Ride

Rissa tridactyla

Riden er let at kende på dens grålige vinger med ensfarvede sorte vingespidser. Billedet er taget i Qeqertannguit i 2007. Foto: C. Egevang.

Udseende

Riden er en mindre måge, der er let at kende på dens grålige vinger med ensfarvede sorte vingespidser.

Vingefang: ca. 93-105 cm, længde 42-45 cm, vægt 300-500 g. Ungfugledragten, som bevares frem til etårsalderen, har et mørkt tværbånd over vingerne, sort endebånd på halen og over nakken.

Føde

Føden består af småfisk, krebsdyr og havsnegle, der tages fra havoverfladen eller lige under.

Yngletid

Riden yngler i tætte kolonier på stejle klipper ud mod åbent hav eller i fjorde. Parret bygger en massiv rede af tang, mos, strå og jord, der klines sammen med fuglens egne ekskrementer (guano). Æglægningen finder sted i første halvdel af juni, alt efter hvor nordligt man er. Jo nordligere, jo senere starter ynglesæsonen. Der lægges 1-3, oftest 2, æg, der ruges i 21-24 dage. De lysegrå dununger fodres på reden af begge forældre, til de er flyvefærdige efter ca. 5 uger. Efterhånden som dunungerne vokser, går de fra at være ensfarvede til at få den forskelligfarvede ungfugledragt (se foto herunder).

Ungfugledragten som bevares frem til etårs-alderen har et mørkt tværbånd over vingerne, sort endebånd på halen og over nakken. Ride-par bygger en massiv rede af tang, mos, strå og jord, der klines sammen med fuglens egen guano. Foto: A. Rosing-Asvid.

Yngleudbredelse

Riden er vidt udbredt i Grønland. Størstedelen af ynglekolonierne findes i Vestgrønland, hvor rider yngler i kolonier langs hele kysten fra Qaanaaq i nord til Kap Farvel i syd. På østkysten er forekomsten af ynglekolonier mere spredt, men de forekommer mod nord helt til Holm Land og findes, hvor der er isfrit hav om sommeren.

Der findes ikke oplysninger om historiske ændringer i selve udbredelsen for arten i Grønland, men der findes flere eksempler på, at ynglekolonier, der tidligere var besat med ynglende rider, er tomme for fugle i dag, og omvendt, at nye kolonier er opstået.

Fordelingen af 246 kolonier af ride (Rissa tridatyla) i Vestgrønland og 16 kolonier i Østgrønland. Størrelsen af de senest besøgte kolonier er indikeret med størrelsen af cirklen. Forladte kolonier er angivet med tomme cirkler. Kilde: Labansen, A., Merkel, F., Boertmann, D. & Nyeland, J. In press. Status of the black-legged kittiwake (Rissa tridactyla) breeding population in Greenland, 2008. Polar Research.

Vinterudbredelse og træk

Riderne forlader ynglepladsen i løbet af august og opholder sig længere fra kysten. I september og oktober trækker de længere til havs og mod syd, og overvintrer i Davisstrædet og Labradorhavet sammen med rider fra andre ynglebestande i Nordatlanten. Ankomsten til ynglepladsen sker fra midten af marts til slutningen af april.

Grønland gæstes hvert efterår af rider, der stammer fra andre ynglebestande i hele Nordatlanten, som blander sig med den grønlandske bestand.

Rider på isblok nær ynglepladsen i Nuup Kangerlua april 2008. Foto: L. M. Rasmussen.

Bestandsstatus

Den samlede Grønlandske ynglebestand blev i 2008 vurderet til ca. 110.000 par fordelt på 155 kolonier, hvor langt de fleste og største kolonier findes langs vestkysten (Labansen et al. 2010). Meget tyder på, at bestanden tidligere har været noget større, men der findes ikke gode data til at vurdere en samlet bestandsudvikling i løbet af 1900-tallet.

Siden starten af årtusindskiftet er de fleste af de vigtige rideområder blevet optalt regelmæssigt i forbindelse med Pinngortitaleriffiks moniteringsprogram. Optællingerne viser, at bestandsudviklingen flere steder har været positiv siden opgørelsen fra 2008. Særligt i Qaanaaq-området, Torsukattak i Disko Bugt og Maniitsoq-området har ynglebestanden vist en tydelig fremgang. Bestanden er ikke alle steder tilbage til tidligere tiders størrelse, men det ser overordnet ud til, at den grønlandske ridebestand er ved at komme sig oven på en periode med nedgange i løbet af 1900-tallet. Dette er i kontrast til udviklingen i andre områder af Nordatlanten, særligt øst for Grønland, hvor ridebestanden gennem den seneste årrække har været i tilbagegang.

Grønlandsk rødlistekategori: Sårbar, (VU).

Rider på Brættet i Nuuk, sepember 2003. Foto: C. Egevang.

Forvaltning

Fangsten af ride i Grønland har været støt nedadgående siden slutningen af 1990’erne. I perioden 1993-2001 udgjorde fangsten omkring 49.000 individer per år. Årene efter 2002, hvor man indførte stop for forårsfangst, faldt den årligt rapporterede fangst til omkring 8.000 individer. Siden 2017 har den ligget på under 4.000 rider om året.

En del af fangsten udgøres af et ukendt antal rider fra andre bestande i Nordatlanten. Dette er dokumenteret ved genfund af ringmærkede fugle. Data fra ringmærkning har også vist, at der hen mod efteråret fanges flere udenlandske rider, end der tidligere blev fanget under forårsjagten.
Riden er en eftertragtet, traditionel spise i Grønland og har således høj kulturel værdi, men ingen større økonomisk betydning.

Fangst af ride forvaltes gennem ”Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 28. oktober 2019 om beskyttelse og fangst af fugle”, som udarbejdes af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Link til bekendtgørelse).