En smag af to verdener Udgivet 20.09.2023
Arctic Education Alliance, som er et af Grønlands Naturinstituts projekter, har i samarbejde med Inuili – Food College Greenland, University of Southern Maine (USM) samt Wabanaki Public Health and Wellness (WPHW) publiceret en kogebog med traditionel og nutidig mad på tværs af grønlandsk, moderne amerikansk og oprindelig amerikansk (Maliseet, Micmac, Passamaquoddy og Penobscot) kultur.
Grønlands Klimaforskningscenter på Naturinstituttet styrer samarbejdet med midler fra US. Department of State. Kogebogen er udviklet af elever fra Inuili, USM og samarbejdspartnerne i WPHW via online-møder og besøg af USM og WPHW hos Inuili i Narsaq med efterfølgende mad-event. Naturinstituttet glæder sig over samarbejdet og ønsker at sprede de gode madopskrifter.
Bogen er tilgængelig med denne QR-kode:
For yderligere information kontakt:
Forsker Aaju Simonsen på tlf. 361200 og mail ascs@natur.gl.