Toppolitikere besøger Grønland Udgivet 20.05.2016
På billedet: Professor Søren Rysgaard fortæller toppolitikere om klimaforandringerne. Fra venstre mod højre: Professor Søren Rysgaard, Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.
Skrevet af: PeMI
Klimaforandringerne var det overordnede tema for Donald Tusk og Lars Løkke Rasmussens besøg 17. – 18. maj. De besøgte Ilulissat og Ilimanaq og så med egne øjne gletsjernes skønhed men også hastigheden hvormed isen smelter.
Grønland styrker Tusks syn på klimaforandringerne. “Det er meget vigtigt at vi implementerer COP-21 aftalen fra Paris,” sagde Donald Tusk i et interview med Kalaallit Nunaat Radio.
Under besøget mødte politikerne prominente forskere, blandt andre professor Søren Rysgaard fra Arktisk Forskningscenter, Grønlands Naturinstitut og University of Manitoba.
“Tusk var meget interesseret i Grønland og i den forskning vi udfører her,” siger Søren Rysgaard. “Jeg tror det vigtigste resultat fra besøget var at Tusk personligt oplevede den storslåede natur i Grønland med enorme gletsjere, isbjerge og spektakulære landskaber. Derudover mødte han de lokale og oplevede den varme og venlige atmosfære i Grønland. Jeg håber at besøget vil resultere i et frugtbart samarbejde i fremtiden,”