Ny Grønlandsk ph.d.: Lokal viden om fisk og havpattedyr er grundlaget for moderne arktisk forskning Udgivet 20.04.2023
Ved fjordsystemet omkring Ilulissat har fiskere og fangere gennem hundredvis af år opbygget en enorm viden om fisk og havpattedyr. Biolog Sascha Schiøtt har indsamlet den viden, der nu danner grundlaget for ny forskning med helt moderne teknikker. Fredag d. 21. april forsvarer grønlandske Sascha Schiøtt sin ph.d.-afhandling på Grønlands Naturinstitut i Nuuk.
Af Peter Bondo Christensen
”Ringsælerne i den indre del af Ilulissat Isfjord er anderledes end ringsælerne i det åbne hav. De er større og smager anderledes”, forklarer Sascha Schiøtt.
Hun har sin viden fra 33 fiskere og fangere fra Ilulissat-området, som hun minutiøst har interviewet.
”Jeg talte med hver fanger én ad gangen, og de fik alle de samme spørgsmål. På flere områder svarede fiskerne og fangerne stort set det samme. Ved at analysere svarene fandt jeg det, jeg kalder den ’kollektive viden´ – altså en viden, som informanterne deler”, siger Sascha Schiøtt.
Den lokale basisviden har været hele grundlaget for nye studier, hvor forskerne bl.a. anvender satellitsendere og DNA-teknologi til at følge fisks og havpattedyrs færden i det højproduktive område.
Moderne DNA-teknologi
”Med DNA-teknikker kan vi undersøge, hvilke arter der findes i fjordene ved Ilulissat, og hvordan sammensætningen af arter ændrer sig hen over sæsonen. Alt, det kræver, er blot en prøve af havvandet”, fortæller Sascha Schiøtt.
Alle celler efterlader DNA-spor. Man kender det fra opklaring af forbrydelser ud fra en bestemt DNA-sekvens, som kan afsløre gerningsmanden. På samme måde kan forskerne se hvilke dyr, der har været i et bestemt vandområde.
Men det er en krævende indsats at arbejde med DNA-teknikker. Man arbejder i særlige laboratorier, hvor alt skal være rent og sterilt for ikke at få prøverne forurenet med DNA fra andre kilder. Sascha Schiøtt arbejdede gennem flere måneder med DNA-prøverne i et speciallaboratorium ved Aarhus Universitet.
”Vores resultater understøtter blandt andet den viden, fangerne allerede havde”, siger Sascha Schiøtt.
DNA analyserne viste f.eks., at fjeldørreder vandrer til de sydlige dele af fjorden gennem sommeren, at grønlandssæler spiser i store flokke i fjorden, og at polartorsk og lodde er de vigtige fødekilder i fjordsystemet. Især hellefisk og ringsæl er glade for polartorsk.
”Og så fandt vi ingen DNA-spor efter grønlandshajen. Det stemmer også overens med, at ingen fiskere har observeret grønlandshaj i Ilulissat Isfjord”, siger Sascha Schiøtt.
Satellitsendere sladrer
Under feltarbejdet i Ilulissat fik Sascha Schiøtt uvurderlig hjælp af lokale fiskere og fangere. Det var bl.a. med hjælp fra dem, hun indsamlede vandprøver og undersøgte maver fra forskellige fisk og sæler. Det var også med hjælp af lokale fangere, at nogle forskere fangede ringsæler i flydenet, så forskerne kunne montere en lille satellitsender i nakken på sælerne.
”Fra satellitsenderne så vi bl.a., at de fleste ringsæler bliver inde i fjordsystemet, og at de voksne ringsæler primært dykker efter føde i dagtimerne. Deres dyk er højst sandsynligt knyttet til byttedyrenes vandring op og ned gennem vandsøjlen, der igen er styret af dagslys”, fortæller Sascha Schiøtt.
Det er kendt, at både hellefisk og ringsæler er meget større inde i de indre dele af fjorden. Måske fordi, der hverken er isbjørn eller grønlandshaj i området, og fordi fjorden er lukket til fra omverdenen det meste af året, når isfjeldene blokerer indgangen til fjordsystemet. Og meget tyder på, at populationen af ringsæler faktisk adskiller sig genetisk fra de populationer, man finder langs Grønlands kyst.
”De lokale fiskere siger bl.a., at de store kønsmodne hellefisk inde i Ilulissat Isfjord vandrer ud af isfjorden for at gyde omkring februar måned for derefter at komme tilbage igen i marts/april måned. Og lur mig om ikke de har ret”, smiler Sascha Schiøtt
Fakta:
Sascha Schiøtt forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag d. 21. april kl. 13 (lokal Grønlandsk tid) i auditoriet i Pikialaarfik, lokale 303 ved Grønlands Naturinstitut, Kivioq 2, 3905 Nuussuaq, Nuuk. Ph.d.-afhandlingens titel er: ’En tværfaglig undersøgelse af det marine økosystem i Ilulissat Isfjord’.
Vejledere under ph.d.-arbejdet har været: Professor Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; professor Philip Francis Thomsen, Institut for Biologi – Sektion for Genetik, økologi og evolution, Aarhus Universitet; seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid, Afdeling for Pattedyr og Fugle, Grønlands Naturinstitut.
Sascha Schiøtts forsvar af ph.d.-graden foregår på engelsk og kan følges live på Teams via dette link eller via Grønlands Naturinstituts Facebook-side.
Yderligere oplysninger
Forsker Sascha Schiøtt, Afdeling for Pattedyr og Fugle, Grønlands Naturinstitut; mail: sasc@natur.gl; tlf.: +299 27 86 18
Professor Søren Rysgaard, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk; tlf.: +45 2464 3206
Seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid, Afdeling for Pattedyr og Fugle, Grønlands Naturinstitut; mail: aqro@natur.gl; tlf.: +299 36 12 06
