Isbjørne i Vestgrønland presset af klimaforandringer Udgivet 01.03.2017
Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden i Baffin Bugt i Vestgrønland er ramt af klimaforandringer. Til gengæld trives isbjørnebestanden længere nordpå i Kane Basin ved Qaanaaq.
Det viser resultaterne i den omfattende rapport om undersøgelser af isbjørnebestandene i Baffin Bugt og i Kane Basin udført af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med forskere fra Nunavut/Canada, Norge, USA, isbjørnejægere og lokalbefolkning i Grønland og Canada i årene 2011-2014. I isbjørnejægerne deltog i feltarbejdet og bidrog ved at aflevere en tand og vævsprøver til Grønlands Naturinstitut og Nunavuts vildtforvaltning.
Rapporten beskriver blandt andet at isbjørnenes vigtigste levested- havisen er gået tilbage siden 1979; og især efter 1990´erne, hvor den første større isbjørneundersøgelse blev udført i Baffin Bugten og Kane Basin.
Baffin Bugt bestanden
Der findes ca. 2.800 isbjørne i Baffin Bugt. I forhold til bestandstal fra 1990’erne og oplysninger om fangsten i Nunavut og Grønland, er antallet af isbjørne højere end forventet. En re-analyse har antydet, at de gamle bestandstal for Baffin Bugt var for lave, og det er derfor ikke muligt at sige noget sikkert om bestandsudviklingen fra 1990’erne til i dag.
Haviskoncentrationen i Baffin Bugt er blevet mindre og åbenvandssæsonen blevet længere. Vinterisen er begyndt at bryde op om foråret 3-4 uger tidligere end i 1990’erne.
Med havisens tidlige opbrud må flere isbjørne nu svømme meget langt – ofte mere end 100 km – for at nå Baffin Island ca. en måned tidligere og må være på land i længere tid end i 1990-erne. Baffin Bugt-isbjørnene er rykket mod nord og er blevet mere tilbøjelige til at optræde nærmere land. De har indskrænket deres udbredelse, og har mindre kontakt med isbjørne fra nabo-bestande.
Drægtige isbjørnehunner går tidligere på land og lægger sig ca. 1 måned senere i hi end i 1990’erne. Konsekvenserne af hunnernes kortere ophold i hierne kendes ikke. Hierne ligger nu højere oppe i fjeldet, hvilket formentlig skyldes en reduktion i snedækket. Tilgangen af nye unger til Baffin Bugt-bestanden er faldet og isbjørnene er som helhed blevet tyndere.
Kane Basin bestanden
Den mindre Kane Basin-bestand, som lever i et relativt lille område mellem Qaanaaq og Ellesmere Ø, har muligvis været i fremgang. Det er sket, selv om havisen i Kane Basin er markant mere reduceret om sommeren end i 1990´erne. Bestanden tæller nu ca. 360 isbjørne.
Kane Basins lettere isforhold har formodentlig resulteret i øget produktion i havmiljøet og flere sæler i området, der har betydet at isbjørnene er kommet i bedre foderstand. Desuden har indførelsen af kvoter for fangsten i Grønland i 2006, samt ændrede isforhold, som gør det vanskeligere for fangere at nå langt ind i Kane Basin med hundeslæde, formentlig medvirket til at Kane Basins isbjørne er blevet flere.
Isbjørneundersøgelserne er udført på baggrund af et ønske fra Den Canadisk-grønlandske Fælles Kommission for Isbjørnebestande om anskaffelse af nye oplysninger om isbjørnebestandenes tilstand i disse områder.
Den Videnskabelige Arbejdsgruppe under kommissionen, afleverede den endelige rapport i juli 2016. Kommissionen har først skulle forholde sig til rapportens indhold, og siden har rapporten været underlagt en langvarig oversættelsesproces til grønlandsk. Rapporten blev offentliggjort den 9. februar i år. Den Videnskabelig Arbejdsgruppe vil til sommer (2017) aflevere en ny rådgivning for fangst af isbjørne i Baffin Bugt og Kane Basin. Denne rådgivning vil også tage effekten af klimaændringerne i betragtning.
Et Tema om undersøgelserne kan hentes her: Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer.
Og selve rapporten kan hentes her: Rådgivning havpattedyr
For yderligere informationer, kontakt:
Kristin Laidre (klaidre@uw.edu), seniorforsker, eller Fernando Ugarte (feug@natur.gl), afdelingschef. Tlf. 361200
