Økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser af den kommende hellefiskforvaltning Udgivet 14.02.2012
Forskere fra Grønlands Klimaforskningscenter, Aalborg Universitet og DTU management har undersøgt de mulige konsekvenser af den kommende nyregulering af det kystnære hellefiskeri for Upernavik-distriktet.
Den nye regulering af fiskeriet, som forventes sat i gang i år, vil blandt andet betyde en overgang til individuelle omsættelige kvoter og en lukning for nye aktører til fiskeriet. Målet er at få færre, men mere intensivt fiskende enheder/både, hvilket man forventer, kan skabe en bedre økonomi i fiskeriet og sikre at den biologiske rådgivning følges.
Denne undersøgelse gør opmærksom på, at den nu værende udbredte praksis med mange små aktører med relativ lille indhandling af hellefisk fra jolle og slæde er en undervurderet, men vigtig nøgle i Upernavik- distriktet samlede økonomi og i opretholdelsen ad de enkelte fisker/fanger-hushold.
Indkomsten fra hellefisk understøtter ofte andre jagt– og subsistensaktiviteter og er med til at understøtte en lokal udveksling og deling af ressourcer med stor økonomisk, kulturel og social betydning.
En reducering af antallet af fiskere i fiskeriet stiller samtidig ubesvarede spørgsmål om fremtidige alternative muligheder for beskæftigelse og selvforsørgelse i området, for de mange personer der fremover vil blive udelukket fra fiskeriet. Derfor kan en omlægning af fiskeriet til færre og mere intensivt fiskende aktører måske få uforudsete negative konsekvenser for de berørte småsamfund såvel som for Grønlands økonomi som helhed.
A study undertaken under the Greenland Climate Research Centre by
Alyne E. Delaney*
Rikke Becker Jakobsen
Aalborg University (AAU)
Kåre Hendriksen
Danish Technological University (DTU-MAN)
Innovative Fisheries Management, IFM
– an Aalborg University Research Centre
