Klapmyds

Cystophora cristata

Klapmydser på ynglefeltet ved Newfoundland. Den nyfødte klapmydsunge dier kun i ca. 4 dage. Parringen foregår umiddelbart efter dieperioden, og ofte er der en han som afventer at hunnen er klar til parring. Hans plads vil blive udfordret af andre rivaliserende hanner. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Størrelse og udseende

Klapmydsen er en stor sæl. Fuldt udvoksede måler hunnerne ca. 2 meter, mens fuldt udvoksede hanner gennemsnitligt kommer op omkring 2,60 meter. Hannerne bliver væsentligt kraftigere og tungere end hunnerne. Klapmydsen er tyndest umiddelbart efter fældeperioden (hvor de taber hår og gror nye hår) i juli måned. På det tidspunkt vil en fuldt udvokset hun veje mellem 150-200 kg, mens fuldt udvoksede hanner vejer 250-300 kg. I løbet af vinteren vil de komme til at veje op til 50 % mere end deres sommervægt, så de største hunner vejer op til 300 kg og de største hanner kan komme op omkring 450 kg. Hannen adskiller sig også fra hunnen ved at have en oppustelig næse blære, samt en ballonlignende næsemembran som kan komme ud af venstre næsebor.

Føde

Klapmydsen indtager hovedparten af sin føde i udenskærs områderne, og hvad den spiser derude ved man ikke meget om. Men i de kystnære områder spiser klapmydsen ofte store fisk som f.eks. hellefisk, rødfisk og torsk, samt blæksprutter. Undersøgelser af klapmydsens fedtsyresammensætning viser, at også guldlaksen (Argentina silus), en stor stimefisk, der lever på dybt vand i det meste af klapmydsens udbredelsesområde, er et vigtigt fødeemne.

Reproduktion

Som de andre grønlandske sælarter bliver klapmydsen i reglen kønsmoden omkring femårs alderen (nogle et til to år før eller senere). I løbet af vinteren samles de voksne klapmydser i bestemte områder, hvor de føder deres unger (se udbredelse og antal). De fleste klapmydser bliver født i sidste halvdel af marts måned, men fødsler kan forekomme fra tidligt i marts til tidligt i april. Ungerne er ved fødslen ca. 1 meter lange og vejer mellem 23-30 kg. Dieperioden er kun på ca. 4 dage, og ungerne tager i den periode ikke mindre end 7 kg på om dagen, så de ca. fordobler deres vægt. Parringen foregår, når ungen er færdig med at die, og herefter bliver ungen overladt til sig selv. Efter parringen deler det befrugtede æg sig nogle gange og går i dvale. Først omkring slutningen af juli eller begyndelsen af august sætter ægget sig fast i livmoderen (det implanteres) og fosterudviklingen starter.

Fældning

Klapmydserne samles i juni-juli for at fælde (skifte hår). Klapmyds, som yngler ud for Nordøstgrønland fælder også ud for Nordøstgrønland, mens vestatlantisk klapmyds samles på storisen i nærheden af Tasiilaq for at fælde.

Udbredelse og antal

Figuren viser hovedudbredelsen og hovedtrækkene i klapmydsernes vandringer. Estimaterne fra West Atlanten er fra 2006, mens estimatet for Øst Atlanten er fra 2023.

Klapmydshan har fået monteret en sender som giver positioner, måler dykkedybder, samt temperatur og salinitet i vandet. Senderen falder af, når sælen fælder igen. Læg mærke til den oppustede næseblære.

Sporinger af Vest Atlantiske klapmydser. Figuren viser 29 sporinger af voksne klapmydser fra yngleområderne ved Canada til fælde-området ved Tasiilaq (april-juni, grønne streger), og 21 hele årscykler af voksne klapmydser fra fælde-området og tilbage til fælde-området (juli-juni, røde streger). (Kilde DFO, Canada og Grønlands Naturinstitut / Kort af Julie Andersen).

Klapmydserne som yngler i Grønlandshavet, vil ifølge sporinger typisk svømme frem og tilbage over de dybe dele af Norskehavet. Ungerne vil allerede få dage efter fødslen starte et vandringsmønster der er meget lig de voksne sælers. Sporinger af de vestlige klapmyds viser at de på nær enkelte afstikkere følger et bestemt mønster. Efter ynglesæsonen svømmer de meget målrettet imod deres fælde-område, som er storisen ud for Sydøstgrønland. På vej imod dette område er der nogle som hviler sig på storisen ud for Sydvestgrønland, hvor forårsfangst af klapmyds er vigtig for nogle fangere. Efter fældningen (ultimo juli-primo august) trækker de op langs Vestgrønlands kyst, men denne vandring foregår mest udenskærs, og går derfor næsten ubemærket hen. Der er tre ynglefelter for de Vestatlantiske klapmyds, og man mener at der er noget udveksling, da antallet af sæler kan variere på de tre felter. Især antallet af sæler, der yngler i Davis Strædet ud for Nuuk, varierer meget fra år til år. I 1984 estimerede man 18.600 unger født i dette område, men i 2005 var estimatet på kun ca. 3.350 unger. Antallet af årsunger udgør normalt omkring 1/5 af den samlede bestand. Den Vestatlantiske bestand er ikke blevet optalt siden 2005, så tallene for denne bestand er gamle, men man regner ikke med at der er blevet færre, da den kommercielle fangst stoppede efter 1998. I Grønlandhavet har der været tællinger i 2011,2013, 2017, 2019 og 2023 og alle gange har estimatet ligget tæt på 80.000.

Status

Klapmyds årsunge. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Man mener, at den tidlige kommercielle fangst ved Newfoundland reducerede den West Atlantiske bestand betydeligt. I 1918 blev den sidste store fangst (35.000 klapmydser) landet, og siden da har fangsterne været forholdsvis beskedne (bortset fra enkelte år). I begyndelsen af 1980’erne blev der iværksat forskellige forvaltningstiltag, som reducerede den kommercielle fangst, og siden 1993 har der i Canada været forbud imod kommerciel udnyttelse af skindet fra klapmydsunger (bluebacks). Den canadiske fangst har i det sidste årti været beskeden (<80 klapmyds/år), mens den grønlandske fangst har været i størrelsesordenen 1500dyr. Den samlede fangst er dermed på mindre end 1 % af bestands estimatet fra 2006, og med denne beskedne fangst, må man formode at denne bestand af klapmyds har været stigende i antal. Der er dog ingen tællinger der kan bekræfte eller afkræfte dette

Klapmydsbestanden i Nordøst Atlanten blev også kraftigt reduceret af kommerciel fangst, særligt i årene efter Anden Verdenskrig. Forskernes beregninger tyder på, at den nuværende bestand kun er ca. 10 % af niveauet fra før den kommercielle fangst startede. Den kommercielle fangst stoppede i 2007 og blev erstattet af en videnskabelig fangst på nogle få sæler. Desuden tager fangere fra Ittoqortoormiit et mindre antal (oftest mindre end 10 stk./år). Med så lille en fangst burde denne bestand også være i vækst, men man har endnu ikke kunne påvise at dette er tilfældet. Tællingerne siden 2011 indikerer at bestanden er nogenlunde stabil på det nuværende relativt lave niveau.

Forvaltning

Klapmydsernes status vurderes af en international arbejdsgruppe under ICES/NAFO/NAMMCO, som rådgiver forvaltningerne om kvoter til den kommercielle fangst. Arbejdsgruppen består normalt af forskere fra Norge, Canada, Grønland og Rusland.

Forskning

Optællinger af klapmyds i det vest Atlantiske område er en dyr og omfattede operation, da disse sæler er spredt ud over et meget stort område. Derfor stoppede disse tællinger også efter at man havde indstillet den kommercielle fangst i Canada. Grønlandssælernes og klapmydsernes  yngler-områder har dog et stort overlap, og grønlandssæl surveys fra 2012 og 2017 dækkede en stor del af klapmys-området også. Hvorvidt disse survey  kan bruges til at lave estimater for Klapmydser, vil sikkert blive undersøgt i det kommende år.

I Grønlandshavet overlapper grønlandssæl og klapmyds fødsler både tidsmæssigt og geografisk, og derfor kan de to arter optælles samtidigt. Nordmændene har stadigvæk en lille fangst af grønlandssæler i Grønlandshavet, og bestandene bliver derfor jævnligt moniteret.