Følg med i “Dana”s grønlandsekspedition Udgivet 08.06.2010
Havforskningsskibet Dana og et hold af internationale forskere er i Grønland for at undersøge effekterne af klimaændringerne. Forskerne skriver hjem på skift om arbejdet ombord.
DTU Aqua står i spidsen for et unikt hold af internationale forskere, som er i Grønland for at gennemføre en af de mest omfattende klimaundersøgelser i nyere, dansk havforskning. Formålet med togtet er at undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker de sårbare fødekæder i de grønlandske farvande.
Forskerne vil på skift skrive hjem om deres arbejde og oplevelser ombord. Du kan læse deres beretninger og følge med i ekspeditionen på DTU Aquas hjemmeside på dansk eller engelsk.
Ekspeditionen varer fra den 6. juni til den 23. juni 2010.