GN’s forskningsstation i Kobbefjord får ny bro Udgivet 09.06.2023

Torsdag formiddag slængede en helikopter fra Air Greenland en ny bro til Kobbefjord, så forskerne igen kan bevæge sig tørskoede mellem den ene og den anden side af feltstationens område.

Den gamle bro over elven, som deler forskningsområdet ved Naturinstituttets feltstation i bunden af Kobbefjord, blev skyllet væk i efteråret 2022.

Det var en kombination af at der var faldet rekord meget nedbør i sommeren og efteråret 2022, og et nyt massivt regnvejr, der strakte sig over flere dage, som gjorde det af med den gamle bro.