Fuld fart over kortlægning af Grønlands havbund til gavn for landets økonomi Udgivet 14.12.2021
Den første brik i det store puslespil om Grønlands havbund er lagt. Brikken er et havbundsområde på 30×20 km, i alt 600 km2, ud for Kitsissuarsuit i Disko Bugt, som forskere fra Grønlands Naturinstitut, Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS), DTU Aqua og Zoological Institute of London har kortlagt og analyseret til bunds. For nylig udkom de første resultater af denne type forskning i Grønlands Naturinstituts historie i tidsskriftet ‘American Geophysical Union, Journal of Geophysical Research: Oceans’.
”Vi valgte at undersøge et lille område (jf. rammen på Billede 1 nedenfor), som er kendetegnet ved en kompleks havbundsgeologi og et komplekst system af havstrømme. Området har stor marin biodiversitet med nogle meget sjældne dyrearter, der anses for at være særligt sårbare. Vi kortlagde området meget nøjagtigt – med 1 meters præcision – ved brug af multibeam-ekkolod og undervandsbilleder kombineret med sedimentprøver. Det er banebrydende kortlægning af bundlevende dyr og deres levesteder, vi har foretaget”, fortæller projektleder og forsker Diana Krawczyk fra Grønlands Naturinstitut.
Et multibeam-ekkolod sender lydimpulser mod havbunden og modtager dem med flere fysiske sensorer, når de kastes tilbage fra havbunden. Det resulterer i næsten tredimensionelle billeder af havbundens form (topografi) og beskaffenhed – f.eks. fremgår det, om bunden er blød eller hård (se Billede 1).
Forskerne identificerede fem levesteder for de bundlevende dyr samt to centrale biologiske zoner (billede 1): Zone A), som er kendetegnet ved dyr, som sætter sig fast på grove og stenede sedimenter, f.eks. svampe, blødkoraller og søanemoner (billede 2), og zone B), som er kendetegnet ved rejer og rørorme på mudret bund.
Billede 2. Biologisk zone A med søanemoner i stenet klippehabitat. Foto: David Blockley
Kort over havbunden er i dag uundværlige
Det er godt og vel fire år siden, Grønlands Naturinstitut anskaffede sig et multibeam-ekkolod, og arbejdet med at kortlægge havbunden er nu i sin spæde start. Det er et arbejde, der tager sin tid. Grønlands havområde er kæmpestort, og kortlægningen fortsætter langt ud i fremtiden.
Der er brug for disse kort i dagens samfund. Inden for fiskeri er havbundsdata yderst nødvendige, eksempelvis i forbindelse med MSC-certificering af fiskeri efter fisk eller krebsdyr. Uden disse certifikater er der i dag næsten ingen chancer for eksport af fiskeprodukter.
”Vores nye, detaljerede kort over levesteder bidrager med særdeles værdifuld viden til forvaltning af de mange aspekter af Grønlands blå økonomi. Inden for det kommercielle fiskeri vil man kunne drage nytte af habitatmodeller, så fiskeriet kan maksimeres, samtidig med at man beskytter unikke områder med sårbart dyreliv og sikrer en langsigtet, bæredygtig anvendelse af marine ressourcer i Grønland”, fortæller forsker Diana Krawczyk.
Det næste havbundskort, der er på forskernes program, repræsenterer et stort havområde i Disko Bugt, og sådan vil forskerne bag projektet arbejde sig fremad – en brik ad gangen i et kæmpestort puslespil, som, når den sidste brik er lagt, viser et tredimensionelt billede af havbunden omkring Grønland.
For yderligere oplysninger læs her:
For yderligere oplysninger, kontakt:
Forsker Diana Krawczyk, Grønlands Naturinstitut tlf: 36 12 00 email: dikr@natur.gl
