Hvor kommer ”vores” narhvaler fra? Udgivet 16.02.2019
Kravet om forhøjelse af kvoter for narhvaler forskellige steder i Grønland, blev adskillige gange fremsat gennem medierne på det seneste. Begrundelserne omkring kravet om kvoteforhøjelse var ofte, at den biologiske rådgivning vedrørende narhvaler, var sat alt for lavt. Baggrunden for den biologiske rådgivning beror på mange forhold, men et af de væsentligste forhold er, hvor narhvals områder forsynes fra. Kun få områder i Grønland har egne lokale bestande, resten forsynes med narhvaler fra Canada.
De færreste af os der nyder at spise narhvalens mattak, tænker over hvor narhvalen kommer fra. Otte separate bestande, med hver deres oprindelsessted, forsyner Vestgrønland og er der muligvis mindst to bestande i Østgrønland, der begge forsyner fangsten. Når der siges muligvis to separate bestande i Østgrønland, er det fordi at biologernes afdækning af narhvaler i østgrønlandske farvande endnu ikke er fuldført.
I de forskellige fangstområder i Grønland spekulerer vi – der ikke er fangere– heller ikke så meget over, hvor disse småhvaler mon kommer fra. Det har dog biologer fra Grønlands Naturinstitut og Canada arbejdet hårdt på, ved at følge narhvalernes vandringsruter ved hjælp af satellitsendere.
Figur 1: Årstallet for tællinger, bestandstal og status for bestanden. Etah i Avanersuaq forsynes med canadiske narhvaler fra Smith Sound. Bestanden i Inglefield Bredning ved Qaanaaq er en lokal bestand. Det samme gælder for bestanden i Melville Bugt. Uummannaq forsynes hovedsageligt af en bestand fra Somerset Island i Canada og en lille del fra Melville Bugt. Om vinter i Disko Bugt, der fanges narhvaler Admiralty Inlet og Eclipse Sound i Canada, samt Melville Bugt. 1) Tal er kun fra Kangerlussuaq, da i 2016 var der for få narhvaler tilbage syd for Kangerlussuaq til at der kunne tælles fra fly. 2) Canadiske tællinger.
En del fangne narhvaler i Grønland er fra Canada
En narhval kommer typisk tilbage til det samme område hver sommer. Narhvalerne opholder sig i den isfrie tid henover sommeren i bugter og fjorde, helst i nærhed af gletschere (Figur 1), men trækker til havs, når isen lægger til og bliver derude indtil de skal tilbage næste sommer. Om vinteren kan flere bestande godt tilbringe tid i samme område, men de ikke parrer sig på dette tidspunkt af året.
Det er vigtigt, at bestemme sommeropholdsstedet for de hvaler der fanges, da bæredygtigheden af fangsten beregnes for hver af disse. Fangere ved Qaanaaq, Tasiilaq, og Ittoqqortoormiit fanger typisk fra de lokale bestande om sommeren og det tidlige efterår, mens narhvalerne i Melville Bugt bliver taget af fangere i Upernavik området. Yderligere bliver bestanden fra Melville Bugt fanget i flere forskellige fangstområder i løbet af året under dets træk.
Figur 2. Narhval bestande i Canada og Grønland (sommer udbredelse).
En lille procentdel af hvaler fra Melville Bugt trækker forbi Uummannaq. En del af efterårsfangsten ved Uummannaq forsynes altså med narhvaler fra Melville Bugt og ellers fra narhvaler i Canada. På narhvaler mærket med satellitsendere i både Canada og Grønland tyder det på, at største parten af fangsten i Uummannaq kommer fra bestanden i Somerset Island i Canada. Når narhvaler fra denne bestand trækker væk fra højarktisk Canada i det sene efterår, er der en del af bestanden der trækker hele vejen over Baffin Bugt og rammer Grønland ved Uummannaq.
Fangsten i Disko Bugt forsynes fra mindst tre forskellige bestande: fra Melville Bugt i Grønland og fra Admiralty Inlet og Eclipse Sound i Canada. Bestanden i Melville Bugt synes at være i tilbagegang, mens alt tyder på at bestandene i Canada har det godt. Der er narhvalerne fra Melville Bugten der begrænser størrelse af kvoten i Disko Bugten og Uummannaq, for rådgivningen kan ikke ændres for et sted, uden at de andre steder også skal justeres.
Figur 3. Sommer og vinter udbredelse af narhvaler
Rådgivningen for Baffin Bugt narhvaler i Vestgrønland og Nunavut afgives af Fælleskommissionen for Hvidhvaler og Narhvaler (JCNB), mens den Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO) rådgiver om narhvaler i Vestgrønland. Grønlands Naturinstitut deltager i de videnskabelige arbejdsgrupper i begge de nævnte organisationer. Det er vigtigt, at vide om bestandene har det godt – om narhvalerne er blevet flere eller færre. De bestande der tyder på er i tilbagegang er bestandene ved Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt i Melville Bugt. Den biologiske rådgivning om bæredygtig fangst er derfor sat efter omstændighederne.
Afdelingschef for Pattedyr og Fugle, Fernando Ugarte, ser næsten ud til at være helt rørt over, at passe en levende narhval, mens hans folk er i gang med at påsætte en satellit sender på hvalen. Foto: Carsten Egevang
Tællinger og bestandstal
Der er gennemført mere end 20 narhvaltællinger i Grønland siden 2004. Ifølge Naturinstituttets overvågningsplan skal narhvalbestande på skift tælles mindst én gange i løbet af 10-12 år. De bestande der i 2019 står for tur er: Inglefield Bredning og Melville Bugten.
Narhvaler i østgrønlandsk farvand i sommeren 2018. Foto: Carsten Egevang
