Havterne

Havterne med føde i næbbet. Foto: L. M. Rasmussen.

Sterna paradisaea

Udseende

Vingefang: 66-77cm, længde 33-39 cm. Havternen er en ret lille og elegant fugl, der ligner en måge, men har slankere og mere spidse vinger. Meqqui qaqortuupput qasertuullutillu, inersimasullu niaqqumikkut qernertunik nasaviusaqarput. Han og hun ligner hinanden, men hannens halefjer er forlængede. Dunungen er brunlig eller grå med mørk hagesmæk. Ungfuglen har hvid pande og brunlige aftegninger på fjerene.

Føde

Havternen finder sin føde i de øverste 50 cm af vandsøjlen og den dykker ikke efter byttedyrene. Føden består af småfisk, fiskeyngel og små krebsdyr som fanges i overfladevandet. Forældrefuglene fodrer ungerne med et enkelt fødeemne af gangen. I Vestgrønland er lodde (ammassat) overordentlig vigtig som føde for havternen. Ungerne fodres også med fiskeyngel fra andre fiskearter og krebsdyr, men lodder på 2-14 cm udgør mere end 90 % af energien i føden til ungerne. I Nordøstgrønland vides kun lidt om havternens fødevalg, men undersøgelser på Sandøen, Young Sund har vist at polartorsk her er en særdeles vigtig fødeart.

Gammel havterne. Foto: L. M. Rasmussen.

Yngletid

Havternen yngler typisk i kolonier fra nogle få par til mange hundrede par, visse steder i Grønland med flere tusinde par. Kolonierne er oftest på mindre øer, hvor ternerne kan yngle uforstyrrede af ræve og mennesker. Havternen yngler tidligst første gang som to-årig. Ynglefuglene ankommer til de grønlandske kolonier i løbet af maj/juni. Reden anlægges direkte på en nøgen sandstrand eller i bevoksning som eks. lyng, ofte tæt på vandet. Havternen lægger normalt to æg, sjældnere en eller tre æg, som ruges i ca. tre uger dage. Ungerne forlader reden allerede efter et par dage, men opholder sig altid i nærheden. Ungerne er flyvefærdige efter yderligere 3-4 uger. I år med dårlig fødetilgang i det øverste lag af havet, pga. klimatiske eller oceanografiske årsager, bliver ungeproduktionen ofte lav. Havternen udviser en meget fluktuerende yngleforekomst mellem de enkelte sæsoner, og “overspringsår” hvor arten slet ikke yngler forekommer regelmæssigt.

Havterneæg der er ved at klække på Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten. Foto: C. Egevang.

Koloniens fugle forsvarer sig kollektivt overfor fjender som kan være måger, kjover, ravne, falke eller ræve og mennesker. Fjender angribes fra luften med næb, skrig eller ekskrementer. Havternerne er yderst effektive i at holde ravne og måger ude af kolonien, men er forsvarsløse når det kommer til ræve, som kan anrette stor skade, hvis de får adgang til en koloni. En havternekoloni kan blive forladt, hvis der regelmæssigt forekommer ræve eller hvis de forstyrres af menneskelige aktiviteter.

Havternens evne til at beskytte kolonien, betyder at andre fuglearter ofte foretrækker at yngle i nærheden af ternerne. Derved opnår eksempelvis vadefugle beskyttelse mod rovfugle eller måger, og ofte finder man et stort antal af mange forskellige fuglearter i nærheden af havternekolonier.

Havterner og fiskekutter ved Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: C. Egevang.

Udbredelse

Havternen yngler især langs kysterne hele vejen rundt om Arktis, og så langt nordpå som der forekommer åbent vand om sommeren. Havternen yngler i det meste af Grønland, og de største kolonier findes omkring Disko Bugt og Uummannaq.

Havternen er hovedsageligt knyttet til havmiljøet. En mindre del af bestanden, især i højarktiske områder, yngler dog ved ferskvand. Almindeligvis yngler havterner på lave øer og kyster, ofte i store kolonier.

Der foreligger ikke oplysninger fra Grønland om, at den historiske udbredelse af havterne har været væsentlig anderledes end i dag. Man har dog kendskab til, at adskillige tidligere kendte havternekolonier er forsvundet.

Træk

Havternen trækker væk fra Grønland om vinteren og udfører måske det længste træk inden for dyreverdenen. Årligt gennemfører den en rejse på mere end 70.000 km tværs over Atlanterhavet til antarktiske farvande, hvor den tilbringer vinteren. Det svarer til at en havterne gennem sin levetid flyver mere end tre gange tur-retur til månen.

Havterne en sommermidnat i Disko Bugt. Foto: C. Egevang.

Bestandsstatus

Havternen yngleforekomst og antallet af ynglepar i Grønland varierer meget fra år til år, hvilket gør det svært at sikre bestandsestimater. Bestanden i Grønland er vurderet til mindst 65.000 par i de år hvor mange terner yngler, hvor hovedparten (>75 %) yngler i Vestgrønland.

De bedste informationer om bestandsudviklingen findes fra Grønlands vigtigste koloni, Kitsissunnguit (Grønne Ejlund) i Disko Bugt. Årlige optællinger i perioden 2002-2006  viser en nogenlunde stabil ynglebestand på mellem 16.000 og 22.000 par. De efterfølgende år er der ikke udført egentlige tællinger, men besøg på lokaliteten og beretninger fra lokale, viser at bestanden er i kraftig tilbagegang som følge af at ræve er blevet mere almindelige på øerne.

Der findes ikke et egentligt overvågningsprogram for havternen i Grønland.

Havterne lander nær reden på Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: C. Egevang.

Historisk bestandsstørrelse

Bestanden i Vestgrønland har været i tilbagegang formentlig siden midten af 1900-tallet. Det er meget vanskeligt at vurdere hvor stor tilbagegangen har været pga. ukendskab til bestandens tidligere størrelse og ynglefuglenes ustadige forekomst ved de enkelte kolonier.

Antallet af ynglepar i landets største havternekoloni Kitsissunnguit i Disko Bugt blev sandsynligvis været væsentlig større, og blev vurderet af Finn Salomonsen til omkring 100.000 par i slutningen af 1940’erne. I perioden var ynglebestanden nogenlunde konstant på ca.20.000 par. Og de seneste år væsentligt lavere. Dette er dog ikke nødvendigvis repræsentativt for resten af Vestgrønland.

Fra Uummannaq-området antyder optællinger i 2000 en kraftig tilbagegang i antallet af ynglepar sammenlignet med optællinger fra perioden 1905-1920.

Ynglebestandens udvikling i de ubeboede dele af Grønland er stort set ukendt, bortset fra en enkelt koloni nær forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Bestanden her har ikke vist tegn på væsentlige ændringer.

Vigtige områder

Havternens hovedudbredelse og de største kolonier findes i  Disko Bugt, Uummannaq samt i Upernavik området. Den vigtigste lokalitet for arten er Kitsissunnguit i den sydlige del af Disko Bugt, mens Qeqertat (Schades øer) i den nordlige del af Uummannaq-området er landets andenstørste havternekoloni.

Havterneunge vejes. Foto: L. M. Rasmussen.

Forskning og monitering

Før 2002 var der meget begrænsede undersøgelser af havternens biologi i Grønland og selv den basale ynglebiologi var ukendt. I perioden 2002-2006 udførte Grønlands Naturinstitut feltarbejde i Disko Bugt, Vestgrønland, med havternen i fokus på øgruppen Kitsissunnguit. Hver sæson blev ynglebestanden opgjort på øerne ved hjælp af linje-taksering – en metode hvor en del af rederne optælles, og det samlede antal ynglepar kan anslås. Desuden undersøges kuldstørrelse, ungevækst, ungeoverlevelse, og der blev foretaget observationer af hvilken føde redeungerne blev fodret med.

Æg fra ynglende terner blev indsamlet, for at undersøge hvor stor en andel af yngleparrene der var i stand til at lægge et nyt kuld æg. Disse oplysninger, kombineret med viden om kuldstørrelse og ungeoverlevelse, kan bruges til at belyse, effekten ægindsamling for at vurdere om en bæredygtig form for ægindsamling kan finde sted i Grønland.

Gammel havterne på en redepind. Sandøen. Foto: C. Egevang.

I 2007-2008 gennemførte Grønlands Naturinstitut et projekt i Nordøstgrønland, hvor det vigtigste formål var at belyse havternens imponerende træk fra ynglepladserne i Grønland til vinterkvarteret ved Sydpolen og tilbage til Grønland. Samtidigt med trækstudiet udførtes tilsvarende ynglebiologiske undersøgelser som dem der blev udført i Vestgrønland i 2002-2006 for at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag for de to bestande.

Et grønlandsk studie af havternens langdistancetræk kortlagte som de første det imponerende træk fra grønlandske ynglelokaliteter til vinterområdet i Wedell-havet ved Antarktis, og tilbage igen.

En unge af havterne vejes i forbindelse med en fødeundersøgelse. Foto: L. M. Rasmussen.

Forvaltning

Fangst og værdien af denne

Havterneæg har tidligere været et vigtigt indslag i den grønlandske husholdning. Indsamling af havterneæg har dog aldrig udgjort en økonomisk indtægtskilde i Grønland, men har i nyere tid repræsenteret en vigtig rekreativ aktivitet, der typisk udført af familier.

Regulering

Havternen er totalfredet i Grønland. Før 2001 var ægindsamling af havterneæg i en begrænset periode, men i dag er dette ikke tilladt.

Sårbare perioder

Havternen er sårbar på ynglepladsen gennem hele ynglesæsonen.

Havternen er følsom over for forstyrrelser i ynglekolonien, hvor landgang kan afstedkomme afkøling af æg eller unger, øget redeprædation eller risiko for ødelæggelse af reder. Ligeledes er havternen særlig følsom over for forstyrrelser af både mennesker og rovdyr/fugle) ved etablering af kolonien ved ynglesæsonens start.

En ravn har taget en stor havterneunge og mobbes af den voksne havterne. Foto: L. M. Rasmussen.

Trusler

Ægindsamling og forstyrrelser på ynglepladsen og forekomsten af ræv udgør de vigtigste trusler mod havternen.

I beboede egne udgjorde ægindsamling sandsynligvis en væsentlig negativ påvirkning af lokale havternebestande. Der findes indikationer på, at niveauet af ægindsamling før 2001 sandsynligvis ikke har været bæredygtigt mange steder i Vestgrønland. I forbindelse med en revision af bekendtgørelsen af fuglebeskyttelse i 2001, er det ikke længere lovligt at indsamle havterneæg. Illegal ægindsamling forekommer stadig i Grønland, uden at niveauet eller betydningen er korlagt. Det vurderes at omfanget er aftaget væsentligt sammenlignet med perioden før 2001.

Havternen har en række naturlige fjender, som måger, kjover og ravne, der tager æg og unger, samt falke, der overvejende tager voksne fugle, men disse vurderes kun at påvirke bestanden lokalt. Dog kan de naturlige fjenders negative virkning på ynglesuccessen forstærkes i kombination med menneskelige forstyrrelser. Anderledes forholder det sig med polarræve der kan udrette en betragtelig skade hvor de får adgang til ynglekolonier. På steder hvor ræve får adgang til en ellers isoleret koloni f.eks. over havis eller svømmende, kan ternerne helt opgive at yngle.

Visse steder i Grønland sættes slædehunde ud på mindre øer sommeren over, hvilket betyder at havternekolonierne forlades det aktuelle år.

Områdebeskyttelse

En mindre del af bestanden findes i nationalparken i Nord- og Østgrønland, ligesom der findes enkelte ynglekolonier i Ramsarområde og i Fuglebeskyttelsesområde. Eksempelvis er landets største havternekoloni på Kitsissunnguit i Disko Bugt udpeget som Ramsarområde og samtidigt, sammen med Qeqertat (Schades øer) udpeget som Fuglebeskyttelsesområde, med adgangsbegrænsning i yngletiden.

Havternekolonier i Grønland er desuden omfattet af en generel beskyttelse i Fuglebekendtgørelsen, hvor ”unødig forstyrrelse” ved holme og småøer hvor der yngler mere end 10 par havterner, ikke er tilladt.

Læs rapporter om forskning of overvågning herunder: