Islands præsident besøger Klimacentret Udgivet 08.09.2011

Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, gæster i disse dage Nuuk, for sammen med Kuupik Kleist at åbne et internationalt Polar Law Symposium. Symposiet afholdes i samarbejde mellem Polar Law Institute in Akureyri, University of Akureyri, begge på Island, og Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet.
Præsident Grímsson har stor interesse i klimaforhold og klimaforandringer og ønskede derfor ved samme lejlighed et møde med Grønlands Klimaforskningscenter. Under mødet udtrykte Grímsson anerkendelse af centrets arbejde, og man diskuterede bl.a. den stærkt stigende internationale interesse for Arktis og klimaforskning, ikke blot fra lande med traditionelle polarrelationer, men i særdeles også fra lande som Kina, Indien og Korea. Den øgede interesse mærkes kraftigt både i Island og Grønland, og Grímsson opfordrede til øget islandsk-grønlandsk samarbejde på dette felt.