Årets første togt med TARAJOQ Udgivet 05.07.2023

Naturinstituttets nye forskningsskib bruges til udenskærs undersøgelser. Her ses det i Disko Bugt, der også er en del af surveyområdet.
Kort over Vestgrønland med udlagte stationer
Trawlet er netop kommet på dæk.
Hurtig inspektion af rejefangst, inden den hældes i bingerne til senere sortering
Sortering af rejefangst. Alle fisk og andre krebsdyr end rejer skal sorteres fra rejerne, som vejes samlet.
Togtleder og seniorrådgiver ved Grønlands Naturinstitut AnnDorte Burmeister sorterer rejer i udviklingsstadier, inden de længdemåles.
Biologassistenter venter p,å at fangsten kommer på dæk.
Tarajoq med is forude.
Sortering af rejer.
Tarajoq skubber sig igennem et isbælte.
Skipper og styrmand ombord Tarajoq har adskillige års erfaring med sejlads og fiskeri i isfyldt farvand
Fangstdata på torsk (Gadus morhua) tastes ind
Remmesæl hvilende på havisen.
Hvalros hviler på isen
Opmåling og prøvetagning af torsk, rødfisk, helleflynder og plettet havkat.
Af Julius Nielsen

Naturinstituttets årlige udenskærstogter med Tarajoq er i fuld gang. Siden slutningen af maj til slut juni har Tarajoq sejlet langs Grønlands vestkyst i området mellem Nuuk og Upernavik for at overvåge bestanden af dybhavsreje (Pandalus borealis) og diverse fiskearter. Der fiskes med bundtrawl på dybder mellem 50-600 m på statistisk udlagte positioner. Placeringen af trawlstationer sikrer, at der fiskes i forskellige dybdeintervaller, men balanceret ud fra dybdeintervallets areal i det givne forvaltningsområde. På den måde får man det bedst mulige billede af rejebestandens status i Vestgrønland samt andre bestande af blandt andet torsk, rødfisk og hellefisk. Nu kommer det jo ikke bag på nogen, at der kan være havis i Vestgrønland netop i maj og juni, men i år har den alligevel ligget tættere på den grønlandske kyst, end den plejer. Vi prøver at undgå isen, da det tager tid at sejle i den, men når der ingen andre muligheder er, så skubber Tarajoq sig fint igennem isflagerne. Når isen er tyk eller for tæt pakket, må vi opgive at fiske. Grundet isens store udbredelse opholdt vi os derfor mere end normalt i isen, hvor vi stødte på både remmesæl, hvalros og isbjørn.

Alt i alt mærkede årets første togter i den grad, at vinteren/foråret ikke havde sluppet sit tag i Vestgrønland, men vi håber at det lykkedes at gennemføre med en passende dækning, så rejerådgivningen for 2023 fortsat kan laves på et solidt datagrundlag. På årets første togt blev der taget ca. 700 DNA-prøver, taget øresten til aldersbestemmelse af 1.200 fisk og længdemålt 13.000 dybhavsrejer.