Pottemagere i Narsaq Udgivet 25.07.2024

Flere borgere i Narsaq har henvendt sig til boligselskaber, kommunen og Pinngortitaleriffik, fordi de døjer med små stribede hvepse, som åbenbart kan være lidt nærgående. Nogle har selv undersøgt problemet og mener, at det er den aggressive asiatiske gedehams, der er på spil. Det er der dog intet, der tyder på i de billeder, Pinngortitaleriffik har modtaget. Alle portrætterede er pottemagerhvepse.

For 20 år siden kendte man kun pottemagerhvepse fra Kangerlussuaq. Men som vi skrev i en nyhed om den røde gedehams, lader også pottemagerhvepse til at blive mere almindelige i Grønland ‒ både i antal og udbredelse. Det underbygges af henvendelserne fra Narsaq.

Gedehamse og pottemagerhvepse tilhører samme familie og er således nært beslægtede, men pottemagerhvepse er ikke sociale, og hunnerne er ”enlige mødre”, som er alene om at sørge for afkommet. Hunnerne bygger reder af mudder på klipper ‒ eller i sprækker på husfundamenter, som flere billeder fra Narsaq viser. Når en rede er færdig, fylder hunnen den med lammede sommerfugle- og billelarver og lægger ét æg i reden. Derefter lukker den reden. Når hvepsens larve klækker, lever den af sommerfuglelarverne i krukken. Pottemagerhvepse er altså snyltere (snyltehvepse), som bruger andre insekters larver til at opfostre deres egne. Larver af den blågrå jordugle, som nogle år kan lægge store dele af fjeldbevoksningen øde, havner også i potterne. Det er værd at huske på.

Pottemagerhvepsen har en brod på bagkroppen, som den bruger til både at lamme larverne og lægge æg. Nogle beboere i Narsaq har erfaret, at brodden også kan bruges som et meget smerteligt forsvar. For det meste vil en hveps dog kun forsvare sig, hvis den føler sig truet. Så det anbefales, at man lader pottemagerne være i fred og nyder de fine små insekter på afstand. De vil helst passe sig selv ‒ og måske er de kommet for at blive.