Skolebørn forsker i klimaændringerne Udgivet 16.07.2021

Af Karl B. Zinglersen, Grønlands Naturinstitut.

På en række skoler i Nuuk, Aasiaat og helt nordpå i Kullorsuaq har eleverne i 8. og 9. klasse og på GUX Aasiaat i det sidste års tid lært om klimaændringerne, og hvordan de påvirker naturen i Grønland. I projektet Greenland Rising har forskere fra Columbia University i New York og Grønlands Naturinstitut undervist i naturfag på en række udvalgte skoler. Forskerne har arbejdet sammen med skolelærerne og givet eleverne nogle spændende timer. I timerne har de lært om klimaet i Grønland og deres region i fortid og fremtid på grønlandsk, engelsk og dansk.

“Vores elever synes, det var spændende at blive undervist af et team med både nye, spændende og velkendte ansigter, og det var lettere at relatere sig til emnet, når det blev formidlet på et sprog og en måde, som var genkendelig for dem”, siger Søren Greve, der er viceskoleinspektør fra Kullorsuup Atuarfissua om oplevelsen.

Eleverne har hørt om, hvordan indlandsisen for 10.000 år siden dækkede hele Grønland og lå langt ud i havet. Sidenhen har landet løftet sig lidt efter lidt, efterhånden som indlandsisen stadig bliver mindre og lettere. For mange elever var det ny viden, og Søren Greve fortæller, at “for både elever og undervisere var der aha-oplevelser undervejs. For eksempel ved det faktum, at vandstanden i Grønland ikke stiger, men falder, når der sker en større afsmeltning af indlandsisen”.

Forskning i børnehøjde

Eleverne har ikke kun lagt øre til videnskabens landvindinger. De har også lavet praktiske forsøg i klasseværelset. Med hjælp fra forskerne har eleverne blandet deres egen ”slime”, der skal vise, hvordan gletsjerne langsomt bevæger sig fra indlandsisen ned mod vandet og bliver til isbjerge.

Eleverne har også haft 3D-printede modeller af Grønland i hånden og set det landskab, der gemmer sig under indlandsisen. Imens har forskere fra New York fortalt om indlandsisens historie over Zoom.

Sammen med forskerne fra Nuuk og New York har de unge spillet et kortspil, der giver indtryk af, hvordan dyr og mennesker hænger sammen i fødekæderne – fra små krebsdyr over store hvaler til kød på Brættet – og hvordan klimaændringer kan påvirke fødekæden.

Eleverne i Kullorsuaq var meget interesserede i biologien, og Søren Greve fortæller også, at “vores elever fik reel viden omkring økosystemet, og hvad det er, der sker med landet omkring os i Kullorsuaq”. Underviserne fra Naturinstituttet oplevede, at de lokale elever var gode til at relatere den nye viden til deres kendskab til naturen.

Indsamling af data

Eleverne undersøgte også selv naturen i deres nærområde. De indsamlede observationer langs kysten, interviewede deres forældre og bedsteforældre om deres viden om klimaforandringer og naturen. De har også bidraget til forskningsprojektet ved at aflæse instrumenter, der måler tidevandets ændringer.

Forskerne har været begejstrede for at formidle deres viden om naturen, klimaændringer og indlandsisens historie til skolebørnene. De oplevede, at elever i alle klasser var meget interesserede og entusiastiske omkring projektet. Planen er at komme tilbage i næste skoleår i 2022 og fortælle mere om klimaændringer og snakke med eleverne om deres undersøgelser og indsamling af data.

Øjenåbnende undervisning

Eleverne i Kullorsuaq, Aasiaat og Nuuk havde nogle spændende dage og oplevede noget, som de husker fremover.

På GUX i Aasiaat har underviser Simone Strandvad oplevet en udvikling hos eleverne: ”Eleverne følte, at de blev klogere på deres eget land, og hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke grønlænderne i fremtiden. Mange fik åbnet øjnene for, hvordan små ændringer kan have store konsekvenser for naturen og mennesker. De syntes, det var spændende at blive undervist på grønlandsk og høre om naturvidenskab fra nogen, de kan spejle sig i. Det tændte en interesse for at kunne arbejde med naturvidenskab selv.”

Eleverne kunne også spejle sig i instituttets unge medarbejdere. De fortalte om, hvordan deres liv og karriere havde formet sig, og hvordan de var blevet en del af projektet, for eksempel som geolog, journalist, laborant eller fisker.

Projekt Greenland Rising er støttet af National Science Foundation i USA og er et samarbejde mellem Lamont-Doherty Earth Observatory på Columbia University i New York og Grønlands Naturinstitut i Nuuk.

Forsker Aqqaluk Sørensen forklarer gymnasieeleverne fra Aasiaat om, hvordan tidevandsmåleren fungerer, og hvordan de selv vil kunne hente data fra den. Foto: Marina Reimer.

Elev fra Gammeqarfik filmer 3D model af indlandsisen, og hvordan ”slime” bevæger sig langsomt afsted som en gletsjerfront. Foto: Marina Reimer.

Eleverne fra Nuuk International Friskole arbejder sammen om at sætte en tidevandsmåler godt fast på en sten, så måleren kan smides i havet, og målingerne kan begynde. Foto: Marina Reimer.

Klip på billederne for at forstørre dem.