How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Narhval og hvidhval krydsning bevist af forskere Udgivet 19.06.2019

Et forskerhold fra Københavns Universitet har bevist at narhvaler og hvidhvaler kan få unger sammen. De har haft mistanken om det i længere tid, men nu har en DNA undersøgelse af et hvalkranie bevist at det er muligt. Kraniet ligger på Statens Naturhistoriske Museum.

Det mærkeligt formede hvalkranie blev i 1990 afleveret til Museet af professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Pinngortitaleriffik. Han havde fået den af en grønlandsk fanger, som havde opbevaret det i længere tid.

Mistanken om at det kunne være et kranie af en hybridhval, har først været muligt at bevise indtil nu hvor nye genetiske forskningsmetoder er taget i brug.

Hybridhvalens tænder er noget, der vækker mest opmærksomhed hos forskerne.

– Det er fantastisk, at materiale kan ligge i samlingerne i årevis, som lige pludselig bliver interessant, fordi der kommer nye metoder. Så det er nye metoder, vi har brugt på noget meget gammelt, siger Eline Lorenzen, der er DNA-forsker og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, og leder af studiet, der netop er publiceret i Scientific Reports.

Hvalen blev fanget af Jens Larsen tilbage i slutningen af 1980’erne nordvest for Aasiaat ved Kitsissuarsuit. Stedet er kendt som en af de få steder, hvor hvid- og narhvaler regelmæssigt kan møde hinanden i parringstiden i det tidlige forår.

Her ses hybridhvalens tænder og mellemøreknogler.

Måske er der flere af dem derude

Forskerne ved ikke, hvorfor de to arter har valgt at parre sig, men det tyder på, at det er et nyt fænomen:

– Når vi ud fra arvemasserne kigger tilbage i begge hvalarternes slægtshistorie, ser vi ingen tegn på krydsninger inden for de seneste halvanden million år. Så det lader til at være noget nyt. Men det skulle undre mig, om vi har fået fat i det eneste eksemplar i hele verden. Der må være flere, som vi bare ikke har opdaget endnu,” siger Eline Lorenzen.

A. Narhval. B. Hybridhvalen. C. Hvidhval.

Den mærkelige hval

I bogen Grønlands Vinterhvaler, bliver det også nævnt at endnu en mærkelig hval var blevet fanget i 2001 på samme sted som den nu beviste hybridhval. Den gang blev der taget billeder inden hvalen blev flænset. Men det vides ikke om det var en blanding mellem en hvidhval og en narhval da der ikke er prøver fra hvalen og der er ikke lavet genetiske undersøgelser af hvalen.

Hvalens besynderlige udseende bliver beskrevet således i bogen Grønlands Vinterhvaler, som er skrevet af professor Mads Peter Heide-Jørgensen og seniorforsker Kristin Laidre:

”Hvalen havde hale som en narhval og luffer som en hvidhval, men var grå og lignede mest en unormal narhval. Kraniet var større end både narhval- og hvidhvalkranier og underkæben kraftigere. Størrelsen tydede på at hvalen var unormalt stort og må have levet et langt og godt liv på trods af dets mærkelige hval tænder i både over- og undermunden. Men ingen af tænderne lignede hinanden og ingen af dem lignede noget man nogensinde havde set før hos hvaler. Nogle tænder var meget tynde og spinkle, andre tykke og spiralsnoede som narhvalens og ingen af dem lignede hvidhvalstænder.”

Mærkelig hval fanget på Kitsissuarsuit i vinteren 2001. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.

Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.

Tanken om, at der er krydsninger mellem de to arktiske hvaler som er hinandens nærmeste slægtninge har været en mulighed i forskernes tanker. Men nu hvor det er bevist, er det stadig et under for manden, der fandt kraniet.

– Det er jo meget usædvanligt og lidt utroligt at de to arter kan parre sig, siger professor Mads Peter Heide-Jørgensen, der har været ansat som forsker på Pinngortitaleriffik i over 30 år.

Læs forskerholdets videnskabelige udgivelse HER (link) www.nature.com/articles/s41598-019-44038-0

Narhvaler.

Hvidhvaler