Maringeologiske undersøgelser i Godthåbsfjorden Udgivet 25.05.2012
Grønlands nye forskningsskibs første togt 10. til den 18. maj i Nuukfjorden rummede både biologiske og geologiske undersøgelser. De biologiske undersøgelser relaterede sig primært til Klimaforkningscentrets årligt tilbagevendende moniteringsprogram kaldet MarinBasis, som er den marine del af det stort anlagte NuukBasis program, der løbende indsamler en omfattende mængde data for at øge forståelsen af, de ændringer, der finder sted i økosystemer i forbindelse med de igangværende klimaforandringer.
De geologiske undersøgelser fokuserede på indsamling af data af tidligere tiders ændringer i klima- og miljøforhold i fjordområdet. Gennem de seneste 4.400 år har Godthåbsfjorden nemlig undergået en lang række naturlige klima- og miljøforandringer, der har påvirket de kulturer, som gennem tiderne har bosat sig og igen forsvundet fra fjordområdet. Informationer om disse ændringer kan indsamles fra marine sedimentkerner.
Det var med spænding at forskerholdet den 10.maj gik om bord på skibet, for de forskellige instrumenter til prøvetagninger skulle afprøves på et længere togt for første gang. Alt fungerede upåklageligt og togtet forløb over alle forventninger på trods af meget forskelligt vejrlig. De første dage inden i fjorden var præget af sol og stille vejr mens de sidste dage især uden for fjordmundingen bød på sne, regn og kraftig vind. Trods de meget omskiftelige vejrforhold var det muligt at gennemføre alle de planlagte indsamlinger – hvis succes ikke mindst skyldes Sannas besætnings enestående indsats, gode humør og interesse for indsamlingerne.
Maringeologi og bosætninger
Sanna togtets geologiske projekt er et samarbejdsprojekt mellem Grønlands Naturinstitut og Klimacenter samt GEUS. Projektets formål er at indsamle sedimentkerner fra havbunden, som skal danne grundlag for klimahistoriske undersøgelser og dermed give lange tidsserier, der kan vise ændringer i klima og miljøforhold i det store fjordkompleks. Sedimentkerner fra havbunden indeholder information om tidligere tiders klima og miljøforhold og kernerne fungerer som et slags klimahistorisk arkiv. Kernerne skal i løbet af efteråret analyseres for at kunne frembringe informationer om klimavariationerne gennem tid, herunder hvorledes fjordisens udbredelse og tykkelse har varieret. Ændringer i klimaet og i fjordisen spiller nemlig en stor rolle for de forskellige kulturer, som i kortere og længere perioder har opholdt sig i fjorden. Det er således spændende at se hvorledes forskellige kulturer har tilpasset sig forandringerne i klima og i landskabet og hvorledes observationer om disse kulturers tilpasningsstrategier og bosætningsmønstre kan supplere og underbygge de naturvidenskabelige data om klimaforandringer. For at sammenkoble de naturvidenskabelige og kulturhistoriske data omfatter projektet derfor også et forprojekt til et Ph.d.studie om de Norrøne bosætninger i Isfjorden Kangersuneq og Kapisillit fjorden.
Af Naja Mikkelsen (GEUS), Ann Lennert (GCRC), Sofia Ribeiro (GEUS), Niels Nørgaard-Petersen (GEUS). Artiklen er bragt i Sermitsiaq 25 maj 2012
Forskerholdet på fordækket af Sanna i Kapisillit fjorden. Fra venstre ses Naja Mikkelsen (GEUS), Isak Rasmussen (KU), Martin Blicher (GCRC), Ann Lennert (GCRC), Rebecca Scheuerlin ((GCRC), Sofia Ribeiro (GEUS), Lorenz Meire (GCRC), Thomas Juul-Pedersen (GCRC). Foto: Naja Mikkelsen.
Bongo net sættes i vandet for at blive trukket efter skibet under vandoverfladen. Nette opfanger små organismer, bl.a. krill og små rejer. De indsamlede data kan vise hvor stor den primære produktivitet er i vandet. Foto: Naja Mikkelsen.
Ann og Sofia mærker en sedimentkerne på dækket. Foto: Naja Mikkelsen.
Thomas Juul – Pedersen og besætningsmedlem Klaus Nielsen tager en sedimentkerne inden bords. Foto: Naja Mikkelsen.
