How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Ny forskning: Verdens længste fugletræk kortlagt Udgivet 11.01.2010

Billede: Den elegante havterne (Sterna paradisaea) trækker hvert år mellem Arktis og Antarktis. Foto: Carsten Egevang.

Det er vores lokale ynglefugl, havternen, der tager prisen som den længst flyvende fugl i verden. I gennemsnit flyver den lille fugl 71.000 km om året, hvilket svarer til turen 3 gange til månen og tilbage igennem dens levetid. Det er forsker Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut der, i samarbejde med kolleger fra Storbritannien, USA og Island, som de første har kortlagt havternens træk.

“Det er godt gået af en lille fugl på kun 100 gram” smiler Carsten Egevang “Vi vidste på forhånd at havternen hvert efterår trækker fra Grønland til Weddell Havet ved Antarktis og tilbage igen til ynglekolonierne i Grønland om foråret. Det nye i dette studie er, at vi har fået et fantastisk indblik i, hvordan fuglene opfører sig på de tidspunkter af året, hvor vi normalt ikke har mulighed for at følge dem.”

Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny type måleinstrument, en geo-lyslogger der registrerer lys-intensitet, som kan omsættes til en geografisk position. Den nye metode indeholder et stort potentiale i forbindelse med fremtidig forskning af dyrs trækbevægelser.

Forenklet kort over havternens træk fra ynglelokaliteterne i Grønland og Island til vinterkvarteret ved Antarktis, og retur. Efter at have indledt det sydgående træk (gul linje) tilbringer fuglene næsten en måned midt i Nordatlanten (lille cirkel), før de fortsætter trækket mod deres vinterkvarter ved Antarktis (stor cirkel). Om foråret sker trækket (hvid linje) på under den halve tid, som et gigantisk “S” op gennem Atlanterhavet. Særligt biologisk produktive områder i havet er vist med gul og grønne farver.

Havternen overrasker forskerne

Forskningsresultaterne bekræfter ikke bare det lange fugletræk, men der gemte sig også et par overraskelser for forskerne. Det viste sig, at fuglene ikke bevæger sig hurtigst muligt mod syd om efteråret, men at de tilbringer knap en måned midt i Atlanterhavet, omkring 1000 km nord for Azorerne, hvor de “tanker op”.

Herefter fortsatte fuglene deres rejse langs Vestafrikas kyst, men omkring Kap Verde Øerne, overraskede havternens adfærd igen forskerne. Halvdelen af fuglene fortsatte langs Afrikas kyst til Sydafrika, mens den anden halvdel krydsede Atlanten, for at fortsætte mod syd i farvandet ud for Sydamerika.

Efter at havternerne har tilbragt vinteren ved Antarktis, begynder de deres lange rejse mod nord, men fuglene vælger ikke den korteste vej hjem. I stedet for at flyve en lige linje, flyver fuglene i et mønster formet som et gigantisk “S” op gennem Atlanterhavet – en omvej på adskillige tusinde kilometer i forhold til hvis trækket foregik stik mod nord. Denne sidste del af trækket følger meget nøje de fremherskende vindretninger, der blæser mod uret syd for Ækvator, og med uret nord for Ækvator.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), og bliver i disse dage citeret i medier verden over.

Geologgeren er så lille, at den kan sættes fast på en benring. Fuglen skal fanges igen for at man kan hente data fra loggeren. Foto: Carsten Egevang.

Se en animeret “tour” af Havternes træk 

Supplerende oplysninger som artiklen i PNAS findes på www.arctictern.info

Læs også om havternen her.