Unik laksebestand i Kapisillit Udgivet 17.11.2007

Kapisillit-laksen – den eneste laksebestand i Grønland
Kapisillit-elven er det eneste kendte sted i Grønland med en gydende laksebestand, hvilket også forklarer dens navn. Kapisillit er nemlig det grønlandske navn for laks. Grundene til at Kapisillit-laksen er så genetisk speciel ligger dels i laksens livscyklus, dels i at den befinder sig i et helt særligt område og økosystem. Laks er en såkaldt anadrom fiskeart. Det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde æggene og få dem befrugtet. Laksen går så vidt muligt altid tilbage til det vandløb, hvor den selv blev klækket. Derfor er laks i stort set alle udbredelsesområder genetisk unikke, fordi laksbestandene kun får få genetiske in-puts. I danske og andre laksebestande er der dog ind imellem nogen, der ’farer’ vild og gyder i et ’fremmed’ vandløb. Men da Kapisillit-laksen er Grønlands eneste laksebestand, sker det meget sjældent, og derfor er den genetiske variation i laksen helt ekstremt lav i forhold til andre laks.

Det er ikke overraskende, at Kapisillit-laksen er forskellig fra andre laksebestande. Det overraskende er, at den er SÅ forskellig. De er unikt unikke, om man så må sige. Hvad der så gør dem så unikke er selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål, men forskerne mener, at det er kombinationen af, at det er en lille bestand, og at den er så isoleret. Der kommer ikke lige en canadisk laks forbi og gyder sammen med de andre i søen ved Kapisillit. Det sker bare ikke. Biologerne mener, at laksene har levet stort set isoleret, efter at de har koloniseret elven på et tidspunkt efter seneste istid. Området blev isfrit for 8-10.000 år siden, men videnskabsfolkene ved endnu ikke, hvornår laksene kom til Kapisillit. Det er dog sandsynligt, at det kun var ganske få individer, der kunne kolonisere området, og at de derfor kun bragte en lille del af artens samlede genetiske variation til Grønland. Det er et omfattende EU-projekt, SALSEA – Merge, der har etableret databasen, der gør det muligt at sammenligne stort set alle laksebestandes arvemasse i hele udbredelsesområdet.

Tab af genetisk variation over tid
Når en population er så lille og isoleret, som Kapisillit-laksen er, så taber bestanden efterhånden en del af sin genetiske variation. Det sker, fordi der aldrig sker en 100 % overførsel af det genetiske materiale til den efterfølgende generation, men i stedet en tilfældig udvalgt del fra forældregenerationen. Når bestanden er så lille og isoleret, får denne tilfældige proces, også kaldet ’genetisk drift’, meget stor betydning for bestandens samlede arvemasse. I Kapisillit-laksens tilfælde er den genetiske variation så lav, at forsker på DTU Aqua Jakob Hemmer Hansen endog bruger udtrykket ’dramatisk’ i sin beskrivelse af det genetiske materiale.

Kapisillit-laksen klarer sig på trods af miljøforholdene
Kapisillit-laksen har tilsyneladende formået at tilpasse sig de ganske særlige miljøforhold i elven og det tilhørende søsystem. Smeltevandssøerne her i Grønland er generelt for kolde til at lakseyngel kan overleve. I 1950´erne forsøgte man at flytte Kapisillit-laks ud i andre vandløb i bunden af Godthaabsfjorden, men det er ikke lykkedes dem at etablere en ny bestand. Man har også forsøgt at tilføre gydende laks til området, hvilket heller ikke har givet nævneværdige resultater. Søsystemet over Kapisillit-elven er sandsynligvis årsagen til, at Kapisillit-elven rummer Grønlands eneste kendte gydende laksebestand. Smeltevandets opholdstid i søerne giver det en høj nok temperatur til, at laksen kan gyde, men det er stadig forholdsvis koldt. Samtidig er næringsindholdet i søen lavt, så Kapisillit-laksen vokser langsommere end bestande andre steder og bliver længere tid i ferskvandet i søen og elven, inden den vandrer ud i havet. Så den er også adfærdsmæssigt unik.

Man ved ikke noget om, hvor den går hen, når den går til havs. De store lakseområder ud for Vestgrønland er fødesøgningsområde for både amerikanske og europæiske laks. I den sammenhæng er Kapisillit-laksen så lille en bestand, at sandsynligheden for at man fanger én i det område er meget lav. Heller ikke de laks, der ligger på brættet i Nuuk, er Kapisillit-laks. Der er nemlig meget få af dem.

Grønlandsk biologistuderende startede projektet
Projektet blev oprindelig startet af en grønlandsk biologistuderende, Kim Andreas Poulsen Krohn fra Syddansk Universitet. Han havde en teori om, at Kapisillit-laksene måtte være unikke og ønskede at dokumentere det i sin specialeafhandling. Han indsamlede i samarbejde med de lokale fiskere ca. 50 store laks fra elven og fjordområdet foran elven og kontaktede genetikerne på DTU Aqua. Her fra udvidede og udviklede projektet sig. I efteråret 2011 blev materialet suppleret med 54 små laks fra elven, fanget ved elektrofiskeri. Endelig lykkedes det at supplere prøvematerialet med udtræk af dna fra Grønlands Naturinstituts arkiv af lakseskæl fra 1938 og 1939, hvilket i sig selv er lidt af en sensation. Det samlede materiale viser meget tydeligt, at Kapisillit-laksen har en ekstremt lille genetisk variation i sammenligning med andre laksebestande. Den har ikke fået nævneværdige genetiske in-puts efter 1938 og næppe heller før.

Er Kapisillit-laksen en truet bestand?
Den lave genetiske variation i laksebestanden i Kapisillit viser, at bestanden er lille, men dog stor nok til, at der ikke er opstået indavl. Bestanden er omvendt nok så lille, at den kan få svært ved at tilpasse sig, hvis miljøet ændres eller fisketrykket stiger mærkbart, så forskerne vil sandsynligvis klassificere den som sårbar.

Biologerne ved ikke, hvor mange laks der fanges i den inderste del af Kapisillit-fjorden. De får ikke fangstdata, og der skal en række supplerende undersøgelser til, for at biologerne kan lave en beregning på bestandens størrelse. Kapisillit-laksen er blevet fisket i mange år, men ser ud til at trives og have det godt. Man kan spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skulle overveje at beskytte den? Men eftersom Kapisillit-laksen er helt unikt unik, udgør den en særlig del af verdens biodiversitet. At den overhovedet har overlevet i tusinder af år siden seneste istid er usædvanligt. Hvis den forsvinder, kommer den sandsynligvis ikke tilbage. Stiger fisketrykket, samtidig med at den bliver udfordret af klimaforandringer, er der grund til bekymring. Der må være en god grund til, at lokalbefolkningen har taget initiativ til at bede forvaltningen om en beskyttelsesplan, vurderer forskerne.

Fredningen er på vej  
Det har længe været forbudt at rygfiske, dvs. at fiskeren vader op gennem vandløbet og hugger i vandet med en stor krog. På den måde kan man hurtigt fange rigtig mange laks. Det er en voldsom fiskemetode, der efter sigende tidligere har efterladt mangen en lystfisker som frustreret tilskuer.

Grønlands Selvstyres Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø er netop ved at lægge sidste hånd på en samlet beskyttelsesplan for hele området. Det er ikke kun for at beskytte den særlige grønlandske stamme af laks, men også for at beskytte andre naturværdier i området og kulturhistoriske levn. Det er en generel fredning, der også omfatter brugen af landområdet op mod søen og elven for at sikre området mod nedslidning i en tid, hvor turismen i området er i udvikling. Med hensyn til fiskeri vil Selvstyrets forslag indebære et totalt forbud mod garnfiskeri i den indre del af fjorden fra bygden Kapisillit og ind til elven.

Undtaget forbuddet er fiskeri med stenbidergarn, der udøves udenfor den sårbare periode for laksen, og hvis maskestørrelse i nettet tillader laksen at smutte igennem. Status i slutningen af november 2012 er, at den politiske behandling og høringen af borgerne nu mangler, før en egentlig fredning kan gennemføres. Selvstyrets naturforvaltere er dog optimistiske, fordi fredningsforslaget  er blevet til på baggrund af lokalt initiativ. Ydermere har Grønland en international forpligtelse til at bevare denne unikke laksebestand, så det er svært at finde argumenterne mod en generel fredning. Reglerne er lavet så simple og ukomplicerede som muligt, så de bliver lettere at administrere i praksis. Selvstyret forventer derfor, at fredningen bliver en realitet.