Forskningstekniker Udgivet 09.01.2024

Afdelingen for Fisk og Skaldyr under Grønlands Naturinstitut arbejder med overvågning, forskning og rådgivning af fiskeressourcer. Vi søger en engageret og fleksible forskningstekniker med gode samarbejdsevner, der har lyst til at arbejde i et internationalt forskningsmiljø, hvor dine kompeten­cer udnyttes til at finde løsninger i laboratoriet, i felten og ved computeren.

Arbejdsopgaverne er alsidige og afvekslende og en kombination af: a) laboratoriearbejde b) arbejde til søs med instituttets forskningsskibe c) indsamling af biologiske prøver, fra fiskerne og fra fiskefabrikker d) indtastning og kvalitetssikring af data, samt videre arbejde med data e) klargøring af teknisk udstyr.

Du vil indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige teknikere, forskere og studerende. Du er serviceminded og imødekommende med øje for at finde løsninger på en uproblematisk måde. Du koordinerer, planlægger og leder selvstændigt arbejde i laboratorier og i felten. Du er ansvarlig for klargøring af alt udstyr, herunder at teknisk udstyr er opmagasineret og klargjort til drift, og at forskningsudstyr og sikkerhedsudstyr er opdateret. Du er i stand til at sikre feltarbejdets gennemførelse, så data kommer sikkert i hus og du har lyst til at arbejde i et laboratorie med de efterfølgende analyser.

Det er en fordel om du kan kommunikere på grønlandsk, dansk og engelsk.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som laborant, fiskeriteknikker, biologassistent el.lign.
  • Fortrolig med office-pakken, især, Excel og Word
  • Erfaring med planlægning af arbejdsopgaver i laboratorie og med feltarbejde til søs
  • Kan samarbejde i et team, men samtidig også trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Evner indenfor organisering og strukturering, gerne i laboratorier, samt planlægning og udførelse af det praktiske daglige arbejde
  • Imødekommende, entusiastisk og har lyst til samarbejde på tværs af fag­grupper

 

Løn og ansættelsesforhold: Du vil blive ansat som forskningstekniker eller programkoordinator. Løn – og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig: Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgningsfrist den 5. februar 2024

For yderligere spørgsmål kontakt afdelingschef Helle Siegstad HeSi@natur.gl eller +299 361200.
Du kan finde Grønlands Naturinstituts hjemmeside på www.natur.gl,

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.