Spættet sæl
Phoca vitulina
Spættet sæl er i højere grad end de øvrige grønlandske sælarter afhængige af at gå på land. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid.
Størrelse og udseende
Der kan være stor variation i både farvetegning og kropsstørrelse på spættede sæler fra forskellige bestande. I Grønland er der kun opmålt få spættede sæler, heriblandt en han på 1,78 m fanget ved Nuuk, samt 10 voksne individer fra Kap Farvel-området, hvoraf den største var en han som var 1.60 cm lang. Hannerne er i reglen lidt større end hunnerne, og i nogle bestande uden for Grønland, kan de blive op til 1,90 m målt fra snude til halespids. Den nordligste bestand lever på Svalbard, og der bliver de kun omkring 1,50 m.
Føde
Den spættede sæls føde består hovedsageligt af fisk. Nogle bestande (eksempelvis den i Kangerlussuaq) føder deres unger i nærheden af gode ørredelve, og fjeldørreden er sandsynligvis en vigtig spise om sommeren for disse sæler. Andre bestande (eksempelvis den som er i Kap Farvel-området) yngler på yderligt liggende øer langt fra ørredelve, og sporinger af sælerne i Kap Farvel området viser, at de spiser i områder og på dybder, hvor der næppe er koncentrationer af fjeldørred. Det dybeste dyk var på 631m, hvilket er det dybest registrerede dyk for spættede sæler.
Reproduktion
I litteraturen angives fødselstidspunker på forskellige lokaliteter i Grønland at være fra sidst i maj til begyndelsen af juli, men for den enkelte bestand kan der være perioder med tidlige eller sene fødsler. Fødsel og diegivning foregår på land, og i reglen på samme lokaliteter år efter år. Dieperioden er typisk omkring 3 uger, og parrings perioden starter herefter.
Fældning
Fældetidspunktet varierer også mellem de forskellige bestande. De spættede sæler samles, og bruger en stor del af dagen på at ligge på land og sole sig i fældeperioden. Derfor bruges optællinger på fælde-lokaliteter ofte til at moniterer spættede sæler. Undersøgelser i de indre dele af Kangerlussuaq med brug af kameraer som tog et billede hver time (fra august til oktober 1995-97) viste, at det højeste antal sæler på land var i perioden 10. -26. august. I Kap Farvel området viste en sporingsundersøgelse fra 2009-11 at der var flest spættede sæler på land i perioden 15 august-8 september. I den periode var gennemsnitligt 50-64 % af de sporede sæler på land i tidsrummet kl. 9-18.
Udbredelse og antal
Udbredelsen af spættede sæler i og nær Grønland. Lyse farver i Grønland og Canada er områder hvor spættede sæler er blevet meget sjældne.
Den spættede sæl har sin hovedudbredelse i tempererede farvande. Den er udbredt langs kysterne både i Atlanten og ved Stillehavet, og den samlede verdensbestand blev i 2009 estimeret til at være 610.000-640.000 individer, og den er sandsynligvis stadigvæk i samme størrelsesorden. I Grønland er hovedudbredelsen den subarktiske zone (det farvand hvor det kolde polarvand er opblandet med Atlantisk vand).
Den spættede sæl har ikke været rigtig talrig i Grønland på noget tidspunkt i det seneste århundrede. Den rapporterede fangst faldt fra omkring 200 sæler årligt i slutningen af 1950erne til ca. 50 sæler i slutningen af 1970erne. Hvis denne relativt beskedne fangst er hovedårsagen til den observerede tilbagegang, så har der næppe været meget mere end 3000 spættede sæler ved Grønland i 1950’erne. Havde bestanden havde været større, så ville den under normale forhold have kunnet klare fangsttrykket.
Samtidig med at fangsten blev mindre efter 1950erne, så forsvandt sælerne også fra de fleste kendte ynglesteder, sandsynligvis som følge af fangst og forstyrrelser. På sandbankerne ved landingsbanen i Kangerlussuaq var der i 1960erne flere hundrede spættede sæler, men i de sidste par år er der kun kommet en enkelt sæl, som har født sin unge der. Nær Sioraq (Frederikshåb Isblink) er der også en lille gruppe spættet sæl som føder et mindre antal unger (de fik mindst 7 unger i juni 2024). Desuden er der kendte yngle-pladser i Kap Farvel området, samt i Sydøstgrønland. Bestandene ved Frederikshåb Isblink og Kap Farvel tæller tilsammen næppe meget mere end 100 individer, men disse to bestande ser ud til at have været i fremgang siden fredningen i 2010. De spættede sæler i Sydøstgrønland føder i juni, hvor sejlads langs østkysten er næsten umulig pga. storis, og der er endnu ikke undersøgelser af bestandsstørrelser i det område.
Ud over de her nævnte lokaliteter er der spredte observationer af spættede sæler, som indikerer at der måske er endnu ikke opdagede yngle og fælde-områder for små grupper af spættede sæler.
Status
Status på den grønlandske rødliste er “kritisk truet“.
Forvaltning
Den spættede sæl blev pr. 1. december 2010 totalfredet indtil biologisk rådgivning anviser, at det igen er forsvarligt at jage spættede sæler.
Forskning
Tre kendte aktive yngle/fælde-lokaliteter (Kangerlussuaq, Området omkring Sioraq og Kap Farvel-området) vil blive moniteret med jævne mellemrum. Desuden bliver nye observationer af flokke af spættede sæler undersøgt, for at afgøre om der er tale om en ny koloni.
Spættede sæler bruger en stor del af dagen på at slappe af på land, især i fældeperioden (medio august-primo september).
