Biologerne: det betaler sig at udnytte hellefisken forsigtigt Udgivet 03.07.2012
Fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik har mange fællesnævnere, og erfaringer fra et område kan derfor overføres til de andre. Hvis fiskeriet er for hårdt, falder den gennemsnitlige fiskelængde, og i Diskobugten er hellefiskene i dag ca. 10 cm mindre end tidligere. I vægt svarer det til et fald fra 2,5 til 1,4 kilo og det starter en negativ spiral, hvor fiskerne skal hive flere og flere hellefisk op, for at få den samme fangstmængde som tidligere – i dette tilfælde næsten dobbelt så mange fisk som i slutningen af 1990’erne. En anden fællesnævner er, at hellefiskene bliver boende i fjordene. Det betyder, at de fleste af de fisk der ikke fanges i løbet af året, kan fanges i samme fjord året efter – men nu større og tungere. Fisken står i fjorden og får ”renter på”, og der er derfor meget at vinde ved et forsigtigt fiskeri.
Den biologiske rådgivning har bl.a. til mål at stoppe faldet i hellefiskens gennemsnitsstørrelse, og for at sikre dette har Naalakkersuisut indført kvotebegrænsning fra 2008. Desuden er der indført logbøger for at følge udviklingen i fiskeriet i forhold til fiskernes indsats.
I Diskobugten blev hellefisken 10 cm mindre fra 2001 til 2010, men denne nedgang er stoppet i 2011 og 2012, og samtidig antyder de biologiske undersøgelser, at der kan være nye gode årgange på vej ind i fiskeriet. Det er positive tegn, men der har samtidig været et fald i fangstmængder i forhold til indsats. Anbefalingen fra biologerne er derfor uændret 8.000 tons i 2013.
I Uummannaq var gennemsnitsstørrelsen stabil i en ti års periode frem til 2004. Herefter faldt størrelsen på hellefisk frem til 2009 med i alt 8 cm, men nu er faldet tilsyneladende stoppet. Logbøger har siden 2008 vist en svag stigning i fangstmængder i forhold til indsats. De positive tegn og det forbedrede datagrundlag betyder, at biologernes anbefaling er hævet med 1.000 tons til 6.000 tons i 2013. Det svarer til gennemsnitsfangsten for de sidste 20 år.
I Upernavik har gennemsnitsstørrelsen været stabil eller svagt faldende siden 1999, og logbøger har vist et svagt fald i fangsmængder i forhold til indsats. I perioden fra 2002 er fangsterne steget til 6.300 tons. Datagrundlaget er mindre for dette fiskeri, og der er fortsat usikkerhed omkring status for bestanden. Rådgivningen er derfor fangsterne ikke bør stige yderligere.
Den biologiske rådgivning for hellefisk udenskærs i Baffinbugten og Davisstrædet for 2013 er uændret på henholdsvis 13.000 tons og 14.000 tons. I Davisstrædet har biomassen fra de biologiske undersøgelser og fangstraterne været relative stabile. Beregninger viser at såfremt der sker en forøgelse i fangsterne forøges risikoen for at bestanden ikke udnyttes optimalt. For Baffinbugten er rådgivningen givet på baggrund af at biomassen fra de biologiske undersøgelser har været stabile og samtidig er fangstraterne stabile.
For uddybende oplysninger vedrørende rådgivningen se sammendraget her eller kontakt afdelingschef (nedenstående) Helle Siegstad.
Figur 1. Klik for at forstørre. Gennemsnitslængden af hellefisk fra sommerfiskeriet (liner). Sommerfiskeriet (line) i 2011 udgjorde 61 % af de samlede landinger.
