Videnskabeligt instrument på mission i Nuup Kangerlua Udgivet 23.06.2023

Temperatur og salinitet profiler indsamlet af bøjen
Kort med sidste positionen af bøjen

Hvis du møder den, så venligst lade den være – den er i gang med en stor mission.

Forskere fra Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut har udsat et videnskabeligt instrument i den centrale del af Nuup Kangerlua. Instrumentet som kaldes en APEX måler havets temperatur og saltholdighed. Derudover måler den også mængden af ilt og fluorescens (udtryk for mængden af planteplankton) der er i vandsøjlen. Instrumentet går op og ned i vandsøjlen automatisk og opholder sig for det meste ca. 50 meter over havbunden. Hver anden dag er den programmeret til at stige op til havoverfladen. På vejen op indsamler den målinger. Hermed får vi en profil af hele vandsøjlen. Når APEXén er kommet op til havoverfladen sender den data hjem til forskerne via satellit. APEXén kan indsamle data kontinuerligt i mere end to år – selv om vinteren under havisen. Kontinuerlige observationer af temperatur og saltholdighed i havet er afgørende for at forstå og forudsige, hvordan Grønlands gletsjere smelter. I Nuup Kangerlua har gletsjeren Narsap Sermia været aktivt tilbagetrækkende i det sidste årti. Data indsamlet i dette projekt håber vi er med til at kaste lys på de processer, der driver denne tilbagetrækning, herunder transporten af varmt vand ind i fjorden.

APEXén opholder sig for det meste ned ved havbunden og derfor er chancerne for at se den meget lille. Men hvis du er så heldig at se den på overfladen, bedes du venligst lade den være – den er i gang med at sende data hjem og dykker snart ned igen.

Projektet er i samarbejde med forskere fra Jet Propulsion Laboratory (NASA).