Fuld skrue på registrering af havbundens dyreliv i Grønland Udgivet 14.10.2015
Billede: En af de mange søstjernearter, som er blevet registreret. Foto: Martin Blicher.
Nu om dage kan fiskerier ikke komme uden om krav om bæredygtighed, hvis deres produkter skal kunne afsættes på verdensmarkedet. Havets økosystem skal behandles nænsomt – og det kræver kendskab til, hvad der er dernede.
Af: Emma Kristensen og Henrik Lund, Grønlands Naturinstitut.
Grønlands Naturinstitut har i år iværksat et program, der skal kortlægge dyrelivet på havets bund samt ændringer i dyresamfundene langs Grønlands kyster. Det nye projekt – et såkaldt ”Benthos Ekspert-udvekslingsprogram” – skal løbe frem til 2018 og er et samarbejde mellem eksperter fra alle de arktiske lande i Nordatlanten. Projektet vil kortlægge havets bunddyr i Grønland og skabe en vidensbank, der på sigt skal danne et grundlag for at starte lignende initiativer i andre lande og sammenligne forskellige områder i Arktis.
Målet er at opstille internationale minimum standarder for overvågning af havbundens liv i Arktis, så forskerne i fremtiden bl.a. vil være i stand til at udpege potentielt sårbare områder, eksempelvis i forhold til fiskeri eller olieefterforskningsaktiviteter. Og her kommer også forbrugernes krav om bæredygtighed ind med de såkaldte MSC-mærker. For at opnå MSC-certificeringer er kravene til fangst af fisk og rejer højere, og det er nu ikke nok, at de enkelte bestande fiskes bæredygtigt. Havbunden skal behandles så skånsomt som muligt, og eventuelle effekter af fiskeri skal kunne dokumenteres. Det forudsætter et godt kendskab til både bund og dyr.
Havets bund er et ukendt landskab
Det er faktisk kun Norge, Canada og Rusland, der har ekspertise på området, og det nye projekt har ladet sig inspirere af overvågningsprogrammet i Barentshavet, hvor Norge og Rusland samarbejder. Russiske forskere fra PINRO i Murmansk, Rusland er allerede involveret i den grønlandske del af projektet.
Seniorforsker Martin Blicher fra Grønlands Naturinstitut har sammen med kolleger fra Island, Færøerne, Norge, Canada, Rusland og England i sommer indsamlet bunddyr med instituttets undersøgelsestrawler Pâmiut fra Upernavik i vest til Tasiilaq i øst for at opbygge et katalog til at artsbestemme bunddyr. Alle nye arter, der er hevet op af havet, har fået deres billede i ”familiealbummet”. Albummet indeholder også en beskrivelse af artens kendetegn og udbredelse.
Anbefalinger
De deltagende lande satte projektet i gang med et møde og en rapport, der beskriver erfaringsgrundlaget. Rapporten mundede ud i anbefalinger omkring langtidsovervågning, der i første omgang skal være realistiske krav i forhold til deltagerlandenes økonomier, men samtidig skal være fagligt forsvarlige: havbundsovervågning bør realiseres gennem de nationale videnskabelige fiskeri- undersøgelsestogter med mindst to deltagende bunddyrsspecialister, der skal artsbestemme og registrere samtlige bifangster af bunddyr om bord.
Planen er, at alle deltagerlande bidrager til et samlet identifikationsværktøj, der skal bruges på de nationale fiskeriundersøgelsesskibe. På denne måde vil landene standardisere de informationer de involverede lande stiller til rådighed for hinanden, når de deler datamateriale.
Bundlivets vigtighed
”For at kunne forstå den biologiske mangfoldighed er det enormt vigtigt at registrere bunddyrssamfundene. Der er i dag registreret over 2000 arter af bundlevende hvirvelløse dyr, som eksempelvis muslinger, søpindsvin og krebsdyr, i Grønland. Jeg er sikker på, at vi kun har registreret en brøkdel af, hvad der reelt findes af bundlevende arter i Grønland og i Arktis i det hele taget. Der er også rigtig stor stofomsætning i havbunden, og der er rigtig mange dyr, der spiser organismer fra havbunden. Ved at have et overvågningsprogram, vil man kunne beskrive ændringer over tid. Hvis der sker strukturelle ændringer i havbundens økosystem, så vil det også have en indvirkning på resten af fødekæden”, siger Martin Blicher og fortsætter.
”Derfor vil vi også kunne bruge data fra havbunden til at dokumentere klimaændringernes effekter. Der er grundlæggende tegn på, at hele økosystemet er ved at ændre sig. Rejerne er flyttet nordover, og torsken er at finde igen i Vestgrønland; det har måske indflydelse på havbunden eller omvendt”.
”Særlige problemstillinger kræver viden om forskellige områder. Hvis der eksempelvis skal foregå efterforskningsaktiviteter i et område, er vi ofte kommet til kort med vores hidtidige viden. Vi kan ikke rådgive ret meget om havbunden, men med de indsamlinger vi startede i sommer, har vi fået en lille føling med tilstanden i nogle områder”, slutter seniorforsker Martin Blicher.
FAKTA:
Arbejdet med havbundsprojektet bidrager til arbejdet i CAFF (Conservation of Arctic flora and fauna) samt arbejdsgruppen under CAFF, CBMP (Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme), og er for stor dels vedkommende finansieret af Nordisk Atlantsamarbejde, NORA og Nordisk Ministerråd, og endelig af Grønlands Naturinstitut. Arbejdet sker også i løbende dialog med den grønlandske fiskeriforvaltning og fiskeriorganisationen, Sustainable Fisheries Greenland.
CAFF og CBMP er arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med biodiversitet i Arktis i Arktisk Råds regi.
NORA er en mellemstatslig organisation, som arbejder for at styrke samarbejdet i Nordatlanten for derigennem at skabe en kraftfuld nordisk region med en stærk og bæredygtig udvikling.
Danmark har i 2015 formandsskabet i Nordisk Ministerråd og har i sit program lanceret et bæredygtighedssamarbejde fra polarområdet over Nordatlanten til de nordeuropæiske egne, der har fokus på forandringer i havet under navnet ”Det Blå Arktis”. Det er blandt andet under det program, det omtalte havbundsprojekt er finansieret.