Havkat

Der findes tre arter af havkatte i grønlandsk indenskærs og udenskærs farvand: Blå (Anarhichas denticulatus), stribet (Anarhichas lupus) og plettet havkat (Anarhichas minor). Fælles for alle arter er et veludviklet tandsæt og et kraftigt bid.

Kendetegn

Blå havkat kendes fra de to andre arter ved sin ensartede mørkeblå og grålige farve. Kroppen har nogle gange svage pletter, men de er ikke nær så tydelige som hos plettet havkat, som har tydelige sorte pletter på en gullig baggrund. Stribet havkat er mere ensartet brunlig og har striber fra ryggen mod bugen.

Blå havkat. Foto: Julius Nielsen

Stribet havkat. Foto: Julius Nielsen

Plettet havkat. Foto: Julius Nielsen

Arterne kan også adskilles på længden af den midterste af tre tandrækker i ganen. Hos den plettede havkat er den midterste længere end de to andre; hos den stribede havkat er de lige lange, og hos den blå havkat er den midterste kortest. På den måde kan arterne nemt skelnes i f.eks. fødestudier, hvor større rovdyr har spist havkat.

Udbredelse

Alle tre arter af havkat har et stort overlappende udbredelsesområde på tværs af Nordatlanten fra New Foundland (Canada) og den nordøstamerikanske kyst til Grønland (øst og vest), Island, Færøerne, langs den norske kyst videre til Svalbard og Novaya Zemlya. Plettet havkat er den mest ”arktiske” af de tre, mens stribet havkat også lever i tempereret vand omkring de Britiske Øer og i Nordsøen. Blå havkat findes generelt på dybere vand end de to andre arter. Ifølge Naturinstituttets database er den i Grønland fanget ned til 1500 meters dybde, og den træffes hyppigt dybere end 1000 m. Plettet havkat er fanget på 1300 meters dybde, men findes sjældent dybere end 900 m. Stribet havkat er kun to gange fanget på dybere vand end 1000 m og fanges typisk på lavere vand end 600 m.

I Grønland er blå havkat fanget ved temperaturer mellem 0,1 og 6,5 °C; plettet havkat er fanget ved temperaturer mellem ‑1,1 °C og 6,3 °C og stribet ved temperaturer mellem -1.7 °C og 8.4 °C.

Vækst, alder og formering

De få undersøgelser af havkattes vækst og maksimale alder viser, at begge varierer med temperaturen, og at de derfor er forskellige fra område til område. Alle tre arter bliver dog relativt store. Plettet havkat er den største af de tre arter og bliver op til 180 cm lang. I Grønland findes sjældent individer længere end 130 cm, men store eksemplarer er almindelige på bankerne både i Vest- og Østgrønland. Stribet havkat bliver op til 150 cm lang, men sjældent over 90 cm i Grønland. En af de største blå havkatte blev i 2014 fanget i Uummannaq-fjorden. Den vejede 30 kg og målte 133 cm fra snude til halespids.

Blå og plettet havkat bliver kønsmoden i 6-8-årsalderen (hhv. 80 og 48-62 cm lange). Stribet havkat bliver kønsmoden i 9-10-årsalderen (55-63 cm lang). Den ældste kendte plettede havkat var 25 år, mens den ældste kendte blå havkat var 16 år.

Stribet og plettet havkat lægger deres æg på bunden, hvor hannen vogter dem, indtil de klækker.

Føde

Alle tre arter spiser bundlevende fisk, søpindsvin, søstjerner, krebsdyr og bløddyr. Stribet og plettet havkat er udprægede bunddyr, men den blå havkat opholder sig også i de frie vandmasser, hvor den spiser gopler (vandmænd). Den blå havkats fødevalg gør, at kødet er mindre fast, og den betragtes – i modsætning til plettet og stribet havkat – ikke som en god spisefisk.

Forvaltning og bestande

Plettet og stribet havkat fanges på langline, med gællenet eller i trawl. Før 2015 var der fastsat en samlet total fangstmængde (TAC) for de to arter, men siden 2016 har der været fastsat særskilte fangstmængder for hver art. Da plettet havkat forekommer hyppigst i Grønlands Naturinstituts årlige undersøgelser, udgør denne art sikkert også størstedelen af fangsten. Siden 2010 er mængden af både plettet og stribet havkat steget på Vestkysten, hvilket formelig skyldes indførsel af sorteringsriste i rejefiskeriet.

Kilder – yderligere information

Froese R, Pauly D, editors (2022). FishBase. World Wide Web electronic publication.
www.fishbase.org (02/2022)

Gunnarsson Á (2014). Atlantic wolffish Anarhichas lupus population diversity: growth and maturation. Journal of Fish Biology 84: 339-353.

Gunnarsson Á, Hjörleifsson E, Thórarinsson K, Marteinsdottir G (2008). Growth, maturity and fecundity of female spotted wolffish Anarhichas minor in Icelandic waters.Journal of Fish Biology 73: 1393-1406.

Krog C, Carl H (2019). Blå havkat. I: Carl H, Møller PR (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Onlineudgivelse, december 2019.

Mecklenburg CW, Lynghammar A, Johannesen E, Byrkjedal´I, Christiansen JS, Dolgov AV, Karamushko OV, Mecklenburg TA, Møller PR, Steinke D, Wienerroither RM (2018). Marine Fishes of the Arctic Region. Conservation of Arctic Flora and Fauna, Akureyri, Iceland. ISBN: ISBN 978-9935-431-69-1.