Torsk

Fangster (i 1000 tons) af torsk omkring Grønland siden 1920. De helt lysegrå søjler er fangster i Vestgrønland på bankerne, den mørkere grå er fangster i Østgrønland på bankerne og de sorte søjler er fangster i og omkring de Vestgrønlandske fjorde.

 

Fangster (i 1000 tons) af torsk omkring Grønland siden 1920. De helt lysegrå søjler er fangster i Vestgrønland på bankerne, den mørkere grå er fangster i Østgrønland på bankerne og de sorte søjler er fangster i og omkring de Vestgrønlandske fjorde.

Torsken, Gadus morhua, er udbredt i Nordatlantens kystområder samt i Østersøen. Historisk har forekomsten af torsk ved Grønland været periodisk, hvilket tydeligt ses af figur til højre.

Torske-forekomsterne er afhængige af temperaturen. Der har været “kolde perioder”, hvor der tilsyneladende kun har været små isolerede fjordbestande, mens torsken i de såkaldte “varmeperioder” også har ynglet på bankerne omkring Grønland. I den sidste varmeperiode fra begyndelsen af 1920erne til midten af 1960erne var der en stor torskebestand på de vestgrønlandske banker.

Der har ikke siden 1960erne været en torskeårgang af betydning på disse banker, og de seneste torskeårgange af betydning for fiskeriet har været af islandsk oprindelse. I de seneste år har der således kun været tale om små isolerede fjordbestande af torsk ved Grønland. Dog blev der for første gang i lang tid fundet gydende torsk ved Østgrønland i 2003.

Der er biologisk sammenhæng mellem torskebestanden ved Grønland og bestanden ved Island, mens der ikke synes at være nogen umiddelbar sammenhæng mellem torsk ved Grønland og torsk i det canadiske område. Æg og larver driver med havstrømmen til Grønland fra gydeområdet ved Island og bidrager til rekrutteringen af torsk ved Grønland. Det var da også islandske torsk, der i tyverne etablerede sig som vestgrønlandske banketorsk. Mærkningsforsøg af torsk ved såvel Vest- som Østgrønland har vist, at disse torsk vandrer tilbage til Island, når de bliver kønsmodne. Tilsvarende mærkningsforsøg ved Island har ikke kunnet vise en vandring af voksne torsk fra Island til grønlandske farvande.

I fiskerireguleringer og fiskeristatistik skelnes mellem torsk ved Vestgrønland (NAFO Subarea 1) og torsk ved Østgrønland (ICES område XIV). De seneste år, hvor forekomsten af torsk ved Grønland har været total afhængig af den islandske bestand, er det ikke muligt at adskille bestanden i en vestlig og østlig komponent. Derfor har ICES/ACFM besluttet at rådgive for en samlet grønlandsk bestand.

Link til seneste rådgivning på torskebestandene

3 torske bestande

Der er tre helt forskellige torskebestande i de grønlandske farvande:

  1. Den Grønlandske Bankebestand er historisk set den vigtigste bestand. Den gyder på ydersiden af bankerne ved Øst- og Sydgrønland. Æg og fiskelarver driver med strømmen i 4-6 måneder før de små torsk bundsætter sig på bankerne ved Vestgrønland. Bestanden forsvandt næsten helt i starten af 1970’erne, men er nu igen observeret ved bankerne på Østgrønland.
  1. Den Islandske Torskebestand gyder udfor Sydvest-Island og æg og larver driver med strømmen til farvandene nord for Island. Nogle larver føres med Irmingerstrømmen mod Grønland, hvor de bundsætter sig ved Sydøst- og Sydvestgrønland. Det er en uregelmæssig forekomst, der nogle år giver store mængder, andre år små. Det udenskærs fiskeri i 1970’erne og 1980’erne var baseret på islandske torsk fra de store årgange 1973 og 1984. GN mener at den talrige 2003 årgang er af islandsk oprindelse og anslår den til at være ca. en tredjedel af den store 1984 årgang.
  1. Indenskærs Grønlandske Torskebestand findes især i fjordene mellem Paamiut og Sisimiut. Det er mange små, adskilte bestande, som typisk gyder i bunden af fjordene, f.eks. ved Kapissillit i Nuuk fjorden og i bunden af Ikertoq syd for Sisimiut. De indenskærs bestande har ikke stor betydning for det kommercielle fiskeri, men har betydning for småskalafiskeriet.Udenfor gydeperioden blandes de enkelte bestande og vi ved fra genfangst af mærkede torsk, at  fiskerierne i kystområdet fisker en blanding af udenskærs og indenskærs torsk.  Fra mærkeforsøgene ved vi også at en stor del af de islandske torsk vandrer tilbage til Island, når de som 5-8-årige begynder at gyde.