How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Jernmalm eller hvalrosser ? Udgivet 09.07.2021

Af: Professor Mads Peter Heide-Jørgensen, Grønlands Naturinstitut.

Et ambitiøst mineprojekt er i al ubemærkethed ved at blive udviklet i Nordcanada på den nordlige del af Baffin Øen. Det drejer sig om et jernmalms-projekt, hvor der i fase 2 i det såkaldte Mary River Project, som udføres af Baffinland selskabet, søges om tilladelse til eksport af 30 millioner tons jernmalm om året. Jernmalmen, som forarbejdes i Europa, skal udskibes dels fra nordøstkysten af Baffin Øen, hvor det skal transporteres ned igennem Baffin Bugten, og dels fra Foxe Basin med transport ud igennem Hudson Strædet.

Skiftende planer for malmtransporten

I selskabets første plan var det meningen, at malmen, via en 150 km jernbane, skulle udskibes på vestsiden af Baffin Øen for skibstransport gennem Hudson Bugten og Hudson Strædet. Kort efter at der blev givet tilladelse til dette, ændrede selskabet imidlertid planer og ønskede i stedet at transportere malmen ud fra østsiden af Baffin Øen igennem Baffin Bugten. Først var der kun tale om sommertransport i åbentvandsperioden, men senere søgte Baffinland selskabet om tilladelse til at udvide transporterne til 10 måneder om året fra juni til marts, med ugentlige og nogle gange daglige afgange. Dette betød, at transporten en stor del af året ville foregå i det løsere isdække i den østlige del af Baffin Bugten. Denne plan er dog foreløbig skrinlagt, og i stedet er planen nu at sejle i perioden 1 juli til 15 november, og omlastning i Vestgrønland er ikke længere en del af planen.

Det er ikke i sig selv et problem, at selskabet skifter planer for malmtransporten, og valget af sejlads i åbentvandsperioden er givetvis miljømæssigt det mest forsvarlige. Men spørgsmålet er, om planerne holder, når først malmproduktionen er på sit højeste. Investeringer i den kaliber, og der er tale om et af de største industri-projekter i Arktis, er svære at regulere pga. de store økonomiske interesser, der er på spil.

Ud over risiko for oliespild, påsejling af hvaler og ulykker langs sejlruten, er der to store miljøproblemer ved malmtransporten, som man både internationalt og i Grønland skal være opmærksomme på. Det ene er, at Milne Inlet i Eclipse Sound, som er udskibningshavnen for jernmalmen, har omkring 10% af verdensbestanden af de stærkt støjfølsomme narhvaler. Det andet er, at skibstrafik i Baffin Bugten vil påvirke flere sæl- og hvalarter, som opholder sig her om vinteren.

Narhvalernes sans for stilhed

Regner man med, at der på verdensplan er omkring 100.000 narhvaler, så opholder ca. 15% eller 15.000 narhvaler sig om sommeren i det område (Eclipse Sound med tilstødende fjorde), hvor jernmalmen skal udskibes. Det er dobbelt så mange hvaler, som der findes i Vestgrønland  (Inglefield Bredning og Melville Bugten). Eclipse Sound er altså en meget væsentlig bestand, som forsyner fangerne i Pond Inlet med en kvote på 130 hvaler om året, men som også fanges langs østkysten af Baffin Øen om efteråret og i Disko Bugten om vinteren.

Enhver fanger ved, hvor følsomme nar- og hvidhvaler er for støj og skibsmotorer. Derfor også den udbredte brug af kajakker til narhvalfangst. Daglig trafik med fragtskibe er ikke noget, vi før har set på narhvalernes sommeropholdspladser, og der er al mulig grund til at betragte sommersejlads i Eclipse Sound som et eksperiment med uforudsigelige konsekvenser og som næppe kan ‘repareres’.  Hvad ville fangerne i Qaanaaq ikke sige, hvis man sommeren igennem sejlede med store isbrydende fragtskibe ind i bunden af Inglefield Bredning ?

Narhvaler har faste vandringsruter, som bl.a. sikrer at de undgår indefrysning i isen (sassat) og at de rettidigt kan nå frem til deres vigtige fødesøgningspladser. Forstyrres de på vandringsruterne, kan de søge ind i områder, hvor isdækket kan være farligt for dem.

Canadiske hvaler er vigtige for Grønland

Satellit-sporinger har vist at 15-20% af bestanden af narhvaler fra Eclipse Sound er i Disko Bugten i vintermånederne. Her bidrager de med ca. halvdelen af de hvaler, som bliver fanget i Disko Bugten. Det betyder, at hvis sommerbestanden i Eclipse Sound går tilbage, eller deres vandring til Disko Bugten forstyrres af skibstrafik, vil det påvirke antallet af hvaler i Disko Bugten og dermed også påvirke mulighederne for at fange narhvaler her. Den anbefalede kvote for fangst af narhvaler i Disko Bugten er netop blevet hævet som konsekvens af, at vi nu ved, at bugten forsynes med hvaler fra Eclipse Sound.

Hvidhvaler findes ikke i det område, hvor jernmalmen skal udskibes i Nordcanada. De oversomrer længere inde i Nordcanada og vandrer nord om skibsruten til bankerne i Vestgrønland, hvor der er ca.  10.000 hvidhvaler som overvintrer.  De opholder sig i november måned i det område i Vestgrønland, som malmskibene vil passere flere gange om ugen. Hvidhvaler er, ligesom narhvaler, følsomme overfor kraftig motorstøj, og de vil givetvis blive påvirket af trafikken på deres vinter- fødesøgningsplads. Det kan f.eks. give sig udslag i, at hvalerne flytter til mindre gunstige fødesøgningsområder eller at diegivning afbrydes.

Malmskibenes is-render kan forrykke vandringsruter

Efter 100 års fravær er grønlandshvalen i de sidste 15 år endelig vendt tilbage til Vestgrønland og findes nu i et antal på 1500 hvaler i Disko Bugten og på Store Hellefiske Banke. De benytter flere vandringsruter mellem Canada og Grønland, og netop området uden for den fjord, hvor malmskibene sejler (Eclipse Sound), er kendt fra hvalfangertiden som ’Ponds Bay’, hvor hvalerne samler sig om sommeren. Også moderne satellitsporinger bekræfter betydningen af dette område.

Hvalrossernes fremtid på usikker grund

Omkring 1200 hvalrosser opholder sig på bankerne langs Vestgrønland i vintermånederne, hvor de benytter sig af det lave vand til at æde muslinger. Parringen og ungefødslerne foregår også i dette område, og skibstrafik hen over hvalrossernes opholdspladserne kan, udover at forstyrre fødesøgningen, også medføre, at hvalros-hunner bliver adskilt fra nyfødte unger, med den direkte konsekvens at ungerne dør. Hvalrosserne har forladt alle deres landgangspladser i Vestgrønland, pga. fangst og forstyrrelser, og de er nu henvist til at opholde sig i drivisen i Baffin Bugten og vandre mellem Baffin Øen og Vestgrønland. Formentlig vil en stor del af åbentvandsejladsen foregå langs østkysten af Baffin Øen, og det vil kunne påvirke hvalrossernes lyst til at krydse skibsruten og vandre til Vestgrønland.

Arctic Pilot Project om igen

For 30 år siden forsøgte man at få gang i et lignende projekt i Nordcanada, Arctic Pilot Project, som drejede sig om ugentlige transporter af flydende gas i isbrydende supertankere fra Nordcanada igennem Baffin Bugten til forbrugere i USA. Dengang som i dag var der ikke nogen fordele for Grønland ved projektet, men alligevel var der omfattende konsultationer mellem Grønland og Canada om projektets miljøproblemer. Især støjen fra tankskibene og støjens effekt på havpattedyr blev anset for et væsentligt miljøproblem. I dag ved vi meget mere om Baffin Bugtens betydning for havpattedyrene og om dyrenes reaktion på forstyrrelser, men der mangler en fælles canadisk-grønlandsk vurdering af effekterne af transporten af jernmalmen fra Mary River minen.

Selvfølgelig skal det være muligt at udvikle nye industrier i arktiske områder, men når det er i konflikt med miljøet, må man være klar over, at industriel udvikling kan have en pris, som man må være villig til at betale. Prisen for transport af jernmalm gennem Baffin Bugten kan være tab af dele af hval- og hvalrosbestandene og kan give reducerede fangstmuligheder i både Grønland og Canada. Samlet set må transporten af jernmalmen i Mary River projektet anses for at være en af de største trusler mod havpattedyr i Arktis – ikke mindst fordi det bliver umuligt at genskabe det, som bliver ødelagt, men også fordi det givetvis er et projekt som med tiden vil vokse i omfang.