Skolæst Udgivet 02.11.2010

Nordlig skolæst er en ret hyppig bifangst sammen med hellefisk, men resursen bliver i dag ikke udnyttet kommercielt. Det vil et samarbejdsprojekt mellem Grønlands Naturinstitut, Møreforskningsinstituttet i Norge og KNAPK råde bod på. Resultaterne af projektet blev præsenteret ved et seminar i Katuaq i Nuuk i sidste uge og de ser ud til at være lovende.

Spørgeskemaundersøgelse i Uummannaq

Projektets mål er at øge fiskernes udbytte af fiskeriet efter hellefisk ved også at udnytte bifangsten af skolæst og kortlægge mulighederne for forædling. I projektforløbet er afsætningsmulighederne for skolæst blevet undersøgt og der er gennemført interviewundersøgelser blandt fiskerne i Uummannaq for at finde ud af, hvor meget nordlig skolæst, der er i fangsten, hvor store fiskene er, hvad fiskerne gør ved bifangsten nu og hvor den findes. Der er sendt spørgeskemaer ud til 270 fiskere i Uummannaq-området og 87 har svaret. Fiskerne fanger primært skolæsten som bifangst i langlinefiskeriet efter hellefisk og i vinterperioden udnyttes en del af fangsten allerede nu til produktion af rækling.

Skolæsten – hvad er det for en fisk?

Det er nok de færreste, der kender til fisken med det besynderlige navn, skolæst, der på dansk også er navnet på en form skomagerne brugte i gamle dage. I optegnelser fra biologiske undersøgelser tilbage i starten 1900-tallet går den under navnet langhale og andre steder er den også kendt som rottehalefisk. På grønlandsk hedder fisken tupissut – “den, der sætter sig fast i halsen”. Alt i alt dårlige navne, hvis ønsket er at stimulere købelysten hos forbrugerne. Til gengæld skulle denne torskefisk være yderst delikat og velsmagende med et fast, lyserødt kød, der smager lidt af skaldyr. Ifølge norske forbrugerundersøgelser gennemført af Møreforskningsinstituttet skulle den smage rigtig godt både fersk, frossen og vintertørret som rækling og forbrugerne vil gerne kunne købe skolæst, forudsat at prisen er fornuftig.

KNAPK tager initiativet

Det er  Ludvig Hansen fra KNAPK-Konsulenttjenesten, der for knap 4 år siden tog initiativ til projektet om udnyttelse af skolæsten, da Royal Greenland lukkede for indhandlingen. Han opfordrede Grønlands Naturinstitut og det norske Møreforskningsinstitut, som er en norsk forskningsinstitution, der bl.a. forsker i marine næringsmidler og igennem en årrække har samarbejdet med Grønlands Naturinstitut om undersøgelserne af hellefiskebestandene, til at gå ind i projektet og arbejde for at afdække mulighederne for at udnytte bifangsten af skolæst kommercielt.

“Royal Greenland  i Uummannaq har meldt ud, at man vil åbne for indhandlingen igen, hvis fiskerne kan indhandle mindst 10 tons skolæst og vi kan finde en aftager for skolæsten. Det tror vi er realistisk på baggrund af de undersøgelser projektet her præsenterer. Fiskerne siger, at der er masser af skolæst og der er kendte fiskesteder i Uummannaq-området, hvor skolæsten stort set optager alle krogene”, siger  Ludvig Hansen. “Desværre er indhandlingsprisen alt for lav. Kun 2 kr. pr. kilo vil gøre det vanskeligt at motivere fiskerne til at behandle fisken på en måde, så kvaliteten holdes”, siger Ludvig Hansen.

Projektleder fra Møreforskning Marin, Kari Lisbeth Fjørtoft, tror det er realistisk at finde en norsk køber til en produktion af skolæst. “Vi har lavet en række forbrugerundersøgelser i Norge og de viser, at forbrugerne rigtig godt kan lide skolæsten og at der er et marked for den både som fersk og frossen, hvis bare prisen er fornuftig”, siger projektleder Kari Lisbeth Fjørtoft, Møreforskningsinstituttet.

Det passer fint med de grønlandske erfaringer. Der produceres vintertørret skolæst som rækling i nordgrønland og erfaringen er, at de går som varmt brød. Problemet med skolæsten er, at den ikke så let at forarbejde. Udbyttet pr. kilo er lavt p.g.a fiskens form. Oveni skal den håndfileteres, fordi dens hårde skæl ødelægger knivene på fileteringsmaskinerne.

Er der nok fisk?

Det store spørgsmål er, om der er fisk nok til et kommercielt fiskeri. Grønlands Naturinstitut kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget præcist om, hvor stor bestanden af skolæst er og hvor meget man vil kunne fiske på et bæredygtigt grundlag.  Det kræver en længere periode, hvor fangsten af skolæst registreres.

“Vi har desværre ikke basis for at vurdere bestanden endnu. Vi har gennemført langlinetogter til undersøgelse af de indenskærs hellefisk siden 1987 og skolæsten har konstant udgjort en pæn del af fangsten. Fiskeriforsøg i Uummannaq-området tilbage i 1962 meldte om ‘betydelige mængder’ af skolæst i fangsterne og tallene fra langlinetogterne med R/V Sanna ved Uummannaq viser en stigning i den mængde skolæst, der fanges.  Men vi kan ikke regne på bestandsstørrelserne før vi har tal fra et egentligt fiskeri. Så vi kan kun opfordre fiskerne til at registrere de skolæst de fanger. Lige nu er det kun fartøjer over 10 meter, der har log-bogspligt, så det bliver først muligt for os at få data vi kan arbejde med, når en indhandling kommer i gang”, udtaler afdelingschef Helle Siegstad fra Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut. “Det understreger, at det er vigtigt at fiskerne udfylder log-bøgerne og når skolæsten bliver kommercielt interessant vil Grønlands Naturinstitut naturligvis give en rådgivning. Men et nyt fiskeri skal altid starte forsigtigt – det ved vi bl.a. af erfaringerne fra krabbefiskeriet”, slutter Helle Siegstad, Grønlands Naturinstitut.

Flaskehalse

Nu handler projektet om at få åbnet for de flaskehalse der omgiver omsætningen af skolæst. 1 ud af 4 fiskere har ikke mulighed for nedkøling om sommeren og der er meget arbejde og en lav pris ved forædlingen af skolæsten. Men når den alligevel fanges som bifangst er det utroligt ærgerligt ikke at udnytte den kommercielt, siger Ludvig Hansen. Så projektet vil fortsætte med det mål at starte en prøveproduktion og finde en køber. Det bliver sandsynligvis i Norge, hvor markedet er undersøgt og forbrugerne er positive. Projektet er finansieret af NORA – Nordisk Atlantsamarbejde, Norges forskningsråd og Grønlands Selvstyre.

Grønlands Naturinstitut gennemfører regelmæssige garn- og langlinetogter efter hellefisk i områderne Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik med Sanna Foto: Jesper Boje

Bifangst af skolæst sammen med rokke Foto: Jesper Boje

Af informationsmedarbejder Kitte Vinter-Jensen, Grønlands Naturinstitut.

Artiklen er bragt i Sermitsiaq d. 5/11-2010.

For yderligere information om projektet kontakt:

Afdelingschef Helle Siegstad, Grønlands Naturinstitut, hesi@natur.gl

Ludvig Hansen, KNAPK, luha@knapk.gl 

Kari Lisbeth Fjørtoft, Møreforsking, tel: +47 70 11 16 00 (05) e-mail: kari@mfaa.no