Sorte hajer i fødsel Udgivet 25.10.2022
Fabricius’ sorthaj fanges ofte på hellefisketogtet både i Øst- og Vestgrønland og er, efter grønlandshajen, den hyppigst forekommende haj i grønlandsk farvand. Sorthajen bliver op til ca. 90 cm lang, og med sin karakteristisk sorte farve samt en hård og spids pig foran hver rygfinne er den relativt nem at genkende. Den kan dog forveksles med en anden art, der hedder lyshaj, som er sjælden i Grønland, men som har samme skindfarve og finnepigge som sorthajen. Lyshajen har dog et markant anderledes tandsæt. I Grønland fanges sorthajerne typisk på dybder mellem 700 og 900 m, og de overlever ikke at blive fanget i trawlet.
Hvor de fleste fisk lægger æg, så føder størstedelen af alle hajer levende unger. Det gør sorthajen også, og i år har vi flere gange fanget kønsmodne og endda gravide sorthajhunner. De gravide hunner giver et interessant indblik i, hvorledes fostrene udvikler sig under graviditeten. Når æggene bliver befrugtet, overføres de til hajens livmoder. Her udvikler ungerne sig fra de befrugtede æg udelukkende med næring fra æggeblommen. Når næringen er opbrugt, måler ungerne typisk 15-19 cm i længde, hvorefter de er klar til at blive født. Når en gravid haj fanges eller kommer i en livstruende situation, igangsættes en slags evakueringsmekanisme i livmoderen. Det medfører, at fødslen påbegyndes. Denne mekanisme kendes fra mange hajarter og ses også hos de gravide sorthajer. Ungerne er ofte levedygtige, og vi opbevarer dem i havvand. De unger, som er i live og kan svømme, sættes ud i havet igen. Fabricius’ sorthaj kan føde op til 40 unger, men typisk omkring 16 stk. per graviditet. Jo større hunnen er, jo flere unger kan hun få. Fabricius’ sorthaj betragtes ikke som en truet art i Nordatlanten.
Nærbillede af nyfødt sorthajunge. De små porer i hovedet er de lorenzinske ampuller, som hajen, på kort afstand, bruger til at opfange elektriske signaler fra byttedyrs muskelbevægelser. Foto: Julius Nielsen.
Stor fangst af sorthajer undersøges. Foto: Julius Nielsen.
Foster med blommesæk. I denne størrelse kan ungerne svømme, når de kommer ud af livmoderen, og de sættes derfor fri. Foto: Julius Nielsen.
Gravid sorthaj med 27 færdigudviklede fostre. Ungerne var i live og blev opbevaret i havvand, efter billedet var taget. Foto: Julius Nielsen.
Tidligt fosterstadie af sorthaj. Foto: Julius Nielsen.
Fostre i forskellige udviklingsstadier. De kommer fra flere forskellige hajer. Foto: Julius Nielsen.
Gravid hun med unger, som alle er i samme udviklingsstadie. Foto: Julius Nielsen.
Foster af sorthajunge. Foto: Julius Nielsen.
Øverst: Fabricius’ sorthaj, inden den skæres op. Midt: Kønsmoden hun med store æg i ovarierne, som er klar til at blive befrugtet. Denne hun er altså ikke gravid. Nederst: Gravid hun med nybefrugtede æg, som ligger i livmoderen. To æg ligger fortsat i ovariet og vil blive absorberet af hunnen, så ikke næringen går tabt. Foto: Julius Nielsen.
Øverst: Gravid hun med æg, der begynder at udvikle små fostre. Midt: Gravid hun med fostre, der er cirka halvvejs i deres udvikling. Nederst: Gravid hun med fostre, som snart har optaget hele deres æggeblomme. Foto: Julius Nielsen.
Øverst: Nærbillede af livmoder med befrugtede æg i tidligt udviklingsstadie. Midt: Nærbillede af livmoder med fostre cirka halvvejs i deres udvikling. Nederst: Fostre cirka halvvejs i deres udvikling. Den ene livmoder er tømt, så ungerne ligger frit. Foto: Julius Nielsen
Venstre: Undersiden af hovedet på Fabricius’ sorthaj. Højre: Undersiden af hovedet på den i Grønland sjældne lyshaj, som sorthajen kan forveksles med. Foto: Inaluk Jacobsen
