Dyreplankton i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) og i havet ud for Nuuk er meget forskelligt Udgivet 10.03.2010

Nyligt publicerede data fra klima overvågningsprogrammet MarinBasis Nuuk viser, at der er store forskelle i økosystemet i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) og i havet ud for Nuuk.

Klimaovervågningsprogrammet MarinBasis Nuuk under Grønlands Klimaforskningscenter, har igennem de sidste fem år studeret de komplekse biologiske processer i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden). Økosystemet påvirkes i høj grad af den vestgrønlandske strøm, som løber mod nord langs Grønlands vestkyst, samt af afsmeltningen af ferskvand fra Indlandsisen.

I havet ud for Nuuk
Den mest i øjenfaldende forskel mellem fjordens og havets økosystemer, er sammensætningen og mængden af dyreplankton, nærmere bestemt vandlopper. I havet ud for Nuuk dominerer vandloppen af slægten Calanus finmarchicus, som er en atlantisk art, der bliver ført til områder med den vestgrønlandske strøm i meget stort antal.

I Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden)
“Vi havde forventet også at finde vandlopper af slægten Calanus i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), men her er det overraskende helt andre arter der dominerer og de forekommer i meget mindre antal.  I fjorden dominerer vandloppen Metridia longa, der er meget karakteristisk, da den udsender et blåt lysglimt i sin flugt og den lille atypiske vandloppe Microsetella norvegica, som lever af partikler i vandet, såkaldt ”marint sne”, fortæller havbiolog Kristine Engel Arendt.

Dyreplankton er et essentielt led i havets fødekæde, da de kanaliserer energi fra planteplanktonet videre til alle større dyr. Sammensætningen og mængden af dyreplankton er derfor vigtig, da de er føde for kommercielle arter som fisk, fugle og hvaler. Ændringer i havstrømmene eller afsmeltningen af Indlandsisen, som følge af klimaforandringer, vil kunne ændre sammensætningen af dyreplankton i fjorden samt i havet. Dette vil få store konsekvenser for alle større dyr da deres fødegrundlag hermed vil blive ændret.

Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), der er en af verdens største fjordsystemer, er vidt forgrenet og meget komplekst. Derfor er det ikke nemt at beskrive fjordsystemet og der kan være meget store lokale forskelle. MarinBasis Nuuk og andre projekter under klimaforskningscenteret, vil gennem de kommende år arbejde videre på at beskrive økosystemet i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) og konsekvenserne af klimaforandringer.

Læs engelsk abstract i Marine Ecology Series

Vandloppen Microsetella norvegica lever af ”marint sne”. Kropslængde ca. 0,7 mm. Foto: Kristine Engel Arendt.

I havet ud for Nuuk dominerer vandloppen af slægten Calanus finmarchicus, som er en atlantisk art, der bliver ført til områder med den vestgrønlandske strøm i meget stort antal. I fjorden dominerer vandloppen Metridia longa og den lille atypiske vandloppe Microsetella norvegica. Kort: GN