Havet ved Arktis under forandring Udgivet 01.05.2011
Hvis magre, sydlige vandlopper fortrænger de fuldfede arktiske vandlopper langs Grønlands øst- og vestkyst, vil fisk, rejer og havfugle få sværere ved at få mad nok. Grønland Klimaforskningscenter og DTU Aqua er i felten ved Arktisk Station i Diskobugten for at studere klima, is og forandringer i fødekædens bund.
Forskerne undersøger i april og maj forårsopblomstringen af planteplankton, som eksploderer, når havisen smelter og sollyset rammer vandet. Opblomstringen er selve motoren i økosystemet i Arktis, og hele fødekæden, bl.a. fisk, havfugle og sæler, er afhængige af de alger, der opbygges i løbet af de hektiske forårs- og sommeruger.
”Diskobugten ligger på sydgrænsen for havis. Derfor er det det oplagte sted at studere klima, is og effektiviteten af og forandringer i den basale del af fødekæden. Starten af forårsopblomstringen er styret af isdækket. Hvis der ikke er is, starter den tidligt. Hvis isen ligger længere tid starter opblomstringen senere” siger professor og forskningsleder Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.
”Vi har allerede set tegn på, at de meget fede og energirige arktiske vandlopper bliver fortrængt af en sydlig mager art. Den er lige så stor, som den arktiske vandloppe, men den indeholder meget mindre fedt. Det kan betyde, at mange fisk og havfugle skal bruge mere energi på at fange nok vandlopper til at få deres fødebehov dækket og det kan få alvorlige konsekvenser for det rige dyreliv langs Grønlands øst -og vestkyst,” fortæller professoren, som har været regelmæssigt i felten ved Disko siden 1992 og har skrevet mere end 40 videnskabelige publikationer om livet i havet i området.
I laboratoriecontaineren
Forskerholdet har ikke kun fokus på vandlopperne, men vil også studere de alger, som indgår i forårsopblomstringen, og de encellede dyreplankton, såkaldte ciliater og dinoflagellater, som konkurrerer med vandlopperne om føden. Blandt andet for at få svar på, hvorfor vandlopperne omsætter under ti procent af algeopblomstringen, som tidligere års undersøgelser har vist.
Derfor vil forskergruppen en stor del af tiden vende ryggen til de naturskønne omgivelser på Disko og bure sig inde i en specialudrustet laboratoriecontainer på Arktisk Station for at lave kontrollerede forsøg ved forskellige temperaturer, fødekoncentrationer og pH-værdier.
Overraskende adfærd
I feltarbejdet deltager også professor Thomas Kiørboe og ph.d.-studerende Sanne Kjellerup, som forsker i vandloppen Metridia, som har vist sig at være meget almindelig i Disko-området. I modsætning til andre vandlopper, går den ikke i dvale, men er aktiv hele vinteren. Her bruger den en fødesøgningsstrategi, som umiddelbart virker meget ineffektiv i forhold til den teknik, som vandlopper af tilsvarende størrelse bruger.
”Spørgsmålet er, hvordan Metridia kan overleve med så højt et aktivitetsniveau i de 8-9 måneder, hvor mængden af føde er så lille, at andre arter går i dvale for at overleve. Vi ved heller ikke, hvordan Metridia fanger sit bytte, men teoretiske overvejelser tyder på, at dens måde at svømme på er meget ineffektiv, så vi skal filme med high speed-videokameraer og forsøge at aflure Metridia dens hemmeligheder,” fortæller professor Thomas Kiøerboe, DTU Aqua.
I feltarbejdet deltager forskerkolleger fra Grønlands Klimacenter i Nuuk, Københavns Universitet, Århus Universitet og University of Rhode Island. Felt- og laboratoriearbejdet er delvist finansieret af Carlsbergfonden og Det Fri Forskningsråd (FNU)
Yderligere oplysninger:
Professor Torkel Gissel Nielsen, tgin@aqua.dtu.dk, + 45 38 88 34 94, mobil + 45 25 58 06 57
Professor Thomas Kiørboe,tk@aqua.dtu.dk; +45 38 88 34 01
Af Line Reeh
Kommunikationsmedarbejder, DTU – Aqua
Der er travlt på dækket foto: Line Reeh
Prøverne samles på dækket foto: Line Reeh
Sanne Kjellerup i færd med at fodre vandloppen Metridia med celler og filmer den derefter, mens den spiser foto: Kitte Vinter-Jensen
