Det går bedre for narhval og hvidhval i Grønland Udgivet 30.05.2009
For første gang i 20 år er der gode nyheder i forbindelse med Grønlands forvaltning af narhval og hvidhval. Grønlands Naturinstitut har dokumenteret at tilbagegangen af er bestandene for både hvidhval og narhval er stoppet. Det blev konkluderet under det 11. møde i den fælles grønlandsk-canadiske kommission for bevarelse og forvaltning af narhval og hvidhval (JCNB). Mødet blev afholdt i Nuuk den 26.-28. maj, 2009.
JCNB blev oprettet i 1989 for at rådgive regeringerne om de fælles bestande af narhvaler og hvidhvaler i Grønland og Canada. Siden starten er Grønland blevet advaret om et for højt fangsttryk på begge arter. Konklusionen fra mødet i 2009 viser at tilbagegangen af bestandene er stoppet, og at forvaltningen går den rigtige vej.
Grønland indførte kvoter for begge arter i 2004 og det førte til at fangsterne blev betragteligt mindre. På grund af klimaændringen og forbud mod drivfangst, er nedgangen i hvidhvalfangsten dog startet allerede i midten af 1990erne. Reduktionen af fangsterne er med stor sandsynlighed årsagen til at bestandene er blevet stabile eller voksende.
Samtidig har Grønlands Naturinstitut været i stand til at tælle narhvaler i deres vigtigste opholdsområder, inklusive Melville Bugten, hvor det for første gang lykkedes at gennemføre en tælling i 2007. Dermed er man nu i stand til at dokumentere udviklingen i bestandene.
Mærkning af hvidhvaler med satellit. Foto: GN arkiv.
Intensiv forskning og monitering overvågning bærer frugt
Med hjælp fra både grønlandsk, dansk og international finansiering, har Grønlands Naturinstitut intensiveret forskningen og monitering af narhvaler og hvidhvaler i de seneste år. Undersøgelserne, der som regel foregår i tæt samarbejde med lokale fangere, fokuserer på hvalernes vandring, reproduktion og alder, samt tællinger fra fly. Det er på basis af disse undersøgelser at det nu er muligt at give en positiv vurdering af den grønlandske forvaltning.
De fleste hvidhvaler som er fanget i Grønland kommer fra en enkelt bestand, som opholder sig i Nunavut om sommeren og i Vestgrønland om vinteren. Den videnskabelige kvoterådgivning viser en tabel med sandsynligheder for, at populationen fortsat vil vokse i perioden 2009-2014 under forskellige fangsttal (se tabellen nederst).
For narhvalerne er forholdene mere komplicerede. GN har dokumenteret, at de to vigtigste bestande i sommermånederne i Vestgrønland findes i henholdsvis Melville Bugten og i Inglefield Bredning. Koblingen mellem disse bestande, og dem som fanges om vinteren fra Uummannaq og sydover er stadigvæk uklar. Dermed er kvoterådgivningen baseret udelukkende på estimater af antallet af dyr i Melville Bugten og Inglefield Bredning (se tabel 1).
JCNB giver ikke en rådgivning om narhvaler i Østgrønland, som er blevet optalt for første gang i 2008.
Komplicerede vandringsmønstre
Grønlands Naturinstitut kan ikke give en klar rådgivning for vinterfangsten af narhval før man ved mere om risikoen for, at disse også fanges i deres sommerområder. Lige nu ved vi kun, at narhvaler fra Vestgrønland om vinteren er en blanding af dyr fra flere sommerområder. Det ved man fordi to narhvaler udstyrede med satellitsendere om sommeren er vandret fra henholdsvis Melville Bugten og Nunavut til Disko Bugten i løbet af vinteren. Man ved også at de fleste narhvaler mærkede i både Melville Bugten og Arktisk Canada opholder sig ved pakisen i Davis Strædet og Baffin Bugten om vinteren, og dermed er udenfor rækkevidde for de grønlandske fangere. Derudover ved man at det antal narhvaler som opholder sig ved Vestgrønland om vinteren, er mindre end antallet af narhvaler fra Melville Bugten og Inglefield Bredning tilsammen, så Grønlands Naturinstitut er ret sikker på, at ikke alle narhvaler vandrer sydpå langs kysten om vinteren.
Forsigtighedsprincippet
Selvom bestandene af hvidhval i Vestgrønland og narhval i Inglefield bredning nu antages at være større end de var inden indførelsen af kvoter, er bestandene stadigvæk mindre end for 20 år siden. JCNB anbefaler Canada og Grønland, at de forvalter bestandene ud fra forsigtighedsprincippet.
Med støtte fra Grønlandshjemmestyre, samt Danmarks Miljøstyrelsen og andre kilder, har GN gennemført flyvetællinger for narhval og hvidhval i Vestgrønland i forår 2006, i Melville Bugten og Inglefield Bredning i sommer 2007 og i Østgrønland i sommer 2008. Klik på kort for forstørrelse.
Tabel: Rådgivning om fangst af hvidhval og narhval i Vestgrønland
En fælles JCNB/NAMMCO videnskabelig arbejdsgruppe angiver i nedenstående tabel sandsynlighederne for en fortsat vækst i bestandene i perioden 2009-2014 ved forskellige årlige fangsttal (anskudte og tabte dyr er inkluderet). Rådgivning diskuteret i JCNB kommissionsmøde er fremhævet med fede bogstaver. Den canadiske delegation foreslog fangst, der giver 80 % chance for en øgning af bestandsstørrelsen, og den grønlandske delegation foreslog 70 %. Narhvaler i Østgrønland blev talt i 2008, men de er ikke diskuteret i JCNB regi.
