Grønlands Naturinstitut med i storstillet fælles arktisk indsats i Rigsfællesskabet Udgivet 04.02.2021
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 millioner kroner til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø, hvor hurtigt ændringerne sker og hvordan de påvirker resten af kloden. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk.
Under navnet GIOS – Greenland Integrated Observatory System – løfter Rigsfællesskabet indsamlingen af data til en helt ny æra. Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.
Koordineret indsats
Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.
Det fælles projekt er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de sidste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.
Ved at forene alle arktiske vidensinstitutioner i en koordineret indsats, bringer vi også forståelsen af og udforskningen i Arktis ind i en ny fase.
Nye, autonome og selvkørende målestationer vil give os den viden, der før har været utilgængelig, og et net af observationsposter fordelt ud over verdens største ø og havet omkring giver os en langt mere værdifuld forståelse af den del af kloden, hvor de mest drastiske klimaforandringer finder sted.
Automatiserede målestationer
GIOS udvikler og udstiller et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland. Der er tale om måleudstyr, der måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde ligesom profilerende målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet. Flybårene sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser. For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.
Fælles indsats
Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i arbejdet med at udrede de mekanismer, der styrer klima- og miljømæssige forandringer i Grønland, og hvordan forandringerne påvirker resten af kloden. GIOS er ledet af Aarhus Universitet, med Professor Søren Rysgaard som projektkoordinator. GIOS samarbejdet omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, GEUS, Asiaq Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet og Havstoven på Færøerne.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Mie Hylstofte Sichlau Winding, Konstitueret Afdelingsleder af Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut; mail miwi@natur.gl; tlf +299 361238.
