Isbjørnetvillinger vil være et sjældent syn i Baffin Bugten i 2050 Udgivet 02.03.2020
En videnskabelig artikel publiceret i februar har skabt stor international opmærksomhed. Artiklen, der er publiceret i det ansete, videnskabelige tidsskrift ”Ecological Applications”, konkluderer blandt andet, at isbjørnehunnerne i Baffin Bugten i 2050 kun vil føde en unge ad gangen i stedet for tvillinger, som er det normale nu.
Seniorforsker Kristin Laidre fra Grønlands Naturinstitut og Washington Universitet i Seattle er artiklens hovedforfatter. Blandt medforfatterne er også pensioneret seniorforsker Erik W. Born, som var Grønlands isbjørne- og hvalrosforsker i årtier.
Ved hjælp af satellitsporing, biologiske målinger og prøvetagning, samt satellitbilleder, undersøgte forskerne isbjørnenes biologi i forhold til havisen i Baffin Bugten. Konklusionen var, at både bevægelsesmønstre, kropskondition og antal unger per kuld er påvirket af havisens tilbagegang. I takt med at åbenvandsæson gradvis er blevet længere tilbringer isbjørnene 30 dage mere på land, når man sammenligner perioden 2009 – 2015 med 1991-1997. De er også blevet tyndere og hunnerne får færre unger nu, hvor havisen ikke ligger så længe om sommeren. En fremskrivning af situationen frem til 2050 antyder, at færre hunner vil føde tvillinger om ca. 30 år.
Artiklen blev verden rundt taget op af forskellige medier såsom CNN, NASA og Metro UK. Flere Twitter og Instagram profiler omtaler studiet inklusive skuespilleren Leonardo Di Caprios Instagramprofil, der har 41 million følgere, og som fokuserer på effekterne af klimaændringen.
De andre artikler, som stammer fra de grønlandsk-canadiske studier i 2009-2015 viser, at isbjørnene i Baffin Bugten har fået det sværere siden de forrige gang blev grundigt undersøgt i 1991-1997. Baffin Bugtbestandens leveområde er blevet mindre, den har flyttet sig længere mod nord, og er også blevet mere isoleret og Baffin Bugtbjørnene har derfor mindre kontakt med isbjørne fra nabobestandene. Desuden må isbjørnene i Baffin Bugten oftere end før svømme over lange afstande for at nå land, og de bruger generelt havis af dårligere kvalitet. De voksne hunner går senere i hi, når de skal føde, og tilbringer kortere tid i hiet. Desuden ligger hierne nu markant højere op på fjeldsiderne.
Titel på den nye artikel er ”Interrelated ecological impacts of climate change on an apex predator”, og den kan findes her: https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/eap.2071
Isbjørnestudierne i Baffin Bugten i 2009 – 2015 var blandt andet finansieret af Den danske Miljøstyrelse, olieindustrien gennem Grønlands Selvstyre, Pingortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut og Oslo Universitet. Studiet var et samarbejde mellem forskere fra Grønland, Nunavut, Canada, USA, Norge og isbjørnejægere og lokalbefolkningen i Grønland og Nunavut.
For yderligere oplysninger:
Fernando Ugarte feug@natur.gl / tel +299 361224 eller Kristin L. Laidre klaidre@uw.edu
Figur 1. Fangststeder og bevægelser af isbjørne i 1991-1997 (rød) og 2009 – 2015 (blå)
Figur 2. Hav is i Baffin Bugten d. 1. juli fra 1979 til 2018. De to perioder når isbjørne blev sporet med satellitsender vises i de sorte rektangler.
Figur 3. Kuld med to unge, som er de mest almindelige i dag, vil forsvinde i 2050, konkluderer ny forskning (foto: F. Ugarte)
