Hellefisk

 

Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides) er en fladfisk, der tilhører familien Pleuronectidae (“højrevendte flyndere”), som også omfatter helleflynderen. Hellefisken forveksles ofte med helleflynderen, men hellefisken er ensfarvet brungrå på oversiden og varierende fra lys blågrå til brungrå på undersiden, hvor helleflynderen er olivengrøn på oversiden og hvid.Fiskeri med langline ved Ilulissat

Alder

Hanner og hunner af hellefisk vokser lige hurtigt, men hunnerne bliver op til 25 år gamle (maks. 125 cm), mens hanner sjældent bliver mere end 11 år (maks. 80 cm). Man bestemmer en fisks alder ved at tælle årringene (= aflejringerne) i fiskens øresten, men hellefisk vokser langsomt, og ringene i ørestenen ligger derfor tæt, hvilket gør dem svære at tælle. Ørestenen er samtidig meget irregulær og har mange sekundære ringe (aflejringer, der ikke markerer et år). Det er derfor vanskeligt at tælle årringene hos hellefisk, der er mere end 10-15 år gamle.

Biologerne tager øresten ud af hellefisken

Reproduktion

Hellefiskehunner bliver kønsmodne, når de er ca. 10 år gamle (≈ 60 cm). Hannerne bliver allerede kønsmodne i en alder af ca. 7 år (≈ 50 cm). De kønsmodne hellefisk søger om foråret fra Davisstrædet – og sandsynligvis også fra Baffin Bugten – ned mod gydeområdet i den centrale del af Davisstrædet ud for Nuuk, hvor æggene gydes på mere end 1000 m dybt vand. De største hunner kan gyde op mod 280.000 æg. Hellefisk, der er vokset op i fjordene, menes ikke at svømme tilbage til Davisstrædet for at gyde. På grund af de lave temperaturer i fjordene (1-2 °C) kan de heller ikke færdigudvikle æg og sæd og gyder derfor sjældent.

Æggene er ca. 4 mm i diameter og klækkes efter 50-60 dages udvikling. De 10-12 mm store hellefiskelarver opholder sig fra maj til slutningen af august i de øverste 50 meter af vandsøjlen, hvor de driver med strømmen, mens de vokser. De første mange uger lever larven af blommesækken fra ægget; derefter spiser den plankton.

Larven ligner en “almindelig” fisk med et øje på hver side af hovedet, men i takt med at larven vokser og bliver flad, vandrer det ene øje gradvist om på rygsiden (processen stopper tidligere end hos andre fladfisk, og den voksne hellefisk har derfor det ene øje i panden). Når larven er ca. 8 cm lang og har form som en voksen hellefisk, søger den mod bunden (“settler”) på 300-400 m vand. Det sker i september-oktober. Store Hellefiske Banke (SV for Disko) og Disko Bugt er vigtige “settlings”-områder, men en del larver ender sandsynligvis også længere nordpå langs Disko og i Baffin Bugten.

Hellefisk set forfra. Det ene øje sidder i “panden”

Føde

Hellefiskelarver lever af mikroskopisk dyreplankton (vandlopper, reje- og fiskelarver), som de finder i de øverste vandlag. Den voksne hellefisk er en rovfisk, der mest opholder sig ved bunden, hvor den tager fisk, rejer og blæksprutter, men den svømmer også af og til i vandsøjlen på jagt efter føde som f.eks. blæksprutter og polartorsk.

Hellefisken er også et byttedyr

Hellefisken er et vigtigt bytte for hvaler, sæler og mennesket. Narhvalen spiser fortrinsvis hellefisk i størrelsen 40-50 cm og har en betydelig indflydelse på både hellefiskenes antal og deres længdefordeling. Det anslås, at narhvaler æder ca. 65.000 tons hellefisk i overvintringsområderne i Baffin Bugten. Til sammenligning fiskes der i alt ca. 12.500 tons hellefisk årligt i udenskærsområdet i hele Baffinbugten. Andre hvaler som kaskelothvalen æder også hellefisk, men vi har hverken viden om antallet af kaskelothvaler ved Vestgrønland eller andelen af hellefisk i kaskelothvalens føde.

Klapmydsen er i stand til at dykke dybere end 1.000 m og æder også hellefisk. Meget grove beregninger har vist, at de ca. 100.000 klapmyds, der befinder sig ved sydvestgrønland (Kap Farvel – Disko) i november-juni måned, æder ca. 60.000 tons rødfisk og hellefisk. De tager overvejende hellefisk, da rødfisk ikke er så talrige i området.

Mennesket også prædator på hellefisk. Der bliver årligt fanget ca. 30.000 tons hellefisk i den vestgrønlandske fiskerizone. Derudover blev der tidligere fanget en del små hellefisk som bifangst i rejefiskeriet, men da det nu er lovpligtigt at have en rist, der leder mindre fisk ud af trawlet, er bifangsten af små hellefisk faldet markant.

Fiskeri med langline ved Ilulissat

Læs artikler om hellefisken:

Forskning

Opmåling og undersøgelse af hellefisk

Opmåling af hellefisk. Uummannaq.

Grønlands Naturinstitut har siden 1985 foretaget årlige undersøgelser med langline af hellefisk i fjordene i Nordvestgrønland. I dag foretager Grønlands Naturinstitut flere forskellige typer undersøgelser af bestandene ved både Vestgrønland og Østgrønland.

Indenskærs undersøgelser

For at undersøge hvordan fiskeriet vil udvikle sig i fremtiden har Naturinstituttet indledt undersøgelser med gællegarn, hvor der fiskes med forskellig maskevidde i garnene. Garnundersøgelserne gør muligt at se, om der er specielt gode årgange på vej ind i fiskeriet, og man kan følge, hvordan de enkelte årgange udvikler sig. Denne type undersøgelse har nu afløst langlineundersøgelserne i Diskobugten.

Hvert år fra midten af juli og til slutningen af august undersøges de indenskærs bestande af hellefisk omkring Ilulissat, Uummannaq. Fagne hellefisk bliver målt og får et lille mærke med nummer “skudt” ind under rygfinnen. Fangststed, dato, fiskens længde og mærkenummeret noteres, og fisken genudsættes. Så godt som alle fiskene overlever mærkningen. Nogle af de fangne fisk bliver også kønsbestemt, og man bedømmer deres seksuelle modenhed og udtager øresten til aldersbestemmelse.

Opmåling af hellefisk om bord på Grønlands Naturinstituts undersøgelsesfartøj Adolf Jensen.

Udenskærs undersøgelser

Det japanske undersøgelsesfartøj Shinkai Maru undersøgte i perioden 1987-1995 de udenskærs bestande af hellefisk ved både Øst- og Vestgrønland. Disse årlige undersøgelser blev i 1997 genoptaget med Grønlands Naturinstituts trawler R/V Pâmiut. Undersøgelserne varer sammenlagt ca. 5 uger og foregår med trawl i Davis Strædet og Danmarks Strædet på dybder mellem 400 og 1.500 meter. I de seneste år er Grønlands Naturinstitut også begyndt at mærke hellefisk om bord.

Fangsten af 1-årige hellefisk i instituttets trawlundersøgelser efter rejer bruges til at vurdere, hvorvidt der er gode årgange på vej, og om der er tilstrækkeligt med kønsmodne fisk til at producere gode årgange.

Udbredelse

Hellefiskens udbredelse i Baffin Bugt

Hellefisken lever på dybder fra 200 m til mere end 2000 m i et bælte hele vejen rundt om nordpolen i farvandene omkring Grønland, Island og Færøerne samt i Barentshavet og det nordlige Stillehav.
Ved Grønland er hellefisken vidt udbredt på dybt vand, både indenskærs i fjordene og udenskærs fra Ittoqqortoormiit syd om Kap Farvel op til og sandsynligvis endda nordligere end Avanersuaq/Qaanaaq i Vestgrønland.

Kort A viser hellefiskens vandringer ved Grønland. Kort B angiver antallet af genfangede hellefisk med angivelse af mærkested

Træk og vandringer

Gennem de sidste hundrede år har biologer mærket hellefisk for at få information om fiskens vandringer og om fiskeritrykket. Langt størstedelen af de hellefisk, der mærkes i de nordvestgrønlandske fjorde bliver genfanget i det område, hvor de blev mærket. Næsten ingen af de fisk, der er mærket indenskærs i Nordvestgrønland er blevet fanget udenskærs. Fisk mærket i andre områder kan imidlertid vandre langt: Hellefisk mærket i Davisstrædet og i de sydvestgrønlandske fjorde har f.eks. vandret til Island.

Med nye, elektroniske mærker kan man uafbrudt måle temperaturen omkring fisken samt dybden, den svømmer i. På den måde kan man få vigtig ny viden om, hvilke dybder og temperaturer hellefisken foretrækker.

Figuren nederst viser, hvordan en fisk har bevæget sig op og ned i vandet ved Østgrønland i perioden 12.-20. september 2008. Nogle dage har fisken bevæget sig flere hundrede m op eller ned i vandet på få timer, mens den andre dage har været mindre aktiv.