Jagtfalk

Falco rusticolus

Blodig Jagtfalk, hvid fase. Sandøen Young Sound, Østgrønland. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Udseende

Jagtfalken er den største falkeart i verden. Fjerdragten varierer meget og jagtfalke forekommer i forskellige farvefaser fra helt lyse, næsten hvide individer, over grå til mørke fugle. Der er ikke genetiske forskelle på de forskellige former, og unger fra samme kuld kan variere fra lyse til mørke.

I Grønland varierer jagtfalkes fjerdragt meget, og de lyseste individer forekommer inden for hele udbredelsesområdet. Længst mod syd i de subarktiske dele af Grønland dominerer mørkeste. I den lavarktiske del, som omfatter meste af Sydvestgrønland mod nord til Disko, er der overvægt af grå jagtfalke, medens hvide falke overvejende forekommer højarktisk og nord for Uummannaq og Scoresby Sund ses næsten kun hvide jagtfalke.
Ungfugle er mørkere og mere brune end gamle fugle. De kendes også på gråblå vokshud ved næbbet, gråblå benfarve og mørk hale. Jagtfalke er udfarvede som 2-årige. De gamle fugle har gule ben og gul vokshud ved næbbet. Halen er hvid, og den er lys især på hovedet. Næsten hvide jagtfalke kan ikke forveksles med andre rovfugle.
Vingefanget er 109-134 cm, idet hunner er større end hanner. Længde: 53-63 cm. Hanners vægt er op til 1180 g og op til 2100 g for hunner. Vingerne er spidse og flugten er kraftfugl med dybe vingeslag og vandrette vinger i glideflugt.
Sammenlignet med vandrefalken som er udbredt i Vestgrønland, er jagtfalken tungere og mere bredvinget og hovedet er meget mindre kontrastrigt end på vandrefalken, idet skægstriben er ret utydelig eller næsten manglende på de helt hvide fugle.

Levealder

Man regner med at kun omkring halvdelen af ungfuglene overlever deres første vinter. Er de først blevet voksne, bliver de i gennemsnit 8-10 år gamle. Rekorden i naturen har en islandsk jagtfalk der blev 12 år og 11 måneder, men i fangenskab opnår de ofte en alder på op til 30 år.

Føde

Føden varierer efter hvad der er mest tilgængeligt. I mange områder i Grønland består føden af forskellige havfugle, især de mindre mågearter som hvidvinget måge og ride der ofte jages ved ynglekolonier. I indlandsområder som nær Kangerlussuaq, udgøres føden i yngletiden hovedsageligt af ryper og harer. Om efteråret udgør trækkende spurvefugle, snespurv, laplandsværling og gråsisken hovedføden. Om vinteren er hovedføden havfugle og ryper. Større fugle som lommer, edderfugle og gæs samt rævehvalpe tages undtagelsesvis. I Nordøstgrønland udgør lemminger en væsentlig del af føden.

Gammel jagtfalk han, hvid fase. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Ynglebiologi

Jagtfalken kan sandsynligvis yngle første gang som toårig, men yngler ofte først som 3 eller 4-årig, og ikke nødvendigvis hvert år. Efter vintre eller forår med fødemangel springer de ofte en sæson over. Reden anlægges på en klippehylde, og samme redeplads kan benyttes af jagtfalke i mange år. Æglægning i Grønland finder sted omkring den 1. april. Kuldet består normalt af 3-5 æg. Hunnen ruger i ca. 35 dage, medens hannen sørger for føden. Efter ca. 50 dage i reden flyver ungerne i slutningen af juli måned og fordres endnu en måneds tid. Jagtfalke er særligt sårbare overfor forstyrrelser ved reden i starten af yngletiden i perioden 1. april til 30. juli. Undgår derfor forstyrrelser, da en enkelt langvarig forstyrrelse ved reden kan medføre at fuglene opgiver et yngleforsøg.

Bestandsstørrelse og udbredelse

Den samlede grønlandske ynglebestand vurderes til mellem 225 og 500 par, svarende til ca. 1000 kønsmodne individer. Jagtfalken er udbredt som ynglefugl i Grønland, på Island, fra det nordlige Skandinavien mod øst gennem det nordlige Europa og Asien til Beringstrædet, og i Alaska og det nordlige Canada. I Grønland yngler jagtfalken spredt og er mest talrig i det vestlige Grønland. Ungfuglene strejfer betydeligt mere omkring end de gamle fugle. De sydlige ynglefugle er overvejende standfugle, medens de nordlige trækker mod syd om vinteren.

Ung jagtfalk. Foto: Lars Witting.

Forskning

Amerikanske forskere har gennem en del år studeret grønlandske jagtfalke i et større område omkring Kangerlussuaq i Vestgrønland. En lang række aspekter af deres biologi er blevet undersøgt herunder, føde, reproduktion, ynglesucces, miljøfremmede stoffer og genetiske studier.

Hvis du finder en død jagtfalk

I Grønland er jagtfalken totalfredet. Hvis du finder en død jagtfalk eller en anden fredet fugl skal den afleveres til Grønlands Naturinstitut eller nærmeste politi. Læs her artikel om en jagtfalk der blev reddet.
Naturinstituttet registrerer og opbevarer rovfugle for at foretage undersøgelser af dødsårsag og påvirkning af miljøfremmede stoffer.