Ride

Riden er let at kende på dens grålige vinger med ensfarvede sorte vingespidser. Billedet er taget i Qeqertannguit i 2007. Foto: C. Egevang.

Rissa tridactyla

Udseende

Riden er en mindre måge, der er let at kende på dens grålige vinger med ensfarvede sorte vingespidser.

Vingefang: ca. 93-105 cm, længde 42-45 cm, vægt 300-500 G. Ungfugledragten som bevares frem til etårs-alderen har et mørkt tværbånd over vingerne, sort endebånd på halen og over nakken.

Føde

Føden består af småfisk, krebsdyr, børsteorme og havsnegle der tages fra havoverfladen eller lige under.

Yngletid

Riden yngler i tætte kolonier på stejle klipper ud mod åbent hav eller i fjorde. Parret bygger en massiv rede af tang, mos, strå og jord, der klines sammen med fuglens egen guano. Æglægningen finder sted i første halvdel af juni. Der lægges 1-3, oftest 2 æg, der ruges i 21-24 dage. De lysegrå dununger fodres på reden af begge forældre til de er flyvefærdige efter ca. 5 uger. Efterhånden som dunungerne vokser, går de fra at være ensfarvede til den forskelligfarvede ungfugledragt (se foto herunder).

Ungfugledragten som bevares frem til etårs-alderen har et mørkt tværbånd over vingerne, sort endebånd på halen og over nakken. Ride-par bygger en massiv rede af tang, mos, strå og jord, der klines sammen med fuglens egen guano. Foto: A. Rosing-Asvid.

Træk

Riderne forlader ynglepladsen i løbet af august og opholder sig længere fra kysten. I september og oktober trækker de længere mod syd for at overvintre i Atlanten syd for Grønland. Ankomsten til ynglepladsen sker fra midten af marts til slutningen af april.

Grønland gæstes hver år af rider der stammer fra andre ynglebestande i hele Nordatlanten, der blander sig med den grønlandske bestand.

Riden er vidt udbredt i Grønland, på nær området nord for 81º N. Størstedelen af ynglekolonierne findes i Vestgrønland hvor rider yngler i kolonier langs hele vestkysten af Grønland fra Qaanaaq i nord til Kap Farvel i syd. På østkysten er forekomsten af ynglekolonier mere spredt, men de forekommer mod nord helt til Holm Land, og findes hvor der er isfrit hav om sommeren.

Rider på isblok nær ynglepladsen i Nuup Kangerlua april 2008. Foto: L. M. Rasmussen.

 

Der findes ikke oplysninger fra Grønland om historiske ændringer i selve udbredelsen for arten, men der findes flere eksempler på at ynglekolonier der tidligere var besat med ynglende rider i dag er tomme for fugle.

Ynglebestanden er senest vurderet til ca. 110.000 par. Meget tyder på at bestanden tidligere har været noget større, men der findes ikke gode data til at vurdere den samlede bestand fra tidligere. Riden var tidligere genstand for en kort, intensiv fangst både efterår og forår, hvilket antages at have været den væsentligste grund til en nedgang i bestanden. Grønlandsk rødlistekategori: Sårbar, (VU).

Igennem 1900-tallet er ynglebestanden af ride i Vestgrønland reduceret væsentligt i flere områder. En analyse af 50 kolonier i Grønland med over 1000 par og mere end to tællinger i perioden 1920-1999 viser en 50-100 % nedgang i 34 af kolonierne.

Rider på Brættet i Nuuk, sepember 2003. Foto: C. Egevang.

 

Nyere optællinger dokumenterer en tilbagegang i antallet af ynglepar i Sydgrønland på ca. 60 % i perioden 1975-2003, mens kolonierne i Maniitsoq-området er gået tilbage med mere end 50 % i perioden 1977-2003. Maniitsoq-området hører dog stadig til en af de vigtigste yngleområder og huser lidt under en tredjedel af den samlede ynglebestand i Grønland.

En tilbagegang på henholdsvis 75 % og 88 % er dokumenteret i kolonierne ved de to fjorde Arfersiorfik (fra 1954) og Nassuttooq (Nordre Strømfjord) ved optællinger i 2005.

Også i Disko Bugt har tilbagegangen været markant, men her er en sammenligning med tidligere optællinger vanskelig, fordi antallet af ynglepar i de meget store kolonier tidligere er blevet overvurderet.

I Uummannaq-området er riden i dag en fåtallig ynglefugl, med en tilbagegang i perioden 1920 til 2000 på 99,5 %. I et mindre afgrænset område af Upernavik-området var tilbagegangen på 87 % i perioden mellem 1983 og 1999.

Ifølge nye undersøgelser fra Qaanaaq-området, huser dette område ca. en tredjedel at den samlede grønlandske bestand. Tidligere oplysninger (1987) fra dette område har været begrænsede og blev vurderet meget lavere, men alt tyder på at dette skyldes en betydelig underestimering. Den store ynglebestand i Qaanaaq-området ændrer ikke på det samlede billede af en reduceret ridebestand i Grønland.

Bestanden i Nordøstgrønland er gået frem ifølge optællinger i 2004, som viste en generel fremgang i siden 1970’erne. Bestanden i Nordøstgrønland er imidlertid lille (nogle få tusind par) og påvirker ikke det samlede billede nævneværdigt.

De seneste års optællinger i Vestgrønland har, ud over det ovennævnte, også dokumenteret at mindre nyanlagte kolonier kan opstå, samt at forladte kolonier kan blive beboet igen efter længere tids fravær af ynglefugle.

Fordelingen af 246 kolonier af ride (Rissa tridatyla) i Vestgrønland og 16 kolonier i Østgrønland. Størrelsen af de senest besøgte kolonier er indikeret med størrelsen af cirklen. Forladte kolonier er angivet med tomme cirkler. Kilde: Labansen, A., Merkel, F., Boertmann, D. & Nyeland, J. In press. Status of the black-legged kittiwake (Rissa tridactyla) breeding population in Greenland, 2008. Polar Research.

Forvaltning

Fangsten af ride i Grønland har været støt nedadgående siden slutningen af 1990’erne. I perioden 1993 til 2001 udgjorde fangsten omkring 49.000 individer per år. Siden 2002 er den årlige rapporterede fangst reduceret til ca. 8-9.000 individer årligt.

En del af fangsten udgøres af et ukendt antal fugle fra andre bestande i Nordatlanten. Dette er dokumenteret ved genfund af ringmærkede fugle. Data fra ringmærkning har også vist at der er blevet fanget flere udenlandske fugle hen mod efteråret, end der gjorde om foråret, dengang forårsjagt blev praktiseret.

På trods af at riden handles på Brættet, vurderes den ikke at have større økonomisk betydning. Riden er imidlertid en eftertragtet, traditionel spise i Grønland, og har således høj kulturel værdi.

Fangst af ride forvaltes gennem Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle, som udarbejdes af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Link til bekendtgørelse).