog op til Naalakkersuisut at fastsætte den endelige kvote. Flere undersøgelser af bestandsstrukturen er blevet udført, og selvom de ikke er enkle at kortlægge, har tidligere studier vist, at stenbideren sandsynligvis kan opdeles i tre overordnede populationer: en i Nordvestatlanten fra Maine til Grønland, en i Nordøstatlanten ved Island, Norge, De Britiske Øer og Danmark, og en i Østersøen. Der findes også flere lokale underpopulationer, herunder også i Grønland (Garcia-Mayoral et al. 2016; Møller et al 2019; Jansson et al. 2023).

Kilder – yderligere information

Garcia-Mayoral E, Olsen M, Hedeholm R, Post S, Nielsen EE, Bekkevold D. (2016) Genetic structure of West Greenland populations of lumpfish Cyclopterus lumpus. J Fish Biol, 89:2625–42

Hedeholm, R. Post, S. Grønkjær, P. (2017) Life history trait variation of Greenland lumpfish (Cyclopterus lumpus) along a 1600 km latitudinal gradient. Polar Biology. 40:2489-2498

Jansson E, Faust E, Bekkevold D, Quintela M, Durif C, Halvorsen KT, et al. (2023) Global, regional, and cryptic population structure in a high gene-flow transatlantic fish. PLoS ONE: 18(3)

Kennedy, J., Durif, C.M.F., Florin, A.-B., Fréchet, A., Gauthier, J., Hüssy, K., Jónsson, S.þ., Ólafsson, H.G., Post, S. & Hedeholm, R.B. (2018). A brief history of lumpfishing, assessment, and management across the North Atlantic. ICES Journal of Marine Science, 76(1):181-191

Møller, P.R., Jensen, M.K.R., Klitgaard, B., Krogen, A.- L.N., Hansen, I.B. & Carl, H. (2019). Stenbider. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019