Grønlandshvalerne viser vejen mellem to oceaner Udgivet 28.09.2011
For fire tusinde år siden kunne grønlandshvalerne vandre uhindret mellem Grønland og Alaska om sommeren. Det skyldes, at Nordvest Passagen i det nordlige Canada på den tid var isfri om sommeren. Indtil de senere års klimaændringer i Arktis var det den almindelige vurdering, at de kraftige isforhold gjorde det umuligt for grønlandshvalerne, at vandre mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Men ny forskning, som netop er publiceret i Biology Letters, har vist at hvalerne i de senere år med mindsket islæg igen benytter Nordvest Passagen og at grønlandshvaler fra Alaska og Grønland kan mødes på midten i Nordcanada.
Grønlands Naturinstitut har siden år 2000 mærket mere end 130 grønlandshvaler i Disko Bugten med satellit sendere og har i et samarbejde med Alaska Department of Fish and Game også assisteret med mærkninger af 58 hvaler i Alaska. Flere af hvalerne har vist interesse for Nordvest Passagen og i september 2010 passerede en hval fra Grønland og en grønlandshval fra Alaska hinanden og tilbragte et par uger i det samme område, inden de returnerede til deres normale opholdsområder.
Netop i 2010 var der meget lidt is i Nordvest Passagen og hvalerne kunne uhindret færdes i området. I de sidste 20 år er isen gået stærkt tilbage i det meste af Arktis, og eftersom det er meget få mennesker som færdes i området omkring Nordvest Passagen, er det sandsynligt, at der er flere hvaler som besøger området og som vandrer mellem Alaska og Grønland. Den store vækst i antallet af grønlandshvaler i Grønland og det østlige Canada kan også bedst forklares med indvandring fra Alaska eftersom vækstraten har været for høj til at bestanden selv har kunnet vokse så hurtigt.
Det er måske ikke i sig selv så sensationelt at grønlandshvalerne kan vandre igennem dette område, men for en lang række andre organismer, og for økosystemerne i Stillehavet og Atlanterhavet, vil en direkte kontakt mellem de to oceaner have vidtrækkende betydning. Der er allerede lavet observationer af Stillehavs-plankton, som pludselig optræder i Atlanterhavet og gråhvaler, som ellers kun forekommer i Stillehavet, er også set i Atlanten. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken betydning det ville få hvis for eksempel Stillehavs-torsken pludselig var i Vestgrønland.
Link til artiklen i Biology Letters
http://rsbl.royalsocietypublishing.org/cgi/reprint/rsbl.2011.0731?ijkey=vTOCWSU21GnDV6g&keytype=ref