Hvalros
Odobenus rosmarus rosmarus
Hvalros fra Sandøen, Nordøstgrønland. Foto: C Egevang
Biologi
De hvalrosser, der lever omkring Grønland, tilhører en selvstændig underart kaldet den atlantiske hvalros. Med sine 800 kg (hunner) og 1200-1500 kg (hanner) er hvalrossen den tungeste af alle sæler (søløver, pelssæler samt de “ægte” sæler) i de arktiske egne. Hunnerne bliver kønsmodne i 4-10 års alderen og kan formentlig blive op til 40 år gamle. Hvalrossen lever hovedsageligt af muslinger, som den suger ud af skallen, samt andre bundlevende dyr. Men den kan også tage adskillelige andre byttedyr, bl.a. sæler, hvaler og forskellige arter af fugle. Det debatteres dog, om hvalrossen selv fanger de større pattedyr eller blot fortærer dem som ådsler.
Udbredelse
Udbredelsen af de forskellige hvalros bestande. De farvede områder er sommerudbredelsen og de hvide er deres vinterudbredelse. Kilde: www.nammco.no
Den atlantiske hvalros er generelt afhængig af lavvandede områder (ned til 100 meter) til at søge føde, selvom den også kan dykke ned til over 500 meters dybde. Bankerne vest for Disko Ø og Store Hellefiskebanke ved Sisimiut er to kendte fødesøgningsområder for hvalrosser i Vestgrønland. I Nordgrønland finder hvalrossen hovedsageligt sin føde på de lavvandede områder ud for Prudhoe Land og i Wolstenholme fjord.
Status i Grønland
Historisk har der været adskillelige landgangspladser for hvalros i både Vest- og Østgrønland, men på grund af høje historiske fangster er der nu kun få landgangspladser tilbage. Der blev indført kvoter på hvalros i 2007, og der blev samtidig defineret tre bestande i forvaltningssammenhæng: Nordøstgrønland, Vestgrønland og Nordvandet. På den grønlandske rødliste er hvalrosser i Nordøstgrønland klassificeret som Næsten Truet. Hvalrosser i Vestgrønland og Nordvandet er klassificeret som Sårbar. Det vurderes, at hvalrosbestanden har være betydeligt større, end den er i dag, hvilket er baggrunden for de tre bestandes status.
En flok hvalrosser ud for Qaanaaq, Nordgrønland. Foto: J Kikkenborg
Forskning og forvaltning
Grønlands Naturinstitut har undersøgt hvalrossernes vandringer og dykkeadfærd ved hjælp af satellitsendere og foretaget flytællinger for at anslå bestandens størrelse. Senderne har været brugt til at undersøge, hvor lang tid hvalrosserne bruger under vandet og dermed ikke kan ses fra flyveren – en viden, der bruges, når man skal vurdere bestandens størrelse.
Grønlands Naturinstitut fremlægger de videnskabelige data fra hvalrosundersøgelserne for NAMMCO (den Nordatlantiske Havpattedyrskommission), der på den baggrund rådgiver den relevante Naalakkersuisoq vedr. kvotestørrelser, der kan gives, hvis bestanden skal have en overvejende sandsynlighed for at vokse. Den endelige beslutning om kvoter afgøres af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.
Fangere fra Qaanaaq mærker en hvalros med harpun. Fangerne har udviklet en metode, hvor de monterer satellitsenderen dér, hvor harpunspidsen normalt sidder. Foto: N. Nielsen
Læs mere om hvalrosser i Grønland:
- Hvalrossens vandringer i Nordgrønland (artikel på engelsk)
- Hvalrossens dykkeadfærd (artikel på engelsk)
- NAMMCO (på engelsk)
Grønlands Naturinstitut har udgivet to bøger om hvalrosser:
- Grønlands hvalrosser (udgivet på dansk, engelsk og grønlandsk) ISBN:978 87 797 5220 7
- Walrusses and the walrus hunt in West and Northwest Greenland (på engelsk) ISBN: 978 87 635 4548 8
En flok hvalrosser hviler sig på isen ved Etah, nord for Qaanaaq. Biologer fra Grønlands Naturinstitut sniger sig ind på flokken for at komme tæt nok på til at skyde en lille biopsipil afsted. Foto: C. Egevang