Rødfisk

Der findes tre arter af rødfisk i grønlandsk farvand: dybhavsrødfisk (Sebastes mentella), stor rødfisk (Sebastes norvegicus) og lille rødfisk (Sebastes viviparus). Lille rødfisk træffes oftest udenskærs på østkysten, mens dybhavsrødfisk og stor rødfisk findes både inden- og udenskærs på Grønlands øst- og vestkyst.

Lille rødfisk (øverst, 21 cm), dybhavsrødfisk (midten, 35 cm) og stor rødfisk (nederst, 38 cm).

 Kendetegn

Stor rødfisk bliver større end både dybhavsrødfisk og lille rødfisk, men stor rødfisk og dybhavsrødfisk kan være meget svære at skelne fra hinanden. Sammenlignet med dybhavsrødfisk har stor rødfisk ofte en mindre udviklet hageknop, og piggene på forreste gællelåg har en anden form og retning. Stor rødfisk er oftest orange-rød, men der er eksempler på både grønlige og brunlige individer, der sædvanligvis træffes på lavere vand i fjordene.

Dybhavsrødfisk adskiller sig i udseende fra stor rødfisk ved typisk at være mere køligt rød i farven og have en mere veludviklet hageknop, men adskillelse af arterne på baggrund af udseende kan være vanskelig.

Lille rødfisk kendes fra stor rødfisk og dybhavsrødfisk ved at have en mere plump kropsform og tykkere halerod. Derudover har lille rødfisk ofte en sort plamage på gællelåget samt flere mørke plamager langs ryggen over sidelinjen.

Udbredelse

Stor rødfisk træffes hovedsageligt på dybder mindre end 350 m, men er registreret helt ned til 870 m.

Dybhavsrødfisk har samme geografiske udbredelse som stor rødfisk i både Øst- og Vestgrønland, men findes som regel på større dybde end stor rødfisk. På dybder mellem 300 og 400 m optræder begge arter, men på større dybde træffes hovedsageligt dybhavsrødfisken. I Grønland er dybhavsrødfisken fanget på næsten 1.500 meters dybde.

Lille rødfisk er relativt sjælden i Grønland, da den hører til i mere tempererede farvande i det nordøstlige Atlanterhav omkring Island, De Britiske Øer, Færøerne og Norge. Den ses almindeligvis på den grønlandske østkyst, hvor den ingen fiskerimæssig betydning har.

Vækst, alder og formering

Rødfisk vokser meget langsomt: En rødfisk på 2 år er ca. 8 cm lang, en 10-årig er ca. 25 cm, og en 18-årig er ca. 40 cm lang. Rødfisk vokser betydeligt langsommere end f.eks. torsk, der som 3-4-årige er ca. 40 cm lange.

De største eksemplarer af stor rødfisk er op til 100 cm lange (15 kg) og omkring 60 år gamle. De er dog ekstremt sjældne. Individer fra Østgrønland, der var 65-80 cm lange, blev på baggrund af vækstringe i deres skæl bestemt til at være 26-38 år gamle. Dybhavsrødfisk bliver både mindre og ældre end stor rødfisk. Maksimal størrelse og alder er 78 cm og 75 år, men i Grønland ses sjældent dybhavsrødfisk over 50 cm, og der er kun observeret enkelte eksemplarer over 60 cm. Eksemplarer af lille rødfisk er i Grønland typisk omkring 17 cm lange. Det største, kendte eksemplar fra Nordatlanten målte 66 cm, og det ældste eksemplar var 40 år gammelt.

Hunner af stor rødfisk bliver kønsmodne ved en længde på ca. 40 cm og kan – alt efter deres størrelse – få mellem 40.000 og 300.000 unger pr. gang. Hunner af dybhavsrødfisk bliver kønsmodne ved en længde på ca. 30 cm og kan – alt efter deres størrelse – få mellem 5.000 og 60.000 unger pr. gang. Rødfisk lægger ikke æg, men føder levende unger og adskiller sig derved fra de fleste andre benfisk. Æggene befrugtes inden i hunnen ved en parring, hvor hannen overfører sæd med et langt, spidst parringsorgan foran gatfinnen.

Der kendes ikke mange parringsområder, men både stor rødfisk og dybhavsrødfisk gyder deres unger i Irmingerhavet mellem Grønland og den Midtatlantiske Ryg. Også i  Godthåbsfjorden fanges gydende rødfisk hvert forår under Naturinstituttets fiskeriundersøgelser (Se video).

Dybhavsrødfisk fra Godthåbsfjorden gravid med unger.

Ved fødslen er rødfiskelarverne 6-8 mm lange. De forekommer fra maj til august i de øvre vandlag over store dele af Nordatlanten, hvor deres udbredelse er påvirket af havstrømme og vandtemperaturer. Langs Grønlands vestkyst er områderne omring Store Hellefiskebanke og Disko Bugt vigtige opvækstområder. På østkysten er især områderne omkring Skjoldungen Banke og Dohrn Banke vigtige for unger af både dybhavsrødfisk og stor rødfisk.

Rødfiskelarver vokser hurtigt den første tid og har i løbet af tre måneder forøget deres længde 2-3 gange og er blevet ca. 2 cm lange. Fra denne størrelse ligner ungerne de voksne, dog med den store forskel at de er helt sølvblanke. Når ungerne er ca. 1,5 år gamle, er de omkring 60 cm lange, og herfra begynder de et liv ved bunden. Den karakteristiske rødlige farve får de først, når de er 3-5 år gamle og ca. 15 cm lange.

Føde

Rødfiskens føde er vanskelig at undersøge, fordi en fanget rødfisk ofte har fået presset alt maveindhold ud gennem munden på vej op fra dybet. En rødfisk kan nemlig ikke lukke luft ud af svømmeblæren, som f.eks. sild kan. Så når en rødfisk fanges på dybt vand, udvides luften i svømmeblæren, efterhånden som fisken trækkes op, og trykket fra det omgivende vand falder. Og svømmeblæren kan kun udvide sig én vej: ud i kropshulen, hvor maven ligger, og til sidst ud gennem fiskens mund.

Det vides dog, at rødfisk har en meget alsidig diæt, der betegnes som opportunistisk – dvs. den spiser, hvad der er. De mindste larver spiser hovedsageligt dyreplankton såsom vandloppen Calanus finmarchicus, men krill (små krebsdyr) er en vigtig del af menuen for større rødfiskeunger.

Undersøgelser i Østgrønland af rødfisk på mere end 30 cm viste, at fisk er primære byttedyr, og at størstedelen af byttet er rødfiskeyngel! Det antages dog, at krebsdyr (f.eks. rejer), blæksprutter og andre, mindre fiskearter udgør en betydelig del af menuen.

Forvaltning og bestande

I Grønland forvaltes dybhavsrødfisk i Østgrønland og stor rødfisk i Vestgrønland som separate bestande. I begge områder er bestandene blevet mindre de seneste 10 år. Især har langvarig mangel på unge fisk (rekrutter), der skal blive grundlaget for fremtidens fiskeri, vakt bekymring. NAFO har siden 2019 anbefalet, at der ikke fanges rødfisk på Grønlands vestkyst; anbefalingen var tidligere 1 ton for begge arter tilsammen. ICES har i 2021 for første gang anbefalet, at der ikke fanges dybhavsrødfisk på Grønlands østkyst. Den anbefalede fangst af stor rødfisk i østgrønlandsk farvand (der forvaltes som en fælles bestand med Island) i 2021 kan ses Tabel 1 som en oversigt over NAFO’s/ICES’ rådgivninger og de af Selvstyret fastsatte kvoter (TAC, Total Allowable Catch) gennem de sidste fem år.

Kilder

Froese R, Pauly D, editors (2021). FishBase. World Wide Web electronic publication. www.fishbase.org, version (02/2021). Visited June 2021.

Hansen PM, Herman F (1953). Fisken og Havet ved Grønland. Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 15. 128 pp.

Pedersen SA (1990)