Grønlands Klimaforskningscenter afdækker et smeltende Arktis Udgivet 18.11.2011
Grønland bliver grønnere. Græsser, mosser og buske vokser frem i områder, der før var golde og bare. På havet er den isfrie periode gennem de sidste ti år blevet 25-30 dage længere langs Grønlands vestkyst. De fysiske processer i havisen spiller en langt større rolle for det globale kulstofkredsløb end hidtil antaget og i den nordligste del af Arktis smadrer mere intense cykloner den metertykke flerårige havis og danner ”rådden is”, som er til at passere med isforstærkede skibe.
Et hundrede forskere og teknikere fra Grønlands Klimaforskningscenter har netop afholdt centrets andet årsmøde og præsenteret de seneste resultater fra en lang række forskningsprojekter, der udføres under klimaforskningscenteret.
Årsmødet demonstrerede, at forskere på tværs af fagdiscipliner og landeskel har formået at sætte et solidt fokus på et varmere Arktis. En meget bred vifte af indsatsområder er i færd med at forstå, hvilke processer, der er i spil og hvordan de påvirker miljøet i Arktis og levevilkårene for den arktiske befolkning. Årsmødet gav rig lejlighed for inspirerende, faglige diskussioner på tværs af forskningsområder lige fra produktion af drivhusgassen metan i tarmen af små vandlopper til socioøkonomiske problemstillinger, der belyser hvordan beboerne i de arktiske områder takler ændringerne i deres levevilkår.
Forskningsindsatsen er kraftigt forstærket gennem et tæt samarbejde med University of Manitoba og ArcticNet i Canada, som på årsmødet fortalte om de mange muligheder for samarbejde omkring logistik og forskning i arktiske farvande. I begyndelsen af det nye år åbner endvidere et arktisk klimacenter under Aarhus Universitet med professor Søren Rysgaard fra Naturinstituttet i Nuuk som leder. Aksen gennem Grønland, Danmark og Canada bliver rygraden i organisationen ”Arctic Science Partnership”, der vil komme til at samordne de mange arktiske forskningsprojekter i de tre lande, udbrede resultaterne til beslutningstagere og befolkning samt sikre opbygning af et blivende højt fagligt forskningsmiljø i Grønland. Derudover er der planer om opbygning af den naturvidenskabelige uddannelse i Grønland.
Næste samlede indsats i Klimacenteret og partnerne i Arctic Science Partnership bliver en fælles forskningskampagne i Young Sund, Nordøstgrønland, i marts 2012. Her vil forskere fra 10 lande gøre en fælles tværfaglig indsats for at få en bedre forståelse af, hvordan polynier (åbne områder i havisen) spiller en rolle for transport af salte og kuldioxid ned i dybhavet. Noget der spiller en afgørende rolle for udviklingen af havstrømme og temperaturen i fremtiden.
På mødet fremlagde klimacentrets forskninggrupper status for deres projekter.
Martin Fortier, administrende direktør for det canadiske ArcticNet fortæller om netværket, der er et samarbejde mellem 30 canadiske universiteter.
