Remmesæl

Erignathus barbatus

Fældende remmesæl. Remmesæler bruger det meste af dagen oppe på isflager i fælde-perioden. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Størrelse og udseende

Remmesælen er en stor sæl. Voksne individer bliver ca. 2,30-2,40 m fra snude til halespids, enkelte bliver op 2,50 m. Om sommeren, når remmesælerne er magre, vejer de voksne remmesæler mellem 200-250 kg. Sidst på vinteren og om foråret, når de er fedest, kan de komme op omkring 400 kg. Hanner og hunner er næsten lige store.

Vigtige kendetegn er en meget aflang og udstrakt krop, især hos voksne individer. Desuden har den i modsætning til de andre arktiske sæler to sæt dievorter, den har længere knurhår, og det er i reglen den midterste finger der er den længste, hvilket giver lufferne et mere firkantet præg. Ungerne bliver også født med lanugo-hår (uldhår) lige som ringsæler og grønlandssæler, men hvor ringsæl og grønlandssæl ungerne har hvide hår, så har remmesæl ungerne brune hår.

Remmesælen er let genkendelig på sin langstrakte krop, og de lange knurhår. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Føde

Føden består af fisk og rejer, samt bunddyr som børsteorme, søpølser og muslinger.

Kortet viser den cirkumpolare udbredelse af de to underarter af remmesæl.

Udbredelse og antal

Remmesælen inddeles i to underarter; Erignathus barbatus barbatus og Erignathus barbatus nauticus. Grænserne for udbredelsen af de to underarter er man ikke helt enige om, og det kan ikke udelukkes at der er lidt overlap (se kort). Mht. antal så er de aldrig blevet optalt i Grønland, og der er kun tællinger fra få og relativt små områder i Atlanten. Så bestandsstørrelsen for Erignathus barbatus barbatus er ukendt. Erignathus barbatus nauticus ved man er mere talrig. Hovedparten af bestanden opholder sig østlige del af Berings havet, hvor der er et estimat på ca. 300.000 remmesæler. Der er også estimater for andre områder, og samlet set skal der nok være mere end 400.000 remmesæler i hele udbredelses området for Erignathus barbatus nauticus.

Reproduktion

Ung remmesæl på isen. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Som de andre grønlandske sælarter bliver remmesælen i reglen kønsmoden omkring femårsalderen (nogle et til to år før eller senere). Remmesælen føder sin unge omkring månedsskiftet april-maj på drivis eller ved iskanter med adgang til åbent vand. Ved fødslen måler ungen ca. 1,30 m og vejer omkring 35 kg. Den dier i ca. 24 dage og tager i denne periode lidt over 3 kg på om dagen, så den normalt vil veje lidt over 100 kg, når den forlader sin moder. Ungen er parat til at gå i vandet få timer efter den er født, og den begynder så småt selv at finde føde, mens den stadig dier.

I forårsperioden begynder hannen at ”synge” under vandet. Sandsynligvis bruger han disse lyde til at forsvare sit territorium og til at tiltrække hunner. Parringssæsonen topper i maj, når ungerne er færdige med at die. Remmesælen har, som andre sæler, forsinket implantation. Dvs. at det befrugtede æg deler sig nogle gange og så går i dvale. Først omkring begyndelsen af august sætter ægget sig fast i livmoderen (det implanteres) og fosterudviklingen starter.

Fældning

Remmesælens fældeperiode er svær at afgrænse. Typisk vil de fælde kraftigt i sommermånederne fra midt i juni til tidligt i august. Sælerne forekommer da brunlige, og der vil ofte ligge et aftryk af fældede hår, hvor de har ligget på en isflage. Når de i løbet af sensommeren har fået ny pels, er de sølvgrå, og mange af de grønlandske remmesæler, får en hvid plet på issen (se billede under forskning).

Status

De to underarter af remmesæl kan sandsynligvis inddeles i flere ynglebestande; altså grupper af sæler der lever så adskilt, at f.eks. fangst på den ene gruppe, ikke har indflydelse på antallet i den anden gruppe. For ikke at overudnytte sælerne i nogle områder bør status gives for hver bestand, men lige nu ved vi ikke nok hverken om hvor grænserne går imellem bestandene, eller hvor mange sæler der er i de forskellige bestande. Der kan derfor ikke laves en status for remmesælerne omkring Grønland. Alligevel antages det at disse sælers udbredelse i store områder uden fangst, er med til at beskytte dem imod overudnyttelse. I den grønlandske rødliste er remmesælen placeret i kategorien ”med utilstrækkelige data”, men som art er den placeret som ikke truet.

Forvaltning

Rådgivning om fangst og forvaltning af grønlandske remmesæler hører under NAMMCO.

Satellit-sender monteret på en remmesæl med ny grå pels. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.

Forskning

Remmesæler er lette at få øje på og at artsbestemme, når de ligger på isen. De bliver derfor som regel talt med, når der laves survey efter andre dyr (eks. narhvaler og hvidhvaler). Der arbejdes i øjeblikket på at undersøge hvad disse surveys kan fortælle omkring remmesælernes antal og trend i antal.