Rejer

Dybhavsrejen, Pandalus borealis, forekommer i sit sydlige udbredelselområde på fastlandssoklerne i Nordsøen og Skagerak og i Gulf of Maine ved USA’s østkyst. I det nordlige område findes den i Barentshavet nord for Norge, omkring Island og i Danmarksstrædet og Davis Strædet ved Grønland. Dybhavsrejen lever også i den nordlige del af Stillehavet ved Alaska og ved det nordlige Japan.

Arbejdet med rejer i Pinngortitaleriffik er koncentreret om følgende hovedopgaver:

  • Biologiske undersøgelser ved Vestgrønland med trawleren Paamiut (ca. 2½ måned hver sommer)
  • Opretning og bearbejdning af data fra logbøger (løbende gennem hele året)
  • Måling af rejeprøver fra fiskeriet (løbende gennem hele året)
  • Udarbejdelse af den biologiske rådgivning
  • Undervisning af fiskerikontrollører, så de fremover kan måle rejer fra fiskeriet direkte om bord på trawlerne
  • Revurdering af de anvendte metoder til biologiske undersøgelser
  • Analyse af tidligere indsamlede data for at få øget viden om sammenhængen mellem rejernes størrelse og alder
  • Undersøgelse af en lokal bestand af rejer for at få øget viden om rejernes årscyklus
  • Undersøgelse af rekrutteringsprocessen
  • Udvikling af en matematisk model der kan beskrive og forudsige hvordan bestanden udvikler sig.

Dybhavsrejens biologi

Pandalus borealis, hun

Dybhavsrejen, Pandalus borealis, er “førsthanlig hermafrodit”. Det vil sige, at en reje i løbet af sit liv er både han og hun (= hermafrodit), og at den begynder sin voksne tilværelse som han.

Rejen starter sin livscyklus som et æg, der udvikles lige under hunnens hovedskjold (den blågrønne plet bag øjet på den levende reje på billedet er 1000-1500 æg under udvikling). Hunnen gyder æggene ved at presse dem ud gennem to kanaler mellem forkroppens ben, hvor de befrugtes med sæd, som en han har afsat. De befrugtede æg holdes fast mellem svømmebenene under hunnens bagkrop, ind til de klækkes otte måneder senere. De nyklækkede larver lever frit i den øverste del af vandet og gennemgår flere forskellige larvestadier, før de når en størrelse, hvor de søger ned mod bunden.

Når rejen er ca. 4 år gammel, er den fuldvoksen og fungerer som kønsmoden han. Det gør den i 2-3 år, og den kan i løbet af den tid nå at parre sig flere gange. Når rejen er 6-7 år gammel og vejer 7-9 gram, skifter den køn og lever nu resten af livet som hun. En gammel hun kan komme helt op på at veje ca. 25 gram.

Dybhavsrejerne er mest almindelige på dybder fra ca. 50 til 600 meter og oftest på mudret bund (de forekommer på langt mere end 1000 meters dybde). De opholder sig på skiftende dybder gennem døgnet, men søger som regel op i vandet om aftenen og vender tilbage til bunden om morgenen. Rejer lever af meget forskellig føde – bl.a. orme, dødt organisk materiale, alger og forskellige smådyr – og er selv føde for større fisk som torsk, helleflynder, hellefisk og laks.

Biologiske undersøgelser

 

Siden slutningen af 1940’erne har Grønlands Fiskeriundersøgelser/ Pinngortitaleriffik foretaget undersøgelser af rejer. I starten foregik undersøgelser udelukkende i de kystnære områder og i Disko Bugt, men fra slutningen af 1960’erne begyndte man også at undersøge den udenskærs del af bestanden. Arbejdet bestod i begyndelsen hovedsageligt i at finde nye rejeforekomster og at vurdere, om de var store nok til at kunne udnyttes kommercielt. Først i 1970’erne begyndte biologerne at rådgive om, hvor meget der kunne fanges, hvis fiskeriet skulle være bæredygtigt. Siden 1988 har Pinngortitaleriffik hvert år fra starten af juli til midten af september undersøgt bestanden af rejer ved Vestgrønland.

Instituttets trawler Paamiut fisker ca. 250 forskellige steder (stationer) jævnt fordelt langs hele vestkysten – både i områder med mange og med få rejer. Paamiut fisker også i forskellige dybder fra 150 meter til 600 meters dybde. På denne måde får vi undersøgt hele det område, hvor der lever rejer, og ikke kun de områder, hvor de fleste og største rejer er. Vi får ligeledes et mål for, hvor mange rejer der er i bestanden. Fangsten fra hvert trawlslæb bliver undersøgt på nøjagtig samme måde hver eneste gang. Vi sorterer hele fangsten – rejer for sig og fiskearter for sig. Mængden af hver enkelt art bliver vejet, for at bestemme, hvor stor en del af fangsten, den udgør. Desuden undersøger vi nogle af fiskearterne nærmere – bl.a. hellefisk og rødfisk. Resultaterne herfra bliver brugt af de biologer, der arbejder med de pågældende arter. Vi tager en lille prøve fra rejefangsten, som bliver undersøgt nærmere. Først bliver rejerne sorteret i arter. Dybhavsrejen (Pandalus borealis), der er den vigtigste art for fiskeriet, bliver sorteret i forskellige udviklingsstadier – f.eks. hunner med hovedrogn, hunner med benrogn, hanner, overgangsdyr og individer med snyltere. Endelig bliver skjoldlængden af hver enkelt reje målt med en skydelære. De indsamlede oplysninger fortæller noget om, hvordan bestanden af rejer har det. F.eks. om, hvor mange unge rejer, der er i bestanden, om der er tilstrækkeligt mange hunner til at føre arten videre, om der er specielt mange rejer i bestemte aldersgrupper osv. De nye oplysninger sammenlignes derefter med resultaterne af de undersøgelser, vi lavede tidligere år.

Data fra fiskeriet

De data fra fiskeriet, som biologerne på Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut bruger,  kommer både fra skibenes logbøger, fra selve fangsten og fra indhandlingen.

 

Logbogspligt siden 1996

Alle trawlere har siden december 1996 haft pligt til at føre logbog over deres fangster og aflevere oplysningerne til Grønlands Fiskeri Licens Kontrol – GLFK. Logbøgerne indeholder bl.a. oplysninger om, hvor der er fisket, fangstens størrelse og eventuel bifangst. Oplysninger fra logbøgerne bruger biologerne bl.a. til at vurdere, hvor stor en indsats, der skal til for at fange en bestemt mængde rejer, dvs. hvor længe der slæbes før trawlet hales ind og om fiskeriet er koncentreret i bestemte områder. De oplysninger sammenligner biologerne med logbogsoplysninger fra tidligere år for at vurdere eventuelle forskelle og tendenser.

Biologisk rådgivning – hvordan?

Alle de indsamlede oplysninger fra de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet bliver behandlet og analyseret på Pinngortitaleriffik. Vores resultater bliver derefter forelagt og diskuteret i den internationale fiskeriorganisation NAFO, som i sidste ende udarbejder den biologiske rådgivning til Grønlands Selvstyre. I NAFO mødes biologer fra forskellige lande (bl.a. Canada, Island og Grønland) og sammenligner og vurderer alle fremlagte oplysninger. Biologerne udarbejder herefter en samlet biologisk rådgivning for bestanden af dybhavsrejer, og denne rådgivning bliver herefter vurderet endnu en gang af NAFOs videnskabelige råd, inden den afleveres til Grønlands Hjemmestyre.

De resultater og vurderinger vi kommer frem til på Pinngortitaleriffik, bliver således “efterset” flere gange inden de afleveres til Hjemmestyret.

Fiskeriet historisk

I slutningen af 1940’erne foretog Grønlands Fiskeriundersøgelser de første egentlige undersøgelser efter rejer ved vestkysten, og de vigtige indenskærs forekomster blev fundet. Omkring 1950 startede det grønlandske fiskeri efter rejer som et indenskærs fiskeri i Disko Bugten. Fiskeriet foregik med mindre kuttere og fik betydning for flere byer og udsteder, der undgik nedlæggelse. I stedet blev der bygget rejefabrikker i både Qasigiannguit, Ilulissat og senere Qeqertarsuaq, og befolkningstallet voksede.

Man var godt klar over, at der også var rejer udenskærs, men her foregik et stort fiskeri efter torsk, og derfor var der ikke den store interesse for rejerne. I midten af 1960’erne gik fangsterne i torskefiskeriet ned, og interessen for rejerne steg. Grønlands Fiskeriundersøgelser startede samtidig undersøgelser af de udenskærs bestande, og det viste sig hurtigt, at der var gode muligheder for fiskeri. Resultaterne af undersøgelserne blev efter ønske fra KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) ikke offentliggjort med det samme. Den grønlandske kutterflåde var ikke egnet til udenskærs fiskeri, og KGH var bange for at udenlandske skibe skulle starte et stort fiskeri. Resultaterne af undersøgelserne blev offentliggjort i 1969 samtidig med at færøske trawlere begyndte at fiske rejer udenskærs.

I 1975 blev den første KGH-trawler sat ind i rejefiskeriet.