How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Rekordlang algeopblomstring i Diskobugten Udgivet 15.02.2011

DTU Aquas og Grønlands Klimaforskningscenters feltarbejde i Diskobugten dette forår var præget af usædvanlige isforhold med havis, der lagde sig sent. Alligevel blev alle sejladser gennemført, og målinger fra en usædvanlig algeopblomstring, der varede over seks uger, er i hus.

Forårsopblomstringen af planteplankton i Diskobugten har været usædvanlig langvarig i år. Mens den nogle år kan rase af på kun to uger, så var bugten i år fyldt med plankton-alger i mere end seks uger.

”Helt til slutningen af maj fandt vi helt vildt mange alger, og det er først nu, at opblomstringen er på vej ned. Det er første gang, at vi har målinger og data fra en så lang opblomstring, så det bliver spændende at se nærmere på, ” fortæller professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Varigheden af algeopblomstringen afhænger af isforhold, vind, og hvor meget solen skinner. Når isen bryder hurtigt, og der er meget sol, så går opblomstringen hurtigt. Når isen bliver liggende, og det er mere skyet vejr, som i år, så vokser algerne langsommere, og der går længere tid før de har fået optaget al den næring, der er i vandet.

Vandlopper til ædegilde
I første omgang er en lang opblomstring godt nyt for de små mikroskopiske krebsdyr, vandlopperne, som lever af planktonalgerne, fordi det øger deres chancer for at komme til overfladen og ramme det tidspunkt, hvor der er mad nok. Og hvad der er godt nyt for vandlopperne er også godt nyt for resten af fødekæden. For uden vandlopper ingen fisk, havfugle, sæler og grønlandshvaler.

”De fleste vandlopper overlever den lange arktiske vinter ved at gå i dvale på det dybe vand.  Først om foråret går de mod overfladen for at spise og formere sig.  Så hvis opblomstringen er kort, risikerer vandlopperne at komme for sent til mad-gildet, mens det er nemmere for dem at ramme, når opblomstringen er langt som i år,” forklarer Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Undgår de ildelugtende alger
Derfor kommer biologerne fra DTU Aqua hjem fra årets feltarbejde med vigtige nye målinger af, hvordan de nederste lag i fødekæden fungerer, når der tilsyneladende er rigeligt med mad.

Hvis vandlopperne altså overhovedet kan spise den mad, der var tilgængelig i rigeligt mål i år. Også det kan årets data give ny viden om.

For at lære vandloppernes livretter at kende har forskerne i laboratoriet på Arktisk Station lavet såkaldte ”græsningsforsøg”, hvor man undersøger, hvilke alger hver af de forskellige vandloppearter i bugten spiser.

”I år har der været rigtig mange af den ildelugtende kolonidannende alge Phaeocystis, som danner store kolonier og lever sammen i noget, der mest af alt ligner små geléklumper.  De helt foreløbige resultater tyder på, at vandlopperne går uden om dem og ikke spiser dem,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Sydlige magre vandlopper på indmarch
Forskerne har de seneste år haft særligt fokus på, hvilke vandloppearter der findes i bugten.  De seneste år har en sydlig mager art gjort stort indtog, mens der er blevet færre af de fede arktiske arter, viser de foreløbige optællinger.

”Der har aldrig været så få af de artiske Calanus glacialis som nu, mens den sydlige art, Calanus finmarchicus, i år har været totalt dominerende.  Det kan få betydning for områdets dyreliv, fordi den sydlige art er meget mindre fed end de arktiske arter. Man skal spise mange flere af dem for at få fedt nok til at overleve og formere sig og komme gennem den lange arktiske vinter,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

Gør livet surt for fjender
Som led i årets feltarbejde har forskerne også for første gang i Arktis undersøgt om kiselalgerne i opblomstringen kan gøre vandet basisk.

”Laboratorieforsøg har vist, at de små, encellede dyreplankton, som lever af blandt andet kiselalger, klarer sig dårligt ved høj pH. Så man kan sige, at kiselalgerne måske, ved at påvirke vandets pH, kan gøre livet surt for deres fjender. Hvis det er tilfældet, kan det igen få konsekvenser højere oppe i fødekæden, da vandlopper og fiskelarver så måske ikke får nok at leve af,” fortæller professoren.

Det fik forskerne dog ikke noget endegyldigt svar på i år:
”Fordi det blæste en del i år, og vandet dermed blev blandet rundt,  blev opblomstringen udstrakt i år. Dermed blev koncentrationen af alger aldrig rigtig høj, og derfor blev pH-værdien heller aldrig rigtig høj. Så det er noget af det, som vi må glæde os til at undersøge nærmere i de kommende år,” siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

DTU Aquas feltarbejde i Diskobugten er en del af projektet ”Plankton dynamik”, som hører under et omfattende klimaforskningsprogram under Grønlands Klimaforskningscenter.

Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua og Kristine Arendt, Grønlands Naturinstitut skyller multinettet efter brug. Foto: Line Reeh.

Porsild kæmper sig gennem isen. Foto: Line Reeh.

Vandloppen Calanus Finmarchicus, som der var rigtig mange af i Diskobugten dette forår, indeholder langt mindre fedt end de arktisk vandlopper, som tidligere har været i området. Foto: Line Reeh.