Hvem spiser hvem i Nordøstgrønland? Udgivet 29.08.2012

Sommeren 2012 viser sig fra sin milde side ved feltstationen i Daneborg, NØ Grønland. I stærk kontrast til årets vinterkampagne i marts som foregik i -35 graders kulde, kan vi nu nyde solen iført korte ærmer på terrassen foran den blå marinbiologiske feltstation.

Det gode vejr gør arbejdet nemt og MarinBasis-Zackenberg´s båd, Aage V. Jensen, surfer over det spejlblanke vand i Young Sund, Tyrolerfjord og langt ud i Grønlandshavet. Rutineret indsamles basisparametrene fra Young Sund under MarinBasis-Zackenberg programmet, som dækker alt fra fjordvandets kemi, målinger af temperatur og saltholdighed, samt artssammensætning af de mindste led i fødekæden: plante- og dyreplankton, hvoraf den største gruppe af dyreplankton er vandlopper. Fra fjordens bund indsamles myriader af slangesøstjerner, små søanemoner og forskellige muslinger, mens hvalrosserne på Sandøen tælles fra fronten af bådens dæk. Der er mellem 14 – 20 hvalrosser, der slænger sig i solen på det som kunne minde om en mondæn badestrand. Om aftenen sættes et ørredgarn ud for kysten foran forskningsstation, og garnet rygtes et par gange for fjeldørred, alle ca. 60 cm lange og på små 3 kg. Længde og vægt noteres, ørestenen pilles ud af fiskens hoved, og ud fra ørestenens vækstringe kan fiskens alder bestemmes, præcis som ringene i en træstamme angiver alderen på et træ.

Dette er den 10. feltsæson under MarinBasis-Zackenberg programmet. Resultaterne fra de 10 års undersøgelser har vist, at der er sket en ændring i artssammensætningen af vandlopper på stationen i mundingen af Young Sund. Gennem de seneste 10 år er andelen af små vandlopper steget på bekostning af de af store arktiske arter, som er kendetegnet ved deres høje indhold af sundt umættet fedt, og derfor er et godt fødeemne for større dyr. Ændringerne er givetvis et tegn på klimatiske ændringer, men om ændringerne skyldes øget afsmeltning af Indlandsisen eller ændringer af de overordnede havstrømme i Nordatlanten vides ikke. Men sådanne spørgsmål er til for at blive besvaret, og derfor er årets MarinBasis-Zackenberg program udvidet med undersøgelser af funktionen af de mindste fødekædeled og artssammensætningen i et undersøgelsesområde der strækker sig hele vejen fra bunden af Tyrolerfjord, hvor smeltevandet fra Indlandsisen møder fjorden, gennem Young Sund og et godt stykke ud i Grønlandshavet. På denne måde vil samspillet mellem afsmeltningen fra Indlandsisen og de overordnede havstrømme i Grønlandshavet, som mødes i den nordøstgrønlandske fjord, blive beskrevet. Projektet indebærer nærmere studier af forholdene langs den nordøstgrønlandske kyst, men Grønlandshavet er for farligt og lumsk til sejlads med stationens 30 fods aluminiumsbåd med påhængsmotorer. Derfor bliver forholdene i Grønlandshavet ud for Grønlands nordøstkyst undersøgt fra forskningsskibet RV Dana, som drager af sted fra Island i næste uge med forskere fra Danmark, Polen og Naturinstituttet i Nuuk.

De små dyreplankton, vandlopper i særdeleshed, er vigtige fordi de danner fødegrundlaget for fx fisk, og det er herfra fede fisk såsom ørred og laks har deres høje indhold af det sunde umættede fedt. Således spises en af de store fedtholdige arktiske vandlopper af en lille fiskelarve. Den lille fisk spises af en større fisk – som i dette tilfælde er en fjeldørred der netop går i ørrednettet ud for forskningsstationen i Daneborg. Fjeldørreden er stor, fed og appetitlig, så efter de videnskabelige målinger og prøver er udtaget, ender fisken på grillen ved årets ”Zackenberg beach festival”. Her fortæres den af glade forskere fra Zackenberg og bemandingen fra Siriuspatruljen som nok skal få brug for det gode umættede fiskefedt til at modstå en lang kold vinter.