How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

GN opfordrer: Skyd ikke mærkede isbjørne Udgivet 23.02.2010

En isbjørn med satellitsender blev skudt i Upernavik i februar. Isbjørnen var mærket i 2009 som led i Pinngortitaleriffiks/Naturinstituttets undersøgelse af isbjørnenes vandreadfærd. Undersøgelsen er bestilt af Råstofdirektoratet. Følgende kommentar bringes i AG i dag

Kommentar i AG onsdag d. 3. marts 2010 af Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut

En isbjørn på vandring til himmelen

Mandag d. 8. februar er et par brødre på fangst lidt nordvest for Upernavik og de ser bjørn. Isbjørnen bliver skudt, og det viser sig, at den har et hvidt halsbånd på. Lige netop denne isbjørn – nummer 68004 – ved Grønlands Naturinstitut en del om. Det hvide halsbånd er nemlig en sender, der via satellitter fortæller forskerne, hvor isbjørnen vandrer.

Lidt under et års data

Den 10.april 2009 finder et team, bestående af biologer og lokale fangere, friske spor af bjørn ude i drivisen vest for Uummannaq. Fra helikopter får de øje på en voksen hun med en ca. 2-årig unge, og få minutter efter ligger begge dyr bedøvede og sover roligt på en isflage. Moren får en sender om halsen. Lidt under et år nåede hun at fortælle forskerne om sin vandring.

Hvorfor mærker man isbjørne?

Som forberedelse til kommende olieboringer foregår der en større regional miljøundersøgelse af Qeqertarsuaq/Disko Vest området. Over 3 år udføres en række undersøgelser af havpattedyr, fugle og havbundsmiljø indenfor en samlet projektramme på 3,5 mio. USD (eller ca. 19 mio. dkr),. I den forbindelse har  Råstofdirektoratet bedt Grønlands Naturinstitut undersøge, hvordan isbjørnene bevæger sig rundt i området.  for at kunne vurdere, hvordan isbjørnene eventuelt bliver påvirket af olieaktiviteter.

Niaqornat

I april 2009 boede et team af forskere i Grønlands Naturinstituts feltlaboratorium i Niaqornat på spidsen af Nuussuaq in Uummannaq-området. Når vejret tillod det fløj de vestpå ud over drivisen for at lede efter isbjørne. På nogle ture var fangere fra Niaqornat med som kendtmænd. Når man så en bjørn, blev den bedøvet og fik en sender på. Senderen fortæller, via satellit, hvordan isbjørnen bevæger sig rundt. Halsbånd-senderne, der bliver sat på voksne hunner, kan fungere nogle år. Man satte også små satellitsendere i ørerne på hanner og yngre dyr. Men disse sender kun ca. ½ år, fordi batterierne er så små.

Årets gang for 68004

I april og maj 2009 gik 68.004 og hendes unge rundt i drivisen vest for Qeqertarsuaq og Uummannaq. Men den globale opvarmning har også ramt Grønland og i 2009 smeltede isen i Vestgrønland hurtigt. I takt med at drivisen smeltede, bevægede de to bjørne sig vestover mod Canada. Ungen har nok undervejs forladt sin mor – det gør bjørneungerne som regel, når de er ca. 2,5 år gamle. Men senderen afslørede, at moren tilbragte sommeren på kysten af Baffin Island i Canada. Da havisen lagde sig igen i oktober, gik hun ud på den og tilbage til sine gamle jagtmarker i Vestgrønland. Isbjørne har tendens til at vende tilbage til steder, de har været før, og det gjorde 68004 også. Den 10. december var hun mindre end 100 km fra det sted, hvor hun var blevet mærket. Derefter vandrede hun frem og tilbage langs randen af drivisen ud for kysten, indtil hun mødte sin skæbne i Upernavik.

Fangeren skal også leve

Fangeren er nok glad. Han har udsigt til at tjene 5 000-10 000 kr. alt efter skindets kvalitet. I disse år er det dog blevet vanskeligere at sælge et skind. Siden 2008 har der været totalt forbud i Grønland for at eksportere produkter fra isbjørne. Heri ligger en interessant problematik: fangeren sikrer sig en indtægt ved at skyde en isbjørn, men der er også blevet investeret ca. 200 000 kr. i hver isbjørn, der fik sender på vest for Qeqertarsuaq i 2009, og samfundet kunne godt have brugt nogle flere vandringsdata fra bjørn 68004. Derfor opfordrer Pinngortitaleriffik folk til ikke at skyde disse bjørne.

Facts om undersøgelsen

  • Råstofdirektoratet har rekvireret undersøgelser af isbjørne og betaler Naturinstituttet for en undersøgelse af, hvordan isbjørnene kan blive påvirket af kommende olieaktiviteter. Undersøgelsen forløber over 3 år og koster alt i alt ca. 3 mio. kr. og godt 200.000 kr. pr. isbjørn med sender på.
  • Foråret 2009 satte forskerteamet sendere på i alt 15 isbjørne vest-nordvest for Qeqertarsuaq/Disko. Fem sendere var halsbåndtypen og de øvrige øresendere.
  • Grunden til, at det kun voksne hunner, der får halsbånd-sender er, at hannernes hals er for bred og ”kegleformet”  til, at senderen  kan sidde fast.

Grønlands Naturinstitut arbejder netop nu sammen med andre institutioner på at analysere vandringerne i forhold til årstid, isdække osv. for at rapportere, om isbjørnes områdevalg til Råstofdirektoratet.